Persondatapolitik

Om behandling af private oplysninger

3 lægger stor vægt på, at du er tryg ved at bruge vores hjemmeside. Derfor har vi en klar politik om at behandle de oplysninger, du giver os, ansvarsfuldt med respekt for dit privatliv – og efter gældende regler på området.

De oplysninger du giver os, og den data vi indsamler, bruger vi til at forbedre og målrette vores service til dig. Det gælder både på selve hjemmesiden og for de serviceydelser, du har bestilt eller tilmeldt dig på www.3.dk, og som du f.eks. modtager som e-mail.

Det er 3's hensigt at gøre det enkelt for dig at købe de produkter, du efterspørger og give dig netop de informationer og services, du har behov for.

Du kan læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler på www.3.dk, hvad vi bruger dem til, og hvordan vi behandler dem her på siden.

Hvilke oplysninger indsamler 3?

3 indsamler tre slags oplysninger på hjemmesiden:

1.    Personlige oplysninger. Når du foretager et køb i vores webshop, eller hvis du fx tilmelder dig vores nyhedsbrev eller deltager i en konkurrence, så indsamler vi de oplysninger, som du selv indtaster. Det kan være navn og adresse, fødselsdato, e-mail og telefonnumre.

2.    Betalingsoplysninger ved køb af hardware og abonnementer. Når du foretager et køb i vores webshop, indsamler vi oplysninger om dit betalingskort - herunder kortnummer, udløbsdato og CVC-kode.

3.    Oplysninger om brug af hjemmesiden. Oplysninger om, hvordan du navigerer rundt på hjemmesiden, og hvilke dele af hjemmesiden, du besøger samt tekniske oplysninger om din browser og dit styresystem. Dette indsamles via webanalyseværktøjerne Google Analytics og Adform.

Sådan behandler 3 dine oplysninger

Personlige oplysninger anvendes kun, hvis du er kunde hos 3 og har logget på selvbetjening. 3 bruger oplysningerne til at levere målrettet indhold og målrettede tilbud samt til at give dig korrekte informationer og services. Vi gemmer dine personlige oplysninger for at kunne følge op på bestillinger eller til statistik. Personlige oplysninger indsamlet i forbindelse med en konkurrence bliver dog kun brugt til at udtrække vindere, fremsende præmier og til statistiske formål, med mindre andet udtrykkeligt er angivet. Herefter slettes de.

Betalingsoplysninger ved køb af hardware og abonnementer håndteres gennem det autoriserede Dansk InternetBetalingsSystem (DIBS). Når du indtaster dit kortnummer, udløbsdato og CVC i 3’s webshop, overføres disse data til DIBS i krypteret form. Krypteringen giver en meget høj sikkerhed for, at uvedkommende ikke kan skaffe sig adgang til oplysningerne. 3 gemmer ikke betalingsoplysninger (kortnummer, udløbsdato og CVC-kode).

Oplysninger om, hvilke sider på hjemmesiden du besøger, bruges til at tilpasse hjemmesiden til dine behov, f.eks. ved at vise tilbud, som vi vurderer kan være relevante for dig. Oplysningerne bliver også brugt til at forbedre hjemmesiden generelt.

3 kontakter dig ikke elektronisk med henblik på markedsføring og brugerundersøgelser, medmindre du har givet dit samtykke hertil, eller med mindre det på anden vis er tilladt efter lovgivningen.

3 giver aldrig oplysninger videre til tredjepart med undtagelse af samarbejdspartnere, som leverer service til 3, og som er underlagt strenge fortrolighedskrav efter gældende regler på området.

Om vores brug af privat data

Opbevaring af personlige oplysninger

Alle personoplysninger er sikret mod uvedkommendes adgang. 3 opbevarer dine data sikkert, men ukrypteret. Oplysninger transmitteres via krypterede kommunikationslinjer, internt via Virtual Private Network (VPN) og eksternt ved brug af Secure Sockets Layer (SSL) kryptering.

Oplysninger om, hvilke dele af hjemmesiden du besøger, og hvordan du navigerer til hjemmesiden samt tekniske oplysninger om din browser og dit styresystem, indsamles i webanalyseværktøjerne Google Analytics og Adform og gemmes på ubestemt tid. Disse oplysninger anvendes kun i aggregeret form.

Adgang til data

Kun betroede medarbejdere i 3 har adgang til de indsamlede data.

Oplysninger til tredjepart

3 giver aldrig oplysninger videre til tredjepart med undtagelse af samarbejdspartnere, som leverer services til 3. Det drejer sig om Architrade A/S (DIBS), som håndterer betalinger og TDC (nummeroplysningstjenester) med mindre, der ønskes skjult eller hemmeligt nummer i købsflowet.

Dine rettigheder

Som registreret kunde hos 3 har du i følge Persondataloven ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig via hjemmesiden. Her kan du også læse mere om reglerne for registrering af personoplysninger.

Indsigelse

Indsigelse eller yderligere oplysninger om 3’s behandling af personoplysninger kan ske ved kontakt til:

Hi3G Denmark ApS
Scandiagade 8
2450 København SV
Tlf.: 70 313 313
webshop@3.dk

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg