Det er vigtigt for os, at du er tryg ved, hvordan vi opbevarer og anvender dine persondata. Derfor har vi vedtaget denne persondatapolitik (”Persondatapolitikken”), der beskriver hvordan vi behandler dine personoplysninger på en ansvarsfuld måde med respekt for dit privatliv og efter gældende regler på området.
Persondatapolitikken er udarbejdet med henvisning til reglerne i databeskyttelsesforordningen (Forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (”databeskyttelsesforordningen”) og den danske lov om databeskyttelse (lov nr. 502 af 23/05/2018 med eventuelt senere ændringer) (”databeskyttelsesloven”).
Udover databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven er vi som televirksomhed underlagt følgende regler, der har indflydelse på vores behandling af personoplysninger:
Lovbekendtgørelse nr. 955 af 17/06/2022 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (”teleloven”)
Bekendtgørelse nr. 1882 af 04/12/2020 om persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester (”persondatasikkerhedsbekendtgørelsen”)
Bekendtgørelse om generel og udifferentieret registrering af trafikdata fra og med den 30. marts 2025 til og med den 29. marts 2026 og opbevaring til og med den 29. marts 2027 (”logningsbekendtgørelsen”
I forbindelse med den løbende administration af dit abonnement samt leverancer og kommunikation i forbindelse med dine produkter og tjenester, som du har hos 3, vil vi behandle dine personoplysninger. Vi opbevarer og anvender kun dine personoplysninger i det omfang og den periode, som det er nødvendigt ift. formålet med det.
3 er dataansvarlige, når vi behandler dine personoplysninger. Det gælder også i de tilfælde, hvor vi behandler personoplysningerne sammen med vores samarbejdspartnere. For nogle af vores tillægstjenester er vi ikke dataansvarlige. Hvis det er tilfældet, står det tydeligt beskrevet i abonnementsvilkårene for den specifikke tillægstjeneste.
Kontaktoplysningerne på Hi3G Denmark ApS:
Hi3G Denmark ApS (også kendt som 3, OiSTER og Flexii) CVR-nummer: 26123445 Fadet 4 1799 København V (herefter ”3”, ”vi” og ”os”)
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver per e-mail databeskyttelse@3.dk.
Du kan også kontakte os via nedenstående adresse og telefonnummer:
Hi3G Denmark ApS, Fadet 4 1799 København V, Tlf.: 70 313 313
Når du køber vores produkter og tjenester, på vores hjemmeside eller i en af vores butikker, behandler vi en række af dine personoplysninger. Når du indgår en aftale med os, foretager vi en kreditvurdering. Du kan læse mere om den behandling, der foretages i forbindelse vores kreditvurdering af dig i afsnittet ”Kreditvurdering og kreditværdighedsvurdering”.
Typer af personoplysninger
Vi kan behandle følgende personoplysninger i forbindelse med dit køb af produkter og tjenester:
Navn
Adresse
E-mailadresse
Telefonnummer
Kundenummer
Betalingsmåde
Betalingsoplysninger, oplysninger om betalingskort, herunder kortnummer, udløbsdato og CVC-kode
Oplysninger om de produkter / tjenester, som du har købt og eventuelt returneret
CPR-nummer
Billedlegitimation (pas eller kørekort)
Formål
Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er at kunne levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder f.eks. i forhold til returnering og reklamation. Vi har også brug for at behandle dine personoplysninger for at kunne oprette dig som kunde i vores systemer og med henblik på at give dig adgang til vores selvbetjeningsværktøj Mit3. Oplysninger om dine køb kan vi også behandle for at overholde lovkrav, herunder til krav efter bogføringsloven.
For at indgå en abonnements- eller kreditaftale med os er det et krav, at du oplyser dit CPR-nummer. Vi behandler blandt andet dit CPR-nummer til en eventuel kreditvurdering, for at kunne sikre entydig identifikation i forbindelse med betalingsaftaler og inddrivelse af gæld samt for at kunne få opdateringer fra CPR.
Hvis du opretter dig som kunde i en af vores butikker, har vi brug for at se billedlegitimation (pas eller kørekort). Vi tager ikke en kopi, men registrerer alene pas- eller kørekortnummer.
Behandlingsgrundlag
Behandling af ovennævnte personoplysninger sker på baggrund af flere forskellige behandlingsgrundlag:
Samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a): CPR-nummer
Opfyldelse af kontrakt (artikel 6, stk. 1, litra b): kreditvurdering, oplysninger om og håndtering af returnering, reklamation mv.
Retlig forpligtelse (artikel 6, stk. 1, litra c): oplysninger om dine køb, jf. bogføringsloven,
Legitime interesser (artikel 6, stk. 1, litra f): servicemeddelelser vedrørende dit kundeforhold f.eks. ændringer i abonnement, tekniske udfordringer samt markedsføring af lignende produkter i medfør af markedsføringslovens § 10, stk. 2.
Særligt vedrørende betalingsoplysninger
Betalingsoplysninger ved køb af hardware og abonnementer håndteres gennem betalingsudbyderen Adyen. Når du indtaster dit kortnummer, udløbsdato og CVC-kode i vores webshop, overføres disse data til Adyen i krypteret form. Krypteringen giver en høj sikkerhed for, at uvedkommende ikke kan skaffe sig adgang til oplysningerne. Vi gemmer ikke betalingsoplysninger (kortnummer, udløbsdato og CVC-kode).
Betalingen kan ligeledes ske ved brug af Mobilepay. Ved brug af Mobilepay er 3 og Mobilepay selvstændige dataansvarlige.
Kreditvurdering:
En kreditvurdering er en forudsætning for at kunne købe produkter og tjenester hos 3. Hvis vi ikke kan foretage en kreditvurdering, kan vi desværre ikke lave en aftale med dig. Formålet med kreditvurderingen er at vurdere, om du kan opfylde dine betalingsforpligtelser, idet vi ellers kan kræve at du stiller sikkerhed for fremtidige betalinger under Aftalen, tildele dig en kreditgrænse, spærre for en eller flere Abonnementsydelser og/eller Tilvalgsydelser, herunder udgående trafik, opsige Aftalen med øjeblikkelig virkning, samt kan vi undlade at indgå en aftale med dig.
3 behandler følgende oplysninger om dig i forbindelse med kreditvurderingen:
Navn
CPR-nummer
Adresse
Oplysninger om eventuelle tidligere kundeforhold hos Hi3G
Registreringer hos RKI
Offentlige tilgængelige oplysninger (herunder statistiske oplysninger)
Kreditvurderingen kan baseres på automatiske afgørelser fra uafhængige kreditvurderingsbureauer. Med ”automatiske afgørelser” menes der, at kreditvurderingsbureauerne ved vurderingen af evnen til at tilbagebetale gør brug af en række algoritmer, som i kombination med en række objektive kriterier træffer en beslutning om, hvorvidt der skal ydes kredit. Du har mulighed for at fremkomme med dine synspunkter og til at bestride afgørelsen.
Behandlingsgrundlaget for kreditvurderingen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b og artikel 22, stk. 2, litra a.
Kreditværdighedsvurdering:
3 foretager en kreditværdighedsvurdering af dig, når du ønsker at købe en mobiltelefon, andet hardware eller tilbehør på afbetaling. 3 indsamler en række personoplysninger om dig, når kreditværdighedsvurderingen skal foretages. Dine personoplysninger stammer fra oplysninger, som du har givet til 3 i forbindelse med anmodningen om at købe en mobiltelefon, andet hardware eller tilbehør på afbetaling. Derudover indsamler 3 en række personoplysninger fra din bank, SKAT og offentlig tilgængelige sider. 3 er forpligtet til at foretage en kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c. Formålet med kreditværdighedsvurderingen og dermed behandlingen af dine oplysninger er at sikre, at du vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet.
3 behandler følgende oplysninger om dig i forbindelse kreditværdighedsvurderingen:
Navn
Adresse
CPR-nummer og eventuelt CVR-nummer, hvis du er selvstændig
Alder
Boligforhold
Økonomiske forhold (indtægter, udgifter og gæld, registrering i RKI og lignende)
Personlige forhold (om du er umyndig (f.eks. under værgemål), din civilstatus, antal hjemmeboende børn og alder)
Behandlingsgrundlaget for kreditværdighedsvurderingen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).
Vi behandler en række af dine personoplysninger med henblik på at administrere tjenester, herunder sikre at du kan bruge dit abonnement, samt sikre at vi foretager korrekt fakturering.
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger til dette formål:
Navn
Adresse
E-mailadresse
Telefonnummer
Kundenummer
Oplysninger om købte produkter og tjenester
Betalingsmåde
Betalingsoplysninger, oplysninger om betalingskort, herunder kortnummer, udløbsdato og CVC-kode
Oplysninger om dit udstyr, trafik- og lokaliseringsdata (såsom type af mobiltelefon eller hardware, telefonnummer, simkort-nummer, IMEI-nummer, oplysninger om kommunikationens start og afslutning, IP-adresse, brugernavn og adgangskode til Mit3 Selvbetjening)
Formål
Formålet med behandlingen af ovennævnte personoplysninger er blandt andet at kunne administrere dit abonnement. Heri ligger, at vi har behov for løbende at vedligeholde informationer omkring dine abonnements- og regningsoplysninger, så vi sikrer, at vi foretager korrekt fakturering.
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne forbedre vores produkter og tjenester, som vi stiller til din rådighed, samt din kundeoplevelse, f.eks. når vi løbende udvikler, justerer og optimerer vores tjenester og produkter. Et eksempel herpå kunne være selvbetjeningsværktøjet Mit3.
Foruden ovenstående behandler vi dine personoplysninger, når vi udvikler vores netværk med henblik på f.eks. at forbedre kvaliteten, for at kunne understøtte nye teknologier mv., eller når vi har behov for at afhjælpe fejl eller forstyrrelser i forbindelse med din brug af vores tjenester og produkter.
Derudover behandler vi dine personoplysninger for at sikre os at brug af vores tjenester og produkter ikke er i strid med vores abonnementsbetingelser.
Særligt vedrørende trafik- og lokaliseringsdata
Formålet med behandlingen af trafik- og lokaliseringsdata er blandt andet at kunne levere de tjenester, som du har hos os. Det er nødvendigt for os at behandle dine trafik- og lokaliseringsdata (den data, der behandles når din kommunikation skal overføres i et elektronisk netværk) i forbindelse med leveringen af vores tjenester. Det skyldes, at vi f.eks. er nødt til at kende til det område, hvor du befinder dig, hvis vi f.eks. skal kunne dirigere et opkald hen til den rigtige mobilmast, så opkaldet eller kommunikationen når frem til dig og din enhed.
Derudover bruger vi også dine trafik- og lokationsdata i forbindelse med udstedelse af fakturaer og regninger for din brug af vores tjenester.
Vi kan anonymisere trafik- og lokaliseringsdata, der knytter sig til dig, samt dine kundeoplysninger. Du kan læse mere om vores brug af anonymiserede trafik- og lokaliseringsdata i afsnittet ”Anonymisering”. Vi er også pålagt at behandle dine trafik- og lokaliseringsdata i henhold til lovgivning.
Behandlingsgrundlag
Behandling af ovennævnte personoplysninger sker på baggrund af følgende behandlingsgrundlag:
Opfyldelse af kontrakt (artikel 6, stk. 1, litra b): behandling af trafik- og lokaliseringsdata for at kunne overføre kommunikation i et elektronisk netværk
Retlig forpligtelse (artikel 6, stk. 1, litra c): udstedelse af fakturaer mv.
Legitime interesser (artikel 6, stk. 1, litra f): anonymisering af trafik- og lokaliseringsdata
Når du besøger vores hjemmeside www.3.dk, behandler vi dine personoplysninger, herunder din brug af hjemmesiden f.eks. dine søgeord for at komme til siden, eller om du bruger en mobiltelefon eller bærbar computer, din IP-adresse, samt en række øvrige personoplysninger. Vi indsamler personoplysningerne via webanalyseværktøjet Google Analytics.
Vi indsamler desuden personoplysninger om dig ved brug af cookies i forbindelse med dit besøg på vores hjemmeside. Du kan læse nærmere om vores brug af cookies i vores Cookiepolitik.
Formål
Vi bruger personoplysningerne til statistik og adfærdsmønstre på vores hjemmeside for hele tiden at forbedre kundeoplevelsen og hjemmesidens performance.
Formålet med behandlingen af personoplysninger er, at det er i vores interesse at kunne give dig den bedste købs- og besøgsoplevelse på vores hjemmeside med relevante tilbud og indhold. Desuden anvendes dine personoplysninger til at målrette markedsføring efterfølgende via såkaldt ”retargeting” (marketing baseret på cookies / pixels) på bl.a. sociale medier og displayannonceringer. Vi indsamler yderligere oplysninger om din identitet, hvis du logger ind på Mit3 eller tilgår 3.dk via et link i en mail fra 3. Vi benytter oplysninger om din identitet til at målrette markedsføring til dig baseret på de interesser, som vi indsamler, når du giver samtykke til markedsføringscookies.
Vi indsamler og behandler personoplysninger på baggrund af dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
Når du tilmelder dig et eller flere af vores nyhedsbreve, anmoder om at blive ringet op, deltager i konkurrencer og lignende behandler vi dine personoplysninger.
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende typer af personoplysninger:
Navn
Adresse
E-mailadresse
Formål
Formålet med behandlingen af personoplysninger er at sende nyhedsbreve med relevante tilbud og indhold til dig. Vi behandler også dine oplysninger til at udtrække en vinder af en konkurrence og fremsende præmier til dig, hvis du vinder en konkurrence.
Behandlingsgrundlag
Vi behandler primært dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a.
Hvis du deltager i en af vores brugerundersøgelser eller surveys indsamler og behandler vi dine personoplysninger. Formålet med behandlingen er at skabe bedre kundeoplevelser, herunder ved at forbedre vores produkter og tjenester, samt kundeservice.
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende typer af personoplysninger:
Navn
Telefonnummer
Kundenummer
Vi behandler dine personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, med den primære interesse i at indsamle viden og indsigter til at forbedre oplevelsen hos 3. Hvis du som led i brugerundersøgelsen deltager i en konkurrence (lodtrækning) om en gave, vil vi behandle dine personoplysninger med henblik på at fremsende gaven til dig.
Sociale medier, søgemaskiner og andre digitale platforme: Vi bruger sociale medier, søgemaskiner og andre digitale platforme til at målrette markedsføring af vores produkter og tjenester (abonnementer mv.). Hvis du bruger det sociale medie eller og interagerer med os på mediet, vil vi behandle og indsamle oplysninger om dig.
Derudover har vi mulighed for at videregive oplysninger om dig til sociale medier og andre digitale platforme/ hjemmesider med henblik på målrettet markedsføring, samt at måle effekten af vores markedsføring f.eks. for at se, hvor mange personer, der klikker på en bestemt annonce. Nærmere består den målrettede markedsføring f.eks. af, at nuværende kunder modtager begrænset markedsføring fra 3 på sociale medier og andre digitale platforme/ hjemmesider. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod 3 videregivelse af dine oplysninger til sådanne tjenester.
Plugins på hjemmeside: Vi har integreret en række plugins fra sociale medier og andre digitale platforme/hjemmesider (Meta, Youtube, Linkedin, Google, Bing og Optimizely) på vores hjemmeside. Når du giver samtykke til cookies, behandler vi (og det sociale medie/den digitale platform/hjemmeside) dine personoplysninger. Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores Cookie information | 3.dk.
E-mails, SMS mv.: Hvis du har givet samtykke til, at vi må sende markedsføring til dig per. e-mail, SMS mv., behandler vi dine personoplysninger med henblik på at sende målrettet markedsføring til dig.
Der indsættes tracking pixels i vores markedsføringsmails, samt i de e-mails, som du modtager fra os som led i dit kundeforhold f.eks. e-mails med varsling af prisstigninger, ændring af vilkår, betalingspåmindelser, rykkere og lignende. Vi bruger tracking pixels for at indsamle en række oplysninger om, hvordan du agerer med de e-mails vi sender, f.eks. om du åbner eller klikker på links.
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger:
Navn
Telefonnummer
E-mailadresse
Oplysninger om din adfærd på det sociale medie, den digitale platform eller hjemmeside f.eks. om du klikker på en af vores annoncer samt om du køber noget efterfølgende
Oplysninger om du har tilgået mails fra 3
Oplysninger fra markedsføringscookies
Offentlig tilgængelige oplysninger
Oplysninger om dit køb og forbrug af vores produkter og ydelser
Dit samtykke (hvis behandlingen er baseret på dit samtykke)
Formål
Formålet med behandling af dine personoplysninger er at markedsføre vores produkter og tjenester (abonnementer mv.). Derudover har behandlingen til formål at målrette markedsføringen, således at du f.eks. eksponeres for relevante markedsføringskampagner med tilbud mv. (såkaldt ”retargeting”, der er marketing baseret på cookies / pixels).
Behandlingsgrundlag
Behandling af ovennævnte personoplysninger sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke) og litra f (legitime interesser).
Omfattet af vores legitime interesse er elektronisk markedsføring af produkter og tjenester (abonnementer mv.), der minder om produkter, som du har købt hos os, jf. markedsføringslovens § 10, stk. 2, samt vores mulighed for at videregive oplysninger til andre virksomheder, herunder sociale medier. Den berettigede interesse skal ses i lyset af, at vi kun behandler almindelige personoplysninger, herunder særligt oplysninger om tekniske adresser, kundeforhold, e-mailadresse og information om forbrug af produkter og tjenester (abonnementer mv.), som vi i forvejen behandler til andre formål.
Vores legitime interesse i at indsætte tracking pixels i e-mails fra 3 er at indsamle viden og indsigter til at forbedre oplevelsen hos og kommunikationen med 3. Derudover bruger vi tracking pixels i dokumentationsøjemed f.eks. til at dokumentere, at du har modtaget en e-mail om varsling.
Da vi behandler dine personoplysninger efter en interesseafvejning (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f), har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, herunder behandling til direkte markedsføring og profilering. Gør du dette, må vi derefter ikke længere behandle personoplysningerne til dette formål, medmindre vi påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Du gør indsigelse ved at kontakte os. Du finder vores kontaktoplysninger under afsnittet ’Oplysninger om den dataansvarlige’.
Særligt vedr. dataansvar
3 samarbejder blandt andet Meta og Google til ovenstående formål. Meta og Google agerer, i henhold til egne juridiske vilkår, databehandlere på vegne af 3, når de behandler dine personoplysninger til brug for ovenstående formål. 3 har indgået de nødvendige databehandleraftaler til brug herfor.
3 har yderligere i visse tilfælde et fælles dataansvar med sociale medier, søgemaskiner og digitale tjenester. 3’s retsgrundlag for den eventuelle videregivelse til Meta og Google sker på baggrund af dit samtykke jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, samt 3’s legitime interesse jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Det kan ikke udelukkes, at Meta og Google også behandler personoplysningerne til egne formål. Meta og Google er selv ansvarlig for at sikre retsgrundlag for eventuel viderebehandling af dine personoplysninger, samt ansvarlige for at oplyse om deres behandling af dine personoplysninger.
Da Meta og Google har moderselskaber beliggende i USA, kan der være risiko for adgang af dine personoplysningerne i tredjelande. Dette er selvom, at dine personoplysninger som udgangspunkt ikke overføres til tredjelande. Meta og Google har dog certificeret sig under EU-U.S. Data Privacy Framework, samt har 3 sikret, at dine personoplysninger er hashede (krypterede) og indgået EU Kommissionens Standardvilkår med både Meta og Google.
Optagelse af samtaler
Du kan finde oplysninger om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvis du giver samtykke til, at vi optager en telefonsamtale med dig, her https://www.3.dk/info/samtaler/
Besøg hos 3
Hvis du besøger os, anmoder vi dig om at registrere dig som gæst i vores gæsteregistreringssystem, hvorefter vi udleverer et gæstekort til dig.
Vi behandler følgende personoplysninger i forbindelse med dit besøg:
Navn
Telefonnummer
Ansættelsessted
Vi behandler dine personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, med den primære interesse at kunne holde overblik over, hvem der færdes i bygningen, og registreringen er således begrundet i et sikkerhedshensyn.
Anonymisering
Vi anonymiserer og aggregerer trafik- og lokaliseringsdata, der knytter sig til dig, samt dine kundeoplysninger. Formålet med anonymiseringen og aggregeringen er at analysere tendenser og mønstre, og på den måde forbedre vores virksomhed og de produkter, som vi tilbyder. Denne anonymiserede data kan vi videregive til tredjeparter.
Når vi anonymiserer trafik- og lokaliseringsdata samt dine kundeoplysninger, kan vi ikke længere identificere oplysninger om enkeltpersoner, og vores behandling af anonymiserede oplysninger vil ikke længere være omfattet af databeskyttelsesforordningen.
Politi og redningstjeneste
Hvis det er nødvendigt, videregiver vi oplysninger om din placering til politi eller redningstjeneste. Ved opkald til 112 fra en mobiltelefon i Danmark gives der automatisk besked til alarmtjenesten om din lokation. Oplysningen gives ud fra, hvilken mobilmast du er i nærheden af. Såfremt din mobiltelefon understøtter ELS- eller AML-funktionen (Emergency Location Service, Advanced Mobile Location), sendes der desuden automatisk GPS-koordinater til alarmtjenesten. Det sker ved, at mobiltelefonens styresystem automatisk åbner mobiltelefonens GPS-app, når du ringer 112, hvorefter mobiltelefonen sender GPS-koordinater gratis til alarmcentralen gennem en automatisk dannet sms. Denne sms er ikke synlig for dig. Du kan læse om alarmmyndighedernes behandling af personoplysninger på https://hbr.dk/aml og https://politi.dk/om-politiet/kontakt-politiet/alarm-112.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c er retsgrundlaget for 3’s behandling af personoplysninger til informering af politi og redningstjenester, idet behandlingen er nødvendig for, at 3 overholde sine retlige forpligtelser.
3 kan ligeledes videregive oplysninger til politiet, anklagere og domstole, såfremt 3 er forpligtet til dette i medfør af lovgivning eller et retligt dokument. Videregivelsen kan ske med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.
Nummeroplysning
Hvis du har et mobilabonnement er 3 forpligtet til at afgive dine nummeroplysningsdata til alle, der fremsætter rimelig anmodning herom, herunder til 118.dk og udbydere af nummeroplysningstjenester, medmindre du har oplyst os om, at du ikke ønsker dette. Videregivelse af nummeroplysningsdata kan dog altid finde sted til alarmtjenesten 112, til politiet og til andre udbydere af telenet og teletjenester i signaleringsøjemed.
De nummeroplysningsdata, som vi skal afgive er:
Vi videregiver følgende typer af personoplysninger:
Abonnentnummer
Fornavn og efternavn
Adresse
Telefonnummer
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c er retsgrundlaget for 3’s behandling af nummeroplysningsdata, idet 3 er pålagt dette jf. telelovens § 31.
Indgåelse af aftaler med leverandører
Hvis du er vores kontaktperson hos en leverandør eller har underskrevet en aftale om en leverance, behandler vi følgende arbejdsrelaterede kontaktoplysninger: navn, telefonnummer, e-mailadresse og stillingsbetegnelse.
Formålet med behandlingen er at forhandle og underskrive aftaler, samt at administrere aftalen efter aftaleindgåelsen.
Vi behandler dine personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
Hvis vi helt eller delvist har baseret behandlingen af dine personoplysninger på et samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dette samtykke tilbage. Du kan i denne forbindelse benytte kontaktoplysningerne angivet under ”Databeskyttelsesrådgiver”.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Du kan overlade dit abonnement til andre personer.
Hvis dit abonnement anvendes af andre end dig, skal du sikre følgende:
At vi har de korrekte oplysninger om brugeren af dit abonnement
At brugeren af abonnementet har adgang til oplysninger om abonnementet samt abonnementsforbrug
At du kun har adgang til personoplysninger om abonnementer, som du selv anvender, medmindre du har en lovlig adgang til brugerens personoplysninger
At du ikke behandler personoplysninger, herunder om forbrug, brug af abonnement m.v., der ikke vedrører dig
Hvis dit abonnement anvendes af andre end dig, skal du være opmærksom på, at der kan være begrænsninger i din adgang til personoplysninger om brugeren f.eks. hvis du anmoder om indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15.
Dine personoplysninger bliver kun behandlet af 3 så længe, det er nødvendigt for at opfylde formålene med behandlingen eller for at opfylde de lovmæssige forpligtelser, som 3 er underlagt. Derefter slettes eller anonymiseres dine personoplysninger. Tidsrummet for 3’s opbevaring af dine personoplysninger afhænger af, hvilke personoplysninger det er. Dine personoplysninger er i nogle tilfælde underlagt lovpligtige eller særlige opbevaringsperioder, dette gælder for følgende:
Oplysningstyper | Formål | Sletning | ||
|---|---|---|---|---|
Almindelige personoplysninger | Administration af dit kundeforhold | Vi opbevarer regnskabsmateriale i fem år fra udgangen af det pågældende regnskabsår jf. bogføringslovens § 12, stk. 1. | ||
Kundehenvendelser og aftaleforhold | Vi opbevarer oplysninger fra kundehenvendelser og aftaleforhold i tre år efter sagen er afsluttet eller aftaleforholdet er ophørt jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. | |||
Direkte markedsføring | Personoplysninger indhentet med henblik på direkte markedsføring, opbevarer vi i en periode på maksimalt et år, hvis vi ikke har gjort brug af samtykket i løbet af et år. Et samtykke til markedsføring, som ikke aktivt trækkes tilbage opbevares indtil det tilbagekaldes. | |||
Trafikdata | Fremføring af kommunikation | Dine trafikdata slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af kommunikationen i medfør af persondatasikkerhedsbekendtgørelsens § 10. | ||
Debitering af abonnement eller afregning | Dine trafikdata som behandles og opbevares med henblik på debitering af dit abonnement eller til afregning opbevares indtil udløbet af den lovhjemlede forældelsesfrist for de omhandlede gældsforpligtelser og afregninger se persondatasikkerhedsbekendtgørelsen § 10, stk. 2. | |||
Logningsforpligtelse | Slettes som udgangspunkt 1 år efter, at vi har registreret disse oplysninger, jf. logningsbekendtgørelsen. |
Vi indsamler dine personoplysninger på følgende måder:
Oplysninger, som du selv giver os, f.eks. når du køber et produkt eller opretter abonnement på vores tjenester
Oplysninger, som vi indsamler automatisk, og oplysninger som genereres, når du bruger vores tjenester, som f.eks. trafikdata
Oplysninger, som vi måtte få om dig fra tredjepart f.eks. et uafhængigt kreditvurderingsbureau eller offentlige databaser
Du kan læse mere om indsamlingen og vores videre behandling ovenfor under ”Formålet med behandlingen og retsgrundlaget herfor”
Vi benytter samarbejdspartnere i forskellige situationer. Når vi anvender samarbejdspartnere, kan vi have behov for at dele dine personoplysninger med dem. Vores brug af samarbejdspartnere er typisk med henblik på at understøtte vores forretning f.eks. i forbindelse med leveringen af vores tjenester og produkter, administration, markedsføring, opkrævning, reparation, udvikling osv.
De samarbejdspartnere, som vi gør brug af, er databehandlere, leverandører, rådgivere, marketingbureauer, pengeinstitutter, kreditvurderingsbureauer, inkassobureauer og andre teleselskaber, politiet og andre offentlige myndigheder.
Ved 3’s brug af samarbejdspartnere er der samarbejdspartnere både i og uden for EU/EØS, som får brugerens personoplysninger. 3 sikrer, at samarbejdspartnere, har de nødvendige garantier og sikkerhedsforanstaltninger i forhold til håndtering af personoplysninger.
3 kræver, at virksomheder, som får adgang til og behandler brugerens personoplysninger på 3’s vegne, altid skal indgå en databehandleraftale med 3.
I forhold til samarbejdspartnere i usikre tredjelande uden for EU/EØS stiller 3 krav om, at der indgås aftaler, der indeholder de standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger, som er godkendt af EU-Kommissionen og tilgængelige på EU-Kommissionens hjemmeside.
Desuden kan 3 være forpligtet til at udlevere personoplysninger til tredjeparter, som f.eks. politiet eller andre myndigheder i forbindelse med efterforskning af kriminalitet, eller hvis 3 i øvrigt har pligt til at udlevere sådanne oplysninger i henhold til lovgivning eller myndighedsafgørelser.
Du har en række rettigheder efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Hvis du kontakter os med henblik på at få indsigt i dine oplysninger eller i øvrigt gør brug af dine rettigheder, er vi nødt til at sikre os at det er den rigtige person, som har kontaktet os. Vi vil derfor bekræfte din identitet på en relevant måde, før vi giver dig adgang til dine oplysninger.
Husk, at det er dit ansvar at sørge for, at vi altid har din korrekte mailadresse. Du kan til enhver tid opdatere denne på 3.dk/selvbetjening.
Dine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen er som følgende:
Ret til indsigt
Du har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at anmode om indsigt i de personoplysninger 3 behandler om dig. Retten til indsigt indebærer, at du har ret til at få bekræftet, om der behandles personoplysninger om dig og få udleveret en udskrift eller en kopi af personoplysningerne, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 15. Hvis vi har optaget en telefonsamtale med dig, kan du anmode om at få en lydoptagelse tilsendt.
Derudover har du ret til at modtage følgende information:
Formålene med behandlingen og oplysning om de berørte kategorier af personoplysninger, herunder hvorfra personoplysningerne stammer, hvis de ikke indsamles hos dig.
De modtagere eller kategorier af modtagere som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til, navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer.
Om muligt det påtænkte tidsrum, hvor personoplysninger vil blive opbevaret, eller hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til fastlæggelse af dette tidsrum.
Retten til at anmode os om berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger eller begrænsning af behandling af dine personoplysninger eller gøre indsigelse mod en sådan behandling.
Retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet eller Digitaliseringsstyrelsen.
Du har endvidere ret til at få oplysninger om fornødne garantier, hvis vi har overført personoplysninger til tredjelande.
Dataportabilitet
Du har efter databeskyttelsesforordningens artikel 20 ret til i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage personoplysninger om dig selv, som du selv har givet til os.
Adgangen til dataportabilitet omfatter kun oplysninger, du selv har givet, og vil kun omfatte behandlinger, der foretages automatisk, og som baserer sig på et samtykke eller en kontrakt med dig.
Ret til berigtigelse
Du har efter databeskyttelsesforordningens artikel 16 ret til uden unødig forsinkelse at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os.
Under hensyntagen til formålene med behandlingen har du desuden ret til få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger. Denne ret supplerer vores egen grundlæggende forpligtelse til kontinuerligt at sikre os, at der alene behandles korrekte og ajourførte oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Retten til berigtigelse angår alene objektive personoplysninger og ikke subjektive vurderinger.
Ret til at blive glemt
Du har efter databeskyttelsesforordningens artikel 17 i visse tilfælde ret til at få personoplysninger om dig selv registreret hos os slettet.
Du kan blandt andet kræve sletning, hvis personoplysninger ikke længere er nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet, hvis dine legitime interesser i at gøre indsigelse mod behandlingen overstiger vores legitime interesser i at opbevare personoplysninger, eller hvis personoplysninger er blevet behandlet ulovligt.
Du kan ikke kræve sletning, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra b og e.
Hvis vi er forpligtet til at slette personoplysninger relateret til dig efter artikel 17, som har været overladt til andre dataansvarlige eller databehandlere, skal vi underrette disse dataansvarlige eller databehandlere om, at du har anmodet om at få dine personoplysninger slettet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 19.
Ret til indsigelse og ret til ikke at være genstand for automatiserede afgørelser
Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger, hvis behandlingen er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e (udførelse af opgaver i samfundets interesser) eller f (legitime interesser) eller på automatisk behandling, herunder profilering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 21 og 22.
Hvis du gør indsigelse, må vi ikke længere behandle de pågældende personoplysninger, medmindre vi kan påvise vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Denne rettighed gælder ikke, hvis behandlingen er nødvendig for indgåelse eller opfyldelse af en kontrakt mellem dig og os, hvis behandlingen har hjemmel i lov, eller hvis behandlingen er baseret på dit udtrykkelige samtykke.
Ret til begrænsning
Du har efter databeskyttelsesforordningens artikel 18 ret til at få begrænset behandlingen af personoplysninger, hvis
rigtigheden af personoplysninger bestrides af dig, men kun i perioden indtil vi har haft mulighed for at fastslå, om personoplysninger er korrekte,
behandlingen er ulovlig, og du modsætter dig sletning af personoplysninger og i stedet anmoder om, at anvendelsen heraf begrænses,
vi ikke længere har brug for personoplysninger til behandlingen, men de er nødvendige for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, og
du har gjort indsigelse mod behandlingen i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 1, men kun i perioden, mens det kontrolleres, om vores legitime interesser går forud for dine legitime interesser.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 2, at hvis en behandling er blevet begrænset, må sådanne personoplysninger, bortset fra opbevaring, stadig behandles blandt andet, hvis du giver samtykke hertil, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Datatilsynet Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby Telefon: +45 33 19 32 00 dt@datatilsynet.dk www.datatilsynet.dk
Vi gennemgår løbende Persondatapolitikken og opdaterer den, hvis der sker ændringer i vores behandling af personoplysninger.
Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort her. Vi sørger for, at du bliver orienteret via e-mail eller andre direkte kommunikationsveje, hvis vi foretager væsentlige ændringer. Det gælder især for ændringer i vores behandling af personoplysninger relateret til et bestemt produkt eller tjeneste (abonnementer mv.).