De fleste børn bruger forældrenes mobil, men det er noget helt andet at have sin egen mobil. Som forældre kan I selv gøre meget for at sikre dit barn en sikker og tryg tilværelse i den mobile verden. Her er vores tips, som I kan bruge hvis I har lyst:
#1: Aktiver saldokontrol
Med saldokontrol sætter du en grænse for, hvor stort et beløb dit barn kan forbruge om måneden udover de inkluderede minutter. Bemærk dog, at saldokontrol også blokerer for fri 3 til 3, når grænsen er nået.
#2: Brug en adgangskode
Sørg for, at der er sat en adgangskode på dit barns mobil, så den ikke bliver brugt til at sende beskeder, billeder eller opdateringer af andre end dit barn. Vores anbefaling er, at kun dit barn og du som forælder kender koden til mobilen.
#3: Læg kontakter ind
Hjælp dit barn med at få forældre, søskende og måske bedsteforældre tilføjet til telefonbogen så det er let at få fat i jer.
#4: Lokalitetstjenester
Nogle apps og sociale medier bruger geografiske data til fx at tagge billeder. Vær opmærksom på det og tag stilling til, om dit barns geografiske data skal gemmes. I næsten alle mobiler kan lokalitetstjenester deaktiveres, hvis I ikke ønsker at bruge den.
#5: Følg med udviklingen
Der vil hele tiden komme nye apps, spændende muligheder og tjenester, som man kan bruge på sin mobil. Diskutér derfor løbende herom og tag stilling til hvad dit barns mobil må bruges til.
#6: Læs forældreguiden til børn og mobiler
Medierådet for børn og unge har i samarbejde med os og teleindustrien udarbejdet en guide til at give forældre et solidt grundlag til at træffe det rette valg omkring køb af mobil og abonnement til børn i alderen 9-12. Læs forældreguiden til mobil her
#7: Opsæt Børnesikring på iPhone
Hvis dit barn har en iPhone, har du mulighed for at opsætte Børnesikring og vælge hvilke begrænsninger der skal være.
Du kan læse mere om det på Apple's hjemmeside.
Stadig brug for hjælp?
Så er du velkommen til at ringe eller skrive til os - så sørger vi hurtigt at give dig svar på dine spørgsmål
Se andre kontaktmuligheder