Abonnement & nummer

Spoofing

Hvad er spoofing?

Spoofing er en type telefonsvindel, hvor svindlere ændrer det nummer, der vises på din telefon. De kan for eksempel få det til at se ud, som om opkaldet eller beskeden kommer fra et dansk nummer, selvom det i virkeligheden er fra udlandet.

Hvordan virker spoofing?

Svindlerne bruger denne metode for at gøre opkaldet mere troværdigt og narre dig til at give personlige oplysninger som kreditkort- eller bankoplysninger. Mange svarer lettere på opkald fra danske numre, og det udnytter svindlerne.

Sådan beskytter du dig

  • Del aldrig personlige oplysninger over telefonen, hvis du er i tvivl om afsenderens identitet.

  • Hvis nogen siger, de ringer fra en virksomhed, så ring tilbage på virksomhedens officielle nummer for at bekræfte opkaldet/beskeden.

Værd at vide

Hvis nogen fortæller, at de har modtaget et opkald/besked fra dit nummer, selvom du ikke har ringet, kan det være et tilfælde af spoofing. Svindlere bruger tilfældige danske numre, og desværre kan dit nummer også blive misbrugt.

Når nogen ringer tilbage til nummeret, vil de få fat i dig, fordi svindlerne kun har ændret, hvad der vises på modtagerens skærm og ikke det faktiske nummer.

De udenlandske svindlere overtager ikke dit telefonnummer. Det danske nummer vises blot hos modtagerne af opkaldet/beskeden, og du kan derfor bruge telefonen helt, som du plejer.

Desværre kan vi ikke spærre dit nummer, da det ville forhindre dig i selv at bruge det.

Svindlerne bruger normalt et nummer i kort tid – typisk 1-2 uger – før de skifter til et nyt. Vores råd er derfor at være tålmodig og opmærksom, indtil problemet ofte løser sig selv.

Er du generet af spoofing over en længere periode, har du mulighed for at kontakte vores kundeservice, som kan hjælpe dig med at få et nyt telefonnummer.

Telebranchen arbejder sammen om at finde en fælles løsning, der kan begrænse eller eliminere spoofing.

Det er dog teknisk udfordrende at blokere for disse opkald/beskeder, da mange danskere ringer hjem fra udlandet, men vi håber at kunne implementere en løsning så hurtigt som muligt.

Stadig brug for hjælp?

Ring til os

Privat

Erhverv

70 313 313

70 313 000

Teknisk support

70 313 313

Åbningstider

Man-torsdag: 8-17, Fredag: 8-16

Weekend/helligdage: Lukket