Alle danske teleoperatører (3, TDC, Telenor og Telia) er pr. juli 2015 begyndt at anvende en fælles og avanceret beregningsmetode for mobilnetværket. På den måde vises den forventede dækning så retvisende og sammenlignelig som muligt.
Datahastigheden vises først fra 2 Mbit/s. Nogle områder vil du derfor kunne opleve f.eks. 1,5 Mbit/s, selvom kortet ikke viser dækning
Udelukkende ved download for udendørs brug
Alle selskaber har ens intervaller for download, f.eks. 10-20 Mbit/s download
Miljø og lokale forhold, f.eks. bakker, huse, skove og søer, der påvirker dækningen
Antal brugere, der er online på samme tid og på samme mast
Påvirkning fra master i nærheden
Dækning vises i areal på 60 x 60 meter
Data for dækningskort opdateres fire gange årligt
Der anvendes samme referencetelefon og -antenne
Læs mere på tjekditnet.dk
Dækningskortet er vejledende og viser den gennemsnitlige datahastighed ved udendørs brug. Ved at indtaste en adresse, vil du nemt se den forventede dækning. Der kan være tilfælde, hvor dækningen opleves bedre eller dårligere, da beregningsmetoden ikke kan tage højde for alle aktuelle forhold.
Antallet af brugere, der er online på samme tid og på samme mast, har betydning for den hastighed, du har mulighed for at opnå.
I tætbefolkede områder og ved events som f.eks. festivaler, vil der være større belastning på den enkelte mast, som gør, at din hastighed kan blive påvirket.
Din hastighed er højest, hvis du er tæt på en mast. Tilsvarende bliver hastigheden lavere, jo længere væk du kommer.
Befinder du dig i en større by med flere master, vil du derfor oftest opleve bedre dækning, end når du er i mindre tætbefolkede områder, hvor der kan være længere afstand til en mast.
For at opleve 5G, skal masten du er koblet på, desuden være opgraderet og ombygget til 5G. Hvis ikke, vil du anvende 4G-netværket.
Du vil altid opnå bedre dækning udendørs end indendørs. Skove, bakker og bygninger af metal og jern kan reducere din hastighed.
Signalet har lettere ved at trænge igennem ældre bygning end nybyggeri med moderne, energibesparende vinduer og vægge. Årstider påvirker også dækningen, da signalet har svært ved at trænge igennem vand.
For at opnå 5G, skal din mobil, tablet eller router understøtte teknologien. Har dit udstyr ikke 5G, vil du få 4G- eller 3G-dækning i stedet.
Det er derfor vigtigt, at du tjekker din dækning ud fra, hvad der er muligt med dit udstyr. Antennen kan også påvirke din dækning, så du kan opleve varieret hastighed på to smartphones af forskellige modeller, selvom de begge understøtter 5G.