Vi sætter grænsen for roaming op fra 30 til 60 dage, så du kan bruge mobilen dobbelt så lang tid i alle 3LikeHome Pro-lande uden for EU.
Hvis du har 3LikeHome Pro, er dit abonnement lige blevet endnu bedre. Nu kan du nemlig bruge mobilen dobbelt så længe, når du arbejder i et af vores inkluderede 3LikeHome Pro-lande udenfor EU. Indtil nu har du kunnet bruge mobilen uden ekstra gebyrer i 30 dage. Den periode fordobler vi nu. Det betyder, at du kan holde kontakten med kunder, kolleger og dem derhjemme i 60 dage uden at bekymre dig om omkostningerne. Det giver dig større frihed og fleksibilitet på dine forretningsrejser.
Er du allerede i udlandet, bliver de ekstra dage automatisk tilføjet op til de 60 dage.
Hvis du allerede har opbrugt de 30 dage, vil de nye 60 dage først gælde fra din næste rejse.
Hvad går ændringen ud på?
Før kunne du bruge din mobiltelefonen i 30 dage i 3LikeHome Pro-lande uden for EU. Den periode har vi nu forlænget til 60 dage. Det betyder, at du nu kan bruge din mobiltelefon i dobbelt så lang tid, uden det koster ekstra.
Hvad sker der, hvis jeg allerede er i udlandet?
Hvis du allerede er i udlandet og bruger af de 30 dage du havde førhen, vil de ekstra dage automatisk blive lagt oven i, op til samlet 60 dage.
Hvad hvis jeg allerede har opbrugt de 30 dage?
Hvis du allerede har opbrugt de 30 dage, skal du vende tilbage til Danmark i minimum 14 dage, før du kan få glæde af de nye 60 dage. De 60 dage vil være tilgængelige på din næste rejse.
Hvad så med 3LikeHome lande inden for EU?
Når du rejser inden for EU, kan du holde kontakten på tværs af grænser i op til fire måneder.
Skal jeg betale mere for abonnementet ifm. denne ændring?
Nej, der er ikke ekstra omkostninger forbundet med denne ændring.
Gælder denne ændring også for privatkunder?
Nej. Denne ændring gælder specifikt for vores business-kunder med 3LikeHome eller 3LikeHome Pro i deres abonnement.
Kan jeg bruge de 60 dage kontinuerligt eller skal de deles op?
De 60 dage gælder for en enkelt rejseperiode, hvor du opholder dig uden for EU. Hvis du vender hjem til Danmark i 14 dage og rejser ud igen, begynder du på en ny rejseperiode og derfor nye 60 dage.