Det er sin sag at holde styr på tusindvis af sensorer og enheder. Derfor har vi valgt en IoT-platform, som sikrer jer fuld kontrol og giver jer et gyldent overblik ved at samle alle funktioner ét sted, nemlig i Cisco Jasper.
Med Cisco Jasper får I en gennemprøvet, intuitivt opbygget og driftssikker IoT-platform, som frem for alt gør det nemt at administrere jeres IoT-netværk, let at indsamle information fra hele netværket og simpelt at aktivere såvel som deaktivere SIM-kort.
Platformen er desuden fuld af avanceret sikkerhed, dashboardet giver jer oversigt over de indsamlede data og systemet hjælper med at omsætte de rå data til brugbar viden.
Kort sagt, Cisco Jasper gør komplekse systemer simple – det er IoT, som det bør være.
Få fuld kontrol over jeres IoT SIM-kort med en brugervenlig platform, der gør det nemt at administrere forbindelserne. Aktiver og deaktiver SIM-kort med et enkelt klik, og tilpas prisplaner efter behov, så I kun betaler for det, I bruger. Med fleksibel styring får I en skalerbar løsning, der tilpasser sig jeres forretning – uden bøvl.

Få indsigt i jeres enheders performance og løs problemer, før de vokser sig store. Med avancerede fejlsøgningsværktøjer og detaljerede rapporter kan I hurtigt identificere og udbedre eventuelle netværks- eller forbindelsesproblemer. Spot svage led, optimér driften, og styrk stabiliteten med data-drevne analyser.

Lad teknologien arbejde for jer og slip for manuelle processer. Med intelligente API-værktøjer kan I automatisere styringen af jeres enheder og optimere driften. Få avancerede analysemuligheder, der hjælper jer med at tage de rigtige beslutninger – hurtigt og effektivt.

Alle IoT-enheder, som kan benytte et SIM-kort eller eSIM, kan kobles direkte på mobilnetværket, som forbinder enhederne med IoT-platformen Cisco IoT Control Center. Virksomheder kan benytte denne platform til blandt andet at administrere enhederne i netværket, styre omkostningerne, indsamle data og opsætte omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Cisco IoT Control Center integrerer desuden via API til virksomhedens andre systemer, som CRM, MDM, ERP, BI og SCMv.


Cisco IoT Control Center er først og fremmest en Connectivity Management-platform. Denne platform giver jer fuld kontrol over hele jeres IoT-forbindelse – fra første SIM-kort bliver aktiveret, til hver enkelt enhed sender data. Det betyder, at I kan overvåge, styre og optimere jeres IoT-forbindelser i realtid, uanset hvor i verden jeres enheder befinder sig. Med Cisco IoT Control Center kan I:
Administrere alle SIM-kort ét sted: Bestil, aktiver, deaktiver og tilpas abonnementer, uden manuel håndtering.
Overvåge forbruget i realtid: Undgå overraskelser og hold styr på omkostninger på tværs af enheder og lokationer.
Automatisere driften: Sæt regler op for fx alarmer, datagrænser og roaming, så systemet selv reagerer på ændringer.
Optimere driftsøkonomien: Betal kun for det, I bruger, og få indsigt, der kan reducere både forbrug og fejl.
Skalere globalt med ro i maven: Samme platform fungerer på tværs af netværk, lande og operatører.
Ciscos IoT Control Center giver jer dermed mindre administration, højere oppetid og fuldt overblik over hele IoT-løsningen. På den måde kan I fokusere på at skabe værdi af jeres data frem for at håndtere forbindelserne bagved.
Med Cisco Jasper får du en skalérbar løsning med indbygget sikkerhed i flere lag, der beskytter dine data og systemer mod trusler.
Du kan overvåge enhedernes adfærd og forhindre uautoriseret adgang til netværket ved kun at tillade godkendte enheder. Systemet registrerer automatisk, hvis et SIM-kort flyttes til en anden enhed, så du kan reagere hurtigt ved uautoriseret brug.
Opdager systemet mistænkelig aktivitet, kan du straks tage affære. Med real-time overvågning, avanceret analyse og automatisering kan du identificere kompromitterede enheder og blokere dem, før de udgør en risiko.
Blokere uautoriseret adgang med IMEI-whitelist og IMEI-lås på SIM-kort.
Beskytte systemadgangen med to-faktor autentificering, rollebaseret kontrol og IP-restriktioner.
Automatisere sikkerheden med regler, der opdager og reagerer på mistænkelig aktivitet.
Styre netværkstrafikken med segmentering, lukkede brugergrupper og kontrolleret enhed-til-enhed kommunikation.
Opdage trusler i realtid med AI-drevet detektering af anomalier og avanceret trafikovervågning.
Beskytte data med kryptering af transmissioner og beskyttet opbevaring af loginoplysninger via IoT SAFE.
Forebygge cyberangreb med integreret malwarebeskyttelse fra Cisco Umbrella og TPSS.

Alle virksomheder er forskellige og derfor sammensætter vi altid en IoT-løsning ud fra kunden faktiske behov. Har I eksempelvis brug for en avanceret IoT-platform, kan vi tilføje Cisco Jasper til jeres løsning. Herunder får du tre bud på løsninger, som illustrerer de funktioner, teknologier og services, vi tilbyder.


Kundecase
Global dækning, nem administration og gode priser gjorde udfaldet, da TinyMobileRobots valgte 3Business som IoT-leverandør.
Læs hele casen

Februar 2025 I IoT
Fuld dækning, kaldet coverage, er essentielt for IoT-netværk, hvis du vil undgå udfald og sikre en effektiv forretningsdrift.
Læs mere

Januar 2025 I IoT
Effektive arbejdsgange, tidsbesparelser og glade kunder er nogle af de effekter, der følger af bedre kommunikation.
Læs mereHvad er en IoT Platform?
En IoT-platform samler administration, dataindsamling, analyse og sikkerhed ét sted. Den gør det nemt at tilføje enheder, styre SIM-kort og omsætte data til værdifuld indsigt. Der kan være stor forskel på, hvad forskellige IoT platforme fokuserer på, og nogle kan således have flere funktioner inden for fx administration eller sikkerhed, mens andre fokuserer på dataanalyse. Man skelner typisk mellem følgende 5 typer:
Device Management Platforme – håndterer fjernadgang, administration,, overvågning og fjernopdatering af firmware til IoT-enheder.
Connectivity Management Platforme – styrer forbindelser, SIM-kort, forbrug og netværksadgang på tværs af enheder.
Data Management & Analytics Platforme – indsamler, lagrer og analyserer data fra IoT enheder, så I kan omsætte dem til indsigt.
Application Enablement Platforme (AEP) – gør det lettere at udvikle, integrere og drifte IoT-applikationer.
Security Management Platforme – beskytter enheder, data og netværk mod trusler og uautoriseret adgang.
Det er vigtigt at vælge en IoT platform, der imødekommer jeres virksomheds faktiske behov. Kontakt vores konsulenter for at få hjælp til finde den rette platform.
Hvad er Cisco IoT Control Center (tidl. Cisco Jasper)?
Cisco IoT Control Center er en globalt anerkendt IoT-platform, som giver jer fuld kontrol over enheder og SIM-kort. Den er først og fremmest en Connectivity Management Platform og indeholder intuitive dashboards, automatisering samt sikkerhed i flere lag og avanceret analyse.
Hvordan hjælper en IoT-platform med administration af enheder?
Platformen gør det muligt at aktivere/deaktivere SIM-kort, tilpasse prisplaner og overvåge performance i realtid – alt sammen med få klik.
Kan en IoT-platform opdage og håndtere sikkerhedstrusler?
Ja. Cisco IoT Control Center beskytter data med kryptering, adgangskontrol og real-time trusselsdetektering, så I kan reagere hurtigt på mistænkelig aktivitet.
Hvordan understøtter platformen skalering?
I kan nemt tilføje nye enheder og udvide netværket uden at miste overblikket. Løsningen er skalerbar og tilpasser sig virksomhedens vækst.
Kan jeg automatisere processer med en IoT-platform?
Ja. Med API’er kan I automatisere styring, alarmer og workflows, så manuelle processer reduceres og driften optimeres.
Hvilke fordele giver integration med analyse og rapportering?
IoT-platformen indsamler data og præsenterer dem i rapporter og dashboards. Det gør det lettere at identificere fejl, optimere drift og tage datadrevne beslutninger.
Udfyld kontaktformularen, så vender vi tilbage inden for én arbejdsdag mellem kl. 8–16.