Service skaber værdi, når den tager afsæt i kundens virkelighed.

Tendensen inden for rådgivning, support og salg er tydelig: Jo mere komplekse virksomhedernes løsninger og systemer bliver, desto større bliver behovet for personlig service. I en hverdag med mange kontaktpunkter giver det værdi at have én fast kontaktperson, der kender forretningen, historikken og de konkrete behov.

I mange danske virksomheder er tid en knap ressource. Drift, kunder og kolleger kræver opmærksomhed mens digitale løsninger skal fungere uden unødige afbrydelser. Derfor bliver det hurtigt frustrerende, hvis problemløsning hos en samarbejdspartner tager tid fra de opgaver, der skaber værdi for forretningen. 

”Vi ved fra vores kunder, hvor vigtigt det er med hurtig support, og hvor irriterende det kan være at skulle begynde forfra med at forklare sagen for endnu en medarbejder,”

siger Kenneth Dayrit, Manager, Business Support & Operations hos 3Business.

”Selv om en serviceaftale ser effektiv ud på papiret, bliver den hurtigt tung i praksis, hvis kunden skal forklare konteksten forfra, hver gang noget skal løses.” 

Hos 3Business prioriterer vi derfor den faste kontaktperson, fortæller Kenneth Dayrit. For selv om processer bliver mere digitale og automatiserede, tyder meget på, at den personlige relation får større betydning – ikke mindre. 

I undersøgelsen The Future of Sales fra Gartner har de set på præferencerne i markedet, og personlige relationer er mere efterspurgte end nogensinde. Ifølge deres analyse vil 75 % af B2B-købere frem mod 2030 foretrække salgs- og serviceoplevelser, der prioriterer menneskelig kontakt.

Derfor skaber personlig service værdi.

Den personlige relation handler ikke kun om tilgængelighed. Den skaber værdi, fordi den bygger på kendskab til virksomheden og dens behov.

Det kan bidrage til:

  • En mere effektiv hverdag

  • Hurtigere afklaring af spørgsmål og udfordringer

  • Rådgivning, der tager afsæt i virksomhedens situation

  • Færre unødige kontaktpunkter

  • Et tættere og mere sammenhængende samarbejde

Den personlige kontakt bidrager til tryghed 

God personlig service handler ikke kun om at være tilgængelig og svare hurtigt. Det handler også om at forstå kundens forretning, hverdag og konkrete behov. Når dialogen tager afsæt i kundens virkelighed, bliver den værdifuld – ikke kun når noget går galt, men også når der skal træffes beslutninger, prioriteres eller findes bedre løsninger. 

Kenneth Dayrit udtaler: ”I hverdagen oplever vi, at den personlige relation først skaber reel værdi, når den bygger på kendskab og relevans. Det handler ikke kun om at kende kundens navn, men om at forstå historikken, behovene og de situationer, kunden står i. Hvordan løste vi problemet sidst? Hvornår giver det mening at rådgive proaktivt? Og hvorfor er en bestemt løsning relevant for lige netop den kunde? Når den viden bliver brugt aktivt i dialogen, giver det mere overblik og bidrager til bedre beslutninger i hverdagen.” 

Det handler kort sagt om tryghed. Med en fast kontaktperson skal kunden ikke starte forfra, hver gang der opstår et behov. Kunden møder en person, der kender historikken, forstår situationen og kan hjælpe med at finde en løsning hurtigere og mere kvalificeret.

Det kræver erfaring at finde det rette match 

Ingen virksomheder er ens. Derfor handler personlig service ikke kun om at få tildelt en fast kontaktperson, men om at finde den helt rigtige person til opgaven.  

Hos 3Business har personlig service altid været et hovedfokus, og derfor har vi stor erfaring med at finde den optimale profil, der kan skabe værdi for den enkelte kunde. Det rigtige match gør dialogen mere relevant, samarbejdet mere effektivt og rådgivningen mere præcis. 

”For vores større virksomhedskunder ser vi på mere end den konkrete aftale. Vi ser på, hvordan virksomheden er bygget op, hvilket marked den opererer i, hvilke behov den har, og hvilken type samarbejde der skal til for at skabe værdi i hverdagen,” siger Kenneth Dayrit. ”Den rette Service Manager skal kunne forstå kundens virkelighed, tage ansvar og bruge sin viden aktivt i dialogen. Det er først dér, den personlige relation bliver en reel fordel.” 

Kenneth tilføjer, at en god Service Manager også skal være solidt forankret i sin egen organisation og kunne trække på de rette kolleger, når en opgave kræver specialistviden eller hurtig afklaring. 

”Som kunde skal man opleve fordelen ved at have adgang til en stor organisation med dygtige specialister – uden selv at skulle navigere i den. Det er netop værdien af én fast Service Manager: Kunden får ét tydeligt kontaktpunkt, men adgang til hele organisationens viden,” fastslår Kenneth Dayrit, Manager, Business Support & Operations hos 3Business. 

Personlig service har fremtiden for sig 

Når service bliver personlig, handler det ikke om at gøre processerne mindre digitale, men om at sikre, at mennesker stadig tager ansvar for sammenhængen. Det gælder både i den første dialog, i implementeringen og i den løbende drift, hvor overblik, fleksibilitet og kendskab til kunden kan være afgørende for, at samarbejdet fungerer i praksis. 

”I implementering er planlægning afgørende, men det er lige så vigtigt at have et menneske tæt på processen, som kan skabe overblik, tilpasse undervejs og reagere, når behovene ændrer sig,” siger Kenneth Dayrit og slutter: ”Den tilgang er mindst lige så vigtig, når løsningen er taget i brug og skal fungere hver dag. I en stadig mere kompleks verden vinder den personlige relation.” 

Det skal du overveje, når du vælger ny leverandør 

Når du vælger ny leverandør, handler det ikke kun om pris, produkter og svartider. Det handler også om, hvordan samarbejdet kommer til at fungere i hverdagen. 

Stil jer selv tre spørgsmål: 

  • Får vi én fast kontaktperson, der kender vores forretning, historik og behov? 

  • Skal vi forklare vores situation forfra, hver gang vi har brug for hjælp? 

  • Får vi rådgivning, der hjælper os med at træffe bedre beslutninger – eller kun support, når noget går galt? 

Hvis svarene peger på for mange kontaktpunkter, for lidt kendskab eller for lidt proaktiv sparring, er det værd at overveje, om leverandøren kan skabe den tryghed og sammenhæng, I har brug for. 

Serviceløsningerne hos 3Business kan gradueres og tilpasses. Vil du læse mere om hvordan, og hvad det omfatter, kan du downloade vores servicefolder. 

Få rådgivning

Andre læser også

Service

Læsetid: 5 min.

Sådan får I en tryg overgang til ny telefoni

For de fleste virksomheder er velfungerende telefoni og forbindelser en forudsætning for, at hverdagen kan køre uden unødige afbrydelser. Derfor skal et leverandørskifte planlægges grundigt, så overgangen bliver smidig, og den daglige drift bliver påvirket mindst muligt.

Sikkerhed

Cybersikkerhed taber kampen på prioriteringslisten.

61% af danske SMV'er er bekymrede for at blive ramt af et cyberangreb. Alligevel ender cybersikkerhed ofte længere nede på prioriteringslisten. Det viser en ny undersøgelse, som 3Business har gennemført i samarbejde med Wilke.

Internet

Læsetid: 3 min.

Arbejd på rejsen – og i luften: Nyt SAS-partnerskab giver WiFi fra takeoff til landing

Med et nyt partnerskab med SAS får 3Business-kunder i løbet af 2026 adgang til gratis high-speed WiFi ombord på SAS-fly.

Få vejledning af vores business rådgivere, der står klar til at hjælpe jer.

I skal blot indtaste jeres oplysninger i kontaktformularen her, og så kontakter vi jer inden for 1 time på hverdage mellem 8-16.

Brug for hjælp? Kontakt os her.

Nysgerrig på, hvordan vi opbevarer og anvender dine persondata?

Så se vores Persondatapolitik