5G giver lynhurtigt trådløst internet.
5G er den femte generation af mobilnetværket og en videreudvikling af teknologien til trådløse forbindelser. Det er den teknologi, som gør det muligt at gå på nettet på mobilen og være på internettet uden kabler.
5G bygger videre på de tidligere generationer – men med langt højere hastighed, markant lavere forsinkelse og kapacitet til mange flere enheder på én gang. Det betyder, at du kan streame i høj kvalitet, spille online uden lag og være online helt uden kabler.
5G er ikke bare en hurtigere forbindelse. Det er en platform for nye muligheder – fra smartere hjem til avanceret fjernarbejde og fremtidens digitale løsninger.
Du kan opleve 5G hos 3 med vores mobilabonnementer og 5G-internet til hjemmet.
5G giver dig hurtigere internet, færre udfald og en bedre oplevelse – hver gang du er online.
5G leverer højere hastigheder end nogensinde før og markant højere hastigheder end 4G. Du kan opleve download-hastigheder på op mod de magiske 1.000 Mbit/s. Til sammenligning leverer 4G typisk ca. 17-71 Mbit/s, alt afhængigt af lokation og belastning. Bliv klogere på internet-hastigheder.
5G reducerer latenstiden betydeligt i forhold til 4G. Det betyder mindre ventetid, når du gamer, streamer eller deltager i videoopkald – og en mere glidende oplevelse generelt. Uanset om du arbejder hjemmefra eller gamer online, reagerer forbindelsen hurtigere og mere stabilt.
5G er designet til at kunne håndtere mange flere enheder på én gang. Det gør en stor forskel i områder med mange mennesker fx på stationer, stadioner eller i boligområder med høj tæthed. Tænk på 5G som en motorvej med mange flere spor og færre køer, selv i myldretiden.
Du kan allerede nu få 5G hos 3 i størstedelen af Danmark.
Vi udvider løbende dækningen, så hvis du ikke har 5G endnu, er det højst sandsynligt lige på trapperne. Samtidig moderniserer vi vores 4G-netværk over hele landet – og fordobler kapaciteten. Det betyder hurtigere og mere stabil forbindelse, uanset om du er på 4G eller 5G.
Dyk ned i vores 5G- og 4G-dækning i vores dækningskort.
Er du i tvivl, om du skal vælge fibernet eller 5G-internet som internetløsning hjemme hos dig? Så bliv klogere på forskellene med Fibernet vs. 5G-internet - 5 hurtige der hjælper dig til valg af internet.
Bor du på Langeland eller har sommerhus på øen, så se mere her.
5G er ikke bare hurtigere – det er smartere. Allerede i dag har 5G en forventet downloadhastighed ved udendørs brug på op til 954 Mbit/s, og uploadhastighed på op til 94 Mbit/s*.
Det betyder, at du lynhurtigt kan hente filer, uploade video, streame i høj kvalitet, deltage i onlinemøder og spille online uden forsinkelser eller afbrydelser.
Og 5G vil kun blive bedre med tiden. Teknologien vil stadig udvikle sig henover de næste år og betyde mere og mere i din hverdag.
Er du nysgerrig på, hvad teknologien vil byde på af muligheder i fremtiden, kan du bl.a. læse vores artikel om Live Virtual Reality, som er en succes i Kina, om sydkoreanerne, der underholder sig i stor stil med Augmented Reality, eller om hvordan operationer på hospitalerne kan foregå på en helt ny måde.
*Faktiske hastigheder kan variere afhængigt af lokation, netværksbelastning og enhedstype.
5G er meget mere end datahastigheder. 5G er ikke bare hurtigere. Det er en helt ny måde at være online på. Med 5G kan vi sikre, at du fortsat får en stærk forbindelse, selvom danskernes dataforbrug vokser år for år. Teknologien giver os også bedre muligheder for at forbedre dækningen indendørs – der, hvor signaler traditionelt har haft svært ved at nå ind. Med hastigheder, som er op til næsten fem gange hurtigere end hastighederne på 4G, går det langt hurtigere med 5G, når du up- eller downloader film, tunge filer og apps.
Hos 3 bruger vi det såkaldte C-bånd (3,5 GHz), som giver 3's kunder højere hastigheder, lavere responstid og mere kapacitet. Det er en af de afgørende forskelle ved ægte 5G – og noget, der allerede nu giver mærkbar effekt, når du er online.
Det betyder, at du via en 5G-router kan få en internetforbindelse, der kan matche mange fiberløsninger – både i hastighed og stabilitet. Samtidig er det langt nemmere at opsætte end fiber. Du skal ikke have gravet kabler ned i haven eller have besøg af en tekniker. 5G-internet bliver leveret trådløst gennem luften lige ind i din stue. Det vil gøre en verden til forskel for dig, der gamer online eller glæder sig til at streame film i 8K. Prøv vores 3Internet og mærk selv forskellen.
Med tiden vil forskellige virksomheder og industrier for alvor opdage, hvordan de kan udnytte mulighederne ved 5G’s øjeblikkelige, trådløse højhastighedsforbindelser til at skabe helt nye services og digitale løsninger. Dermed vil 5G for alvor få indflydelse på din hverdag.
Forestil dig, at du om få år vil kunne få leveret varer med en drone, blive opereret af en robot, der er fjernstyret af en læge, blive underholdt på et helt nyt plan, når du går på museum via Augmented Reality og opleve en landskamp fra første række, mens du sidder hjemme i sofaen via Live Virtual Reality.
Med 5G står vi kun ved begyndelsen af en teknologisk udvikling, der vil forandre måden, vi kommunikerer, arbejder og underholder os på.
5G er ikke bare næste skridt. Det er et kæmpe spring. Her får du de 5 mest markante forskelle på 4G og 5G:
1. Hastigheden er en markant forskel. 5G er markant hurtigere end 4G. Under optimale forhold kan 5G levere downloadhastigheder på op til 1.000 Mbit/s, mens 4G typisk ligger mellem 17 og 71 Mbit/s. I praksis er 5G op til 10-15 gange hurtigere end 4G, hvilket gør det oplagt til fx store downloads, streaming i høj opløsning og fjernarbejde.
2. Latenstid. Data er konstant på usynlig rejse mellem enhed og internettet. Denne rejse kaldes latenstid. Jo kortere tid din data bruger på rejsen, jo mere flydende er din online oplevelse. Med 5G kan latenstiden komme helt ned på under 10 ms mod 30-50 ms på 4G. Resultatet? Din internetoplevelse er lynhurtig.
3. Kapacitet. Med 5G kan betydeligt flere enheder være online samtidig. 5G’s store kapacitet betyder, at netværket er mere pålideligt. 5G dækker op til 1.000.000 enheder pr. kvadratkilometer, mens 4G understøtter 100.000 enheder pr. kvadratkilometer. Det betyder færre flaskehalse og mere stabilt net – også i tætbefolkede områder og til store events. Dataforbruget stiger i hele Danmark, så det er vigtigt for brugeroplevelsen på sigt.
4. Energiforbrug. 5G bruger mindre energi på dataoverførsel end 4G. Det skyldes 5G’s hurtige hastighed og nye antenner, der forbedrer kvaliteten af dataoverførsel. 5G bruger også ”sleep mode”, hvor din mobil kun er aktiv, når der er behov for at overføre data. Begge dele betyder, at din mobil bruger mindre energi og kan holde strøm længere.
5. Dækning. 5G-netværket er stadig under udvikling og dækker ikke alle områder endnu. 4G er stadig mest udbredt, men 5G breder sig hurtigt. Hos 3 er 5G-udrulningen nu landsdækkende med dækning til over 99 % af befolkningen.
Danmarks mest rummelige 5G-motorvej er på 3's netværk. Tilbage i 2021 holdt Energistyrelsen en auktion over de frekvensbånd, som bruges til at bygge 5G-netværket i Danmark. Her sikrede 3 sig adgang til store dele af 2100 MHz-, 3,5 GHz- og 26 GHz-båndene – alle velegnede til 5G.
Særligt 3,5 GHz-båndet er vigtigt. Det regnes internationalt som det første “ægte” 5G-bånd og giver høj kapacitet, lav latenstid og meget hurtige datahastigheder. Og netop på 3,5 GHz-båndet har 3 opnået mest spektrum pr. kunde sammenlignet med de andre danske operatører.
Hvis du sammenligner frekvensbåndet med en motorvej og kunderne med biler, betyder det, at 3 har flere vejbaner og samtidig færre biler på vejene. Dermed kan 3's kunder nyde højere hastigheder og mere kapacitet.
Du kan opleve 5G hos 3 med vores populære 5G-internet til hjemmet og i vores mobilabonnementer.
Nej, der er ikke grund til at være bekymret for 5G.
Det er en topprioritet for os at sørge for, at vores netværk er sikkert at bruge. Vi har derfor tæt dialog med Sundhedsstyrelsen, som vurderer, at der ikke er grund til at være bekymret for, at der er sundhedsrisiko forbundet med 5G.
Der er klar lovgivning på området, som betyder, at signaler fra 5G skal holde sig under de samme fælleseuropæiske grænseværdier som alt andet udstyr til telekommunikation. Vi bestiller jævnligt uvildige kontrolmålinger af effekten af vores udstyr.
Prøv det i vores populære 5G-internet til hjemmet eller i vores mobilabonnementer.
Hvornår kan jeg få 5G?
Du kan få 5G i stort set hele landet. Tjek din adresse her, og se om der er 5G på netop din adresse. Vi forbedrer og udbygger fortsat vores 5G-netværk.
Er 5G farligt?
Nej, 5G er ikke farligt.
Vi har tæt dialog med Sundhedsstyrelsen, som vurderer, at der ikke er grund til at være bekymret for, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med 5G. Det kan du læse mere om på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Der er internationalt fastlagt meget klare grænseværdier for, hvor meget en mobilantenne må udstråle. Disse grænseværdier er defineret i overensstemmelse med videnskabelig forskning og anbefalinger fra EU og verdenssundhedsorganisationen WHO, og de gælder, uanset hvilken teknologi der er tale om. Når teleselskaber som 3 udbygger mobilnettene, følger vi nøje de retningslinjer, anbefalinger og grænseværdier, som er fastsat af myndighederne. Det gør vi naturligvis også, når vi udbygger vores 5G-net.
Energistyrelsen fører tilsyn med, at teleselskaberne efterlever de fastsatte krav og grænseværdier. I den forbindelse er der udført helt konkrete målinger af effekttætheden i nærheden af mobilmaster og mobilantenner. Målingerne viser, at udstrålingen fra mobilantenner i praksis ligger langt under grænseværdierne, hvor mennesker færdes og opholder sig. Vi bestiller desuden jævnligt uvildige kontrolmålinger af effekten af vores udstyr.
Er 5G-netværket bedre 4G?
Ja, 5G er meget bedre end 4G. Hvis vi sammenligner mobilnettet med en vej, er 2G en ensrettet gade, mens 3G er en landevej, hvor der begynder at komme fart over feltet. Både 4G og 5G kan ses som flersporede motorveje, hvor 5G har langt flere spor end 4G og giver dermed mulighed for endnu højere hastigheder. De mange ekstra spor hæver ’hastighedsgrænsen’, og det betyder helt konkret, at der kan sendes mere data på kortere tid.
Hvor hurtige er hastighederne med 5G?
Hastighed i mobilnettet måles i Mbit/s (megabit pr. sekund). Det er et udtryk for, hvor meget data der kan sendes og modtages pr. sekund.
Normalhastigheden for 3G ligger mellem 6-20 Mbit/s, mens normalhastigheden for 4G ligger mellem 17-71 Mbit/s. Med 5G kan vi levere 25-954 Mbit/s og endda over 1000 Mbit/s under optimale forhold. Hvis man omregner Mbit/s til Mb/s (megabyte pr. sekund), betyder det, at man med 5G vil være i stand til at downloade hele 125-250 mb i sekundet – eller en hel Blu-rayfilm på bare 20-40 sekunder.
Er 5G et alternativ til fiber og faste forbindelser?
Ja, vi mener, at 5G kan erstatte traditionelt kablet bredbånd, såsom ADSL, fiber og lignende.
Det vil gøre det billigere for den almindelige forbruger og for samfundet. For eksempel vil det være billigere at dække et areal svarende til en mindre landsby med en enkelt 5G-sendemast, end at grave fiberkabler ned til hver enkelt husholdning.
Vil jeg opleve mere båndbredde og kapacitet med 5G?
Båndbredde er synonym med kapacitet og dækker over den mængde af data, der kan sendes på samme tid. Med 2G og 3G er det for eksempel ikke muligt at sende meget data på samme tid, da det skaber flaskehals.
Forestil dig en tragt, hvor man hælder meget væske i, men kun få dryp kommer ud i den anden ende. Med 4G og 5G er tragten udvidet, så meget mere af det, man propper i den, kommer ud igen. I takt med at dataforbruget, stiger og flere mennesker surfer, streamer og gamer samtidig, bliver 5G nødvendigt for at give alle en god oplevelse.
Er svartiden kortere med 5G?
Responstid (også kaldet svartid eller ping) er den tid, det tager, fra du beder om ”noget” digitalt, til du får det. For eksempel den tid, det tager for dig at synes godt om et billede, til Instagram registrerer det på skærmen. Hvis du gamer online, er responstid især vigtigt, da tiden fra ’klik til handling’ skal være så kort som overhovedet muligt. Hvor lang eller kort responstid, der er i et onlinespil, er forskellen mellem at vinde eller tabe.
Med 5G er responstiderne så korte, at det i løbet af få år vil være muligt at spille alle typer spil i områder, hvor der er god mobildækning.
Er 5G-netværket en ny teknologi?
Teknologierne i mobilnetværket har mange forskellige navne, fx GSM, UMTS, WCDMA, HSPA, LTE og nu 5G. Alle teknologierne står på skuldrene af deres forgængere og har hver især budt på højere hastigheder, kortere responstider og bedre båndbredde.
De forskellige teknologier kan inddeles i ’generationer’. Fx kom GSM til at hedde 2G eller ’andengenerationsteknologi’, mens UMTS, WCDMA og HSPA klassificeres som ’tredjegenerationsteknologier’ og LTE som ’fjerdegenerationsteknologi’.