Roskilde Festival og 3 giver gratis opladning overalt på årets festival

29. april 2015

 Billede af Christian Hjorth

En opladt mobiltelefon er blevet en uundværlig del af festivalgrejet, når 130.000 mennesker indfinder sig på Roskilde Festival. Derfor udvider teleselskabet 3 og Roskilde Festival de sidste tre års samarbejde og indgår i et eksklusivt, langvarigt partnerskab, som kommer alle festivalgæsterne til gode. For første gang nogensinde er der i år gratis mobilopladning til alle både på festivalpladsen og i campingområdet.

Når stjerner som Pharrell Williams og Paul McCartney indtager Orange Scene på dette års Roskilde Festival, så vil luften summe af mobiltelefoner, der som aldrig før tager billeder og video og deler oplevelsen på de sociale medier. Derfor bliver 2015 også året, hvor det bliver gratis for alle at få opladet mobiltelefonen overalt på Roskilde Festival. Teleselskabet 3 bliver i år eksklusiv partner inden for mobiltelefoni. Sidste år blev der alene af 3’s kunder foretaget tæt på to mio. opkald, sendt tre mio. sms’er og brugt 16,7 TB data under festivalen. Tallene forventes at stige i år, og dét kræver mange opladninger af mobiltelefonernes batterier.

”Mobiltelefonen er en fuldstændig afgørende vejviser, når man skal finde rundt på festivalpladsen og navigere i alle oplevelserne. Og uden strøm på mobilen ryger kontakten lynhurtigt til alle de nye og gamle venskaber, der opstår på Roskilde Festival. Så vi har længe forsøgt at forbedre mobilforholdene i vores enorme festivalby, for stort set samtlige 130.000 indbyggere har en mobiltelefon på sig konstant. Og med samarbejdet kan vi endelig tilbyde en række nye og gratis services på mobilfronten, som i den grad kommer gæsterne til gode,” siger Roskilde Festivals chef for salg og partnerskaber, Hans Christian Smed, om samarbejdet med 3.


175.000 gratis opladninger

3 har de sidste tre år tilbudt gratis opladning på selskabets egen stand på festivalen. I år udvider 3 tilbuddet til at omfatte de 13 kombinerede garderober og ladestationer på camping- og festivalpladsen. Her kan man enten indlevere sin telefon til gratis opladning eller købe Volt’s bærbare mobilopladning. I festivalens ånd har 3 i år også lavet en række kreative tiltag, der gør opladning til en integreret del af festivaloplevelsen. Mens gæsterne venter på, at batteriet bliver tanket op, kan de spille rundt om bordet på specialbyggede bordtennisborde eller tage sig et hvil på en række loungebænke. Begge installationer har indbyggede stik til opladning.

3 forventer at skulle levere 175.000 gratis opladninger under festivalen. I 2014 blev der på festivalen foretaget 105.000 opladninger i garderobestandene, som festivalgæsterne betalte 10 kr. for pr. styk.

Direktør for 3’s privatkundemarked, David Elsass, siger følgende om partnerskabet med Roskilde Festival:

”Vi sætter en ære i at levere en god mobiloplevelse på festivalen – både når det gælder opladning og mobilnetværk. Vores kunder er danmarksmestre i dataforbrug og stærkt overrepræsenterede på Roskilde Festival, hvor de slår alle rekorder i dataforbrug år efter år. Vi mener derfor, at vi er det oplagte teleselskab for festivalgængere. Med dette eksklusive partnerskab vil vi gerne give alle gæsterne den fedeste festivaloplevelse til dato og anerkende, at de har den samme forkærlighed som os for festivallivet og de magiske øjeblikke der opstår undervejs, som man bare må dele via mobilen.”

Fakta om partnerskabet

  • 3 bliver via det nye samarbejde Roskilde Festivals eksklusive partner inden for mobiltelefoni
  • Partnerskabet er indgået i foråret 2015 og gælder for to år
  • Kommende festivalgæster kan købe deres festivalbilletter i 3's butikker over hele landet fra den 4. maj
  • På Roskilde Festival 2015 bidrager 3 med:
    • Et mobilnetværk med ekstra kapacitet – 3 udvider i år med yderligere en mobilmast ved Orange Scene
    • 1 headquarter stand på festivalpladsen med gratis opladning og ’mobile aid’
    • Gratis opladning i de 13 kombinerede garderober og ladestationer på camping- og festivalpladsen
    • 5 smarttable bordtennisborde med opladning. Her afholdes daglige konkurrencer
    • 10 loungebænke med indbyggede stik til opladning
  • 3 forventer at kunne lade 13.000 mobiltelefoner op ad gangen. Festivalgæsterne skal selv medbringe en oplader.
  • Roskilde Festival varer otte dage mellem lørdag 27. juni og lørdag 4. juli
  • Den præcise placering af opladningsstederne på Roskilde Festival vil fremgå af 3.dk og roskilde-festival.dk ugen inden festivalen starter


For yderligere information til medierne:

Roskilde Festival:

Hans Christian Smed, Divisionschef for salg og partnerskaber

E-mail: press@roskilde-festival.dk

Pressetelefon: +45 30 10 82 81

Presserum: roskilde-festival.dk/more/press

3 Danmark:

Rikke Juul Hansen, kommunikationschef

E-mail: rikke.juul@3.dk

Pressetelefon: +45 31 200 202

 

Om Roskilde Festival

Roskilde Festival skabes af frivillige ildsjæle og er 100 % non-profit. Alt overskud doneres til kulturelle og velgørende formål af Foreningen Roskilde Festival. Siden begyndelsen i 1970’erne har Roskilde Festival genereret over 225 millioner kroner til udlodning.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk

Billede: 

https://roskilde.s3.amazonaws.com/1544/rf_orange_scene_pr__christian_hjorth.jpg

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg