3: Fri tale og sms til og fra Nepal

27. april 2015

Teleselskabet 3 giver alle kunder, der opholder sig i Nepal, fri tale og sms på grund af jordskælvskatastrofen lørdag den 25. april. 3’s kunder kan således gratis ringe og sms’e både til og fra Nepal fra den 25. april til og med den 10. maj.

Det voldsomme jordskælv i Nepal lørdag den 25. april har på tragisk vis kostet mange menneskeliv og såret flere tusinde. På grund af katastrofesituationen i Nepal eftergiver 3 roamingafgifterne for alle 3Kunder, der befinder sig i landet. 3’s kunder kan således frit ringe og sms’e til familie, venner og bekendte hjemme i Danmark. 

3 har via sms informeret kunderne om, hvordan de kan kontakte Udenrigsministeriet samt, at man gratis kan ringe og sms’e til og fra Nepal fra den 25. april til og med den 10. maj. 

Det er muligt at støtte ofrene for jordskælvet via nedenstående nødhjælpsorganisationer:

Røde Kors
- SMS NEPAL til 1240 og støt med 100 kr.

Læger uden grænser
- SMS AKUT til 1414 og støt Læger uden Grænsers katastrofefond med 150 kr.

UNICEF
- SMS ALARM til 1919 og støt UNICEFs katastrofeberedskab med 150 kr.


Vores tanker går til de berørte af jordskælvet. 

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.

 

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

 

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg