3’s kunder overgik datarekord på Smukfest

10. august 2015 



Der blev streamet musik og film og uploadet uendelige mængder data til de sociale medier fra dette års Smukfest. Teleselskabet 3’s kunder slog endnu en rekord i dataforbrug på festivalen og brugte tilsammen, hvad der svarer til én persons streaming af musik i 19 år. Brugen af sms faldt til gengæld med 44%.

Der var fuldt tryk på mobiltrafikken i Bøgeskoven under Smukfest i sidste uge. Siden festivalens start den 1. august er der gået 7,1 TB data gennem 3’s netværk. Dermed var forbruget 50% højere end sidste års rekord og svarer til uafbrudt streaming af musik på en tjeneste som Deezer i 19 år eller streaming af Netflix i 133 døgn.

3 var forberedt på, at kunderne på Smukfest ville slå sidste års rekord og havde derfor opgraderet og udbygget netværket på Smukfest med syv mobile master, hvoraf fire bestod af antenneanlæg, som var ophængt i Bøgeskovens træer for at være så tæt på brugerne som muligt.

God forbindelse gav rekordforbrug
Hos 3 er man godt tilfredse med den leverede dækning og kapacitet på festivalen og ser dette som en del af forklaringen på årets rekordforbrug.
”Når gæsterne mærker, at der er hul igennem på netværket, og de kan uploade og streame, så gør de det mere end ellers. Smukfest afholdes i et kuperet terræn med mange træer, og det er en dækningsmæssig udfordring, som vi tager op hvert år i et forsøg på til stadighed at forfine opsætningen af ekstra netværksudstyr under Smukfest. Og resultatet taler for sig selv, når man ser på det store mobilforbrug på festivalen”, siger Stefan Ring Støhrmann, netværksansvarlig hos 3.

FAKTA:
Trafik i 3’s netværk på Smukfest 2015 i perioden 1. – 10. august 2015 kl. 08.00. 

  • 7,1 TB data hvilket svarer til 50% mere data i forhold til sidste års festival
    Forbruget svarer til én persons
    • uafbrudte streaming af Netflix i 133 døgn eller
    • uafbrudte musikstreaming på fx Deezer i 19 år
  • 490.500 talekald, hvilket er 13% flere end sidste år
  • 476.300 taleminutter, hvilket er 17% flere end sidste år
  • 395.100 sms’er, hvilket er 44% mindre end sidste år

 Foto: Per Bille/Smukfest.


For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, Head of PR & Communications, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

 

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg