3 klar med billig data i USA og Thailand

30. september 2015

Teleselskabet 3 tilbyder nu danskerne billig mobildata på rejsemål uden for Europa.  For 199 kr. kan man få 200 MB data, så man kan surfe online i Thailand, USA, Kina, Tyrkiet og Forenede Arabiske Emirater. 3 markerer sig dermed endnu en gang som det naturlige førstevalg for rejselystne danskere.

Forud for den store rejsesæson i vinterhalvåret tilbyder 3 nu billig mobildata i udvalgte lande uden for Europa. Med 3RejseData giver teleselskabet de rejselystne danskere mulighed for at streame, dele og like fra mobilen på stranden i Phuket eller i Abu Dhabis ørken.

”Vi ved, at danskerne savner mobilen, når de er på ferie i udlandet. Mobildata er især i høj kurs, fordi vi bruger mobilen som vejviser og deler ferieoplevelserne på de sociale medier. Netop derfor har vi gjort det nemt for vores kunder at tage mobilvanerne med på rejsen. Og med vores nye datapakker er man sikret frihed til at bruge mobilen, når og hvor man vil, så man slipper for at jagte gratis wifi på café og restauranter,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.

Dataforbrug eksploderer i udlandet

Med de nye datapakker markerer 3 sig endnu en gang på rejsefronten. Teleselskabet har tidligere droppet roamingafgifterne på tale, data og sms i 24 lande i Europa med 3LikeHome. Og dét fik markant flere til at bruge deres smartphone på rejsen denne sommer. Alene i juli måned eksploderede dataforbruget i udlandet med 500 procent blandt 3’s kunder med 3LikeHome.

Brug mobilen i Beijing, Las Vegas og Dubai

De nye rejsepakker lanceres op til efterårsferien i uge 42, hvor op mod 80.000 danskere, ifølge Spies, tager på solferie. Hos 3 forventer man, at der vil være særlig stor efterspørgsel på datapakker i USA og Thailand, der ifølge Danmarks Statistiks seneste EU-turismeundersøgelse, er danskernes favoritdestinationer, når ferien går uden for EU’s grænser. I 2013 foretog danskerne cirka 205.000 rejser til USA og mere end 150.000 rejser til Thailand.

*Ferierejser med mindst fire overnatninger fordelt efter destination i 2014.

Kilder: Danmarks Statistik, Eurostat.com, Spies og egne udregninger.

Om 3RejseData

  • 3RejseData kan bruges i USA, Thailand, Tyrkiet, Egypten, Kina og Forenede Arabiske Emirater.
  • Med 3RejseData får man en fast mængde data til en fast pris.
  • Man kan vælge mellem:
    • 3RejseData 100 MB til 149 kr.
    • 3RejseData 200 MB til 199 kr.
  • Når datapakken er opbrugt, spærres al datatrafik automatisk, så man behøver ikke at bekymre sig om lokale datatakster og roamingafgifter.
  • 3RejseData er gyldig i syv døgn, fra man har købt pakken. Derfor kan det som regel bedst betale sig at købe rejsepakken med data, når man er ankommet til udlandet.
  • 3RejseData kan købes:
    • Via sms til 2527 (gratis), hvor man oplyser, hvor meget data, man ønsker at købe (100 MB eller 200 MB).
    • Via 3RejseData i ’Mit 3’-appen, når man ankommer til udlandet.

Om 3LikeHome

  • Med 3LikeHome kan 3’s kunder bruge deres smartphone i stort set hele Europa til samme pris som i Danmark.
  • 3LikeHome kan bruges i Belgien, Cypern, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Hongkong, Irland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Malta, Nordirland, Norge, Portugal, San Marino, Schweiz, Skotland, Spanien, Sverige, Tyskland, Wales og Østrig.
  • 3LikeHome er inkluderet i de fleste af 3’s privat- og erhvervsabonnementer
  • 3LikeHome dækker:
    • Trafik på alle netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
    • Modtagelse af kald og opkald til danske numre
    • SMS/MMS til danske numre
  • Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
  • Opkald til udenlandske numre koster almindelig udlandstakst
  • På 3.dk kan man tjekke om man har 3LikeHome
  • Med 3LikeHome kan man surfe løs med den mængde data, man har inkluderet i sit abonnement – dog højst 10 GB, samt ringe og sende SMS’er til alle danske numre.

Læs mere om 3RejseData og 3LikeHome

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg