Kun hos 3: Fortsat organisk vækst

24. april 2014

Med over 160.000 nye abonnenter i 2013 fastholdt 3 sin position som Danmarks hurtigst vok-sende teleoperatør. Til gengæld kæmper resten af markedet med nulvækst eller til-bagegang. 3’s samlede markedsandel steg ved udgangen af 2013 til 13,9 procent (postpaid). Det viser den nyeste telestatistik, som Erhvervsstyrelsen har offentliggjort i dag.

Selvom 3’s samlede kundebase rundede 1 million kunder i efteråret 2013, så formåede 3 alligevel at fastholde en høj stigningsprocent på hele 9.2 procent i kundebasen for andet halvår af 2013. Alene i årets sidste seks måneder bød 3 velkommen til over 84.000 nye mobilabonnenter, mens markedet som helhed mistede over 31.000 abonnementer i samme periode.

Telestatistikken dokumenterer igen, at 3 også er Danmarks absolut førende teleselskab, når det gælder brugen af mobildata, hvor selskabets andel i 2. halvår samlet var 37,8 %. Tallet er beregnet ud fra den samlede datatrafik på alle typer abonnementer, mens tallet for mobile bredbåndsabonnementer alene allerede i første kvartal rundede 50 % og ved udgangen af 2013 lå på hele 54,3 %.

”Vi må konstatere, at vi bevæger os i et yderst konkurrencepræget marked. Derfor er jeg også stolt over at være en del af 3, der på trods af den skærpede konkurrence de sidste fem år er vokset organisk med over 100.000 nye abonnenter om året. Samtidig formår vi at være innovative og fleksible, så vi er først med de produkter, som danskerne efterspørger, fx 3LikeHome, hvor vi tager højde for kundernes behov i udlandet”, siger CEO Morten Christiansen fra 3.

3’s kunder taler mere, sender flere sms’er og mms’er og bruger markant mere data pr. kunde på mobilen end kunderne hos enhver af de andre teleoperatører. Faktisk bruger 3’s kunder i gennemsnit knap 70 procent mere data på mobilen end kunderne hos den operatør, hvor de bruger næstmest - og hele fem gange mere data ryger gennem 3’s kunder end kunderne hos Danmarks største operatør.

”Vores netværksstrategi er den rigtige. Vi leverer et netværk til kunderne, der dækker bredt med meget høje hastigheder. Det er afgørende for alle vores smartphone-brugere, at de ikke mister forbindelsen eller får en langsom forbindelse, når de bevæger sig rundt i landet – eller i verden. Markedets superbrugere foretrækker da også 3’s netværk, og vi håndterer i dag op mod halvdelen af al mobil datatrafik i Danmark”, siger Morten Christiansen.

Portrætfotos til fri afbenyttelse findes på www.3.dk/billedarkiv

Yderligere information til medierne:
Tanja Krebsø, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: tanja.krebso@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202. 

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s prisvindende 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg