3 vokser fortsat

12. november 2014

3 er stadig Danmarks hurtigst voksende teleoperatør. Alene i markedet for taleabonnementer vokser 3 med over 7 %, mens markedets næstbedste blot lægger 1,4 % til kundebasen. 3’s kunder er også fortsat markedets absolutte superbrugere. Næsten 40 % af Danmarks mobile datatrafik passerer gennem 3-kundernes smartphones, tablets eller pc’er. Det viser den nyeste telestatistik for 1. halvår 2014, som Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i dag.

Det danske telemarked er mættet og præget af hård konkurrence. I første halvår af 2014 voksede det samlede marked med blot 0,8 %, hvilket ikke opvejer den mere end tilsvarende negative vækst i markedet et halvt år tidligere ved udgangen af 2013. Med en vækst på 3,4 % i abonnementsbasen er 3 blandt de få, der trækker markedet op. I løbet af første halvdel af 2014 lagde 3 således knap 34.000 kunder til kundebasen, der sidste år rundede millionen. Dermed har 3 taget hul på sit ottende år i træk med ubrudt vækst.

”Hvis man vil vokse i det danske mobiltelefonimarked i dag, skal man udfordre konventionerne og gå forrest i markedet. Når vi som det første og indtil nu eneste teleselskab i marts i år gør op med de høje mobilpriser i udlandet, så vores kunder kan benytte deres mobil i udlandet uden, at det koster ekstra, så kvitterer markedet med over 7 % vækst i basen af taleabonnementer. Det er vi selvfølgelig stolte over ”, siger CEO Morten Christiansen fra 3.

Den seneste telestatistik dokumenterer også, at 3 er Danmarks absolut førende teleselskab, når det gælder brugen af mobilt bredbånd, hvor 3’s andel af datatrafikken er næsten 56 %. Hver kunde hos 3 bruger i gennemsnit mere end 10 gange så meget data på deres mobile bredbånd i sammenligning med kunderne hos Danmarks største operatør. Hvad angår dataforbrug på mobilen, går 22,7 % af den samlede datatrafik gennem 3’s netværk. Samlet set gik 39,3 % af alt datatrafik i Danmark gennem 3’s net i første halvår.

”Vores kunder er blandt de mest avancerede mobilbrugere i Danmark, og det er stadigt vigtigt for os, at markedets superbrugere foretrækker vores netværk. Telestatistikken viser igen, at vores kunder taler, sms’er og mms’er mere og ikke mindst bruger markant mere mobilt data pr. kunde end kunderne hos de andre teleoperatører. Superbrugerne forventer nemlig, at netværket dækker bredt, er stabilt og har meget høje hastigheder. Og deres forbrug bekræfter os i, at vores netværksstrategi er rigtig”, siger Morten Christiansen.

Portrætfotos til fri afbenyttelse findes på www.3.dk/billedarkiv

Yderligere information til medierne:

Hanne Damgaard, kommunikationskonsulent, 3 Danmark, e-mail: hanne.damgaard@3.dk, mobil: 31 200 478.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg