April 2025 I Sikkerhed
Cybertruslen mod danske virksomheder er meget høj, men hvad er et cyberangreb egentlig og hvilke virksomheder er i skudlinjen? Få styr på alt det grundlæggende om cyberangreb i denne artikel.
For danske virksomheder er risikoen for at miste data, få sine filer krypteret og blive ramt økonomisk af cyberkriminalitet desværre alt for virkelig. Antallet af cyberangreb mod danske virksomheder er steget de senere år. Faktisk steg antallet af cyberangreb med 49% i 2023 og i blot ét kvartal i 2024 steg antallet med 32%. Og der er intet, som tyder på, tendensen ændrer sig lige foreløbig.
Ifølge Center for Cybersikkerheds (CFCS) vurdering i rapporten ”Cybertruslen mod Danmark” fra 2024 er én af de største trusler mod danske virksomheder at få krypteret sine filer – hvilket også er kendt som ransomware. Det er en type cyberangreb, hvor svindlerne kræver en løsesum, for at genoprette adgangen til virksomhedens filer. I gennemsnit koster det virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte 376.350 kroner. For virksomheder med over 50 ansatte stiger tabet til op mod 2 millioner kroner i gennemsnit.
Der er altså god grund til at tage cybertruslen alvorligt, både fordi risikoen er stigende og fordi konsekvenserne kan være meget store.
Første skridt er at vide, hvad cyberangreb faktisk er, hvordan de finder sted og dernæst, hvad du kan gøre for at forbygge og sikre din virksomhed.
Cyberangreb kan føre til:
Tab af følsomme data og økonomiske midler.
Driftstop og tab af produktivitet.
Skader på virksomhedens omdømme.
Store omkostninger til genopretning og eventuelle løsesummer.
Et cyberangreb er ethvert forsøg på at kompromittere en virksomheds digitale systemer. Hvad enten der er tale om grupper eller enkeltpersoner, som med deres handlinger søger at udnytte eller få adgang til en virksomheds systemer og data, er det et cyberangreb.
Formålet med angrebet er typisk at stjæle eller kryptere virksomhedens data, med henblik på eksempelvis videresalg og opkrævning af løsesum. Hackere og andre aktører kan også søge at skade virksomhedens drift eller blot skabe kaos.
Der findes forskellige former for cyberangreb, defineret af CFCS, hvoraf den kategori, som danske virksomheder oftest rammes af, er cyberkriminalitet. Denne type kendetegnes ved at formålet med cyberangrebene primært er af økonomisk karakter.
Det kan svindlerne opnå ved for eksempel:
At kryptere virksomhedens data og opkræve en løsesum for at genoprette adgangen
At udgive sig for at være virksomhedens CEO og lokke en medarbejder til at udbetale et beløb
At stjæle oplysninger om virksomheden eller dennes data og sælge dem videre
Selvom cyberkriminalitet udgør den største og mest almindelige trussel mod danske virksomheder, kan andre former vise sig relevante for din virksomhed, afhængig af jeres aktiviteter, kunder og samarbejdspartnere.
Cyberspionage og cyberaktivisme er eksempler på cyberangreb, som er politisk motiverede, og hvor økonomisk vinding er sekundært. Her er formålet i højere grad at stjæle oplysninger, skabe driftsforstyrrelser og på anden måde genere forretningen.
Hvis din virksomhed leverer kritisk infrastruktur eller I tæller offentlige virksomheder og myndigheder blandt jeres kunder, så kan I potentielt blive udset som mål for cyberspionage. I kan selv ligge inde med informationer, som fremmede magter er interesseret i, men hackere kan også udnytte jer til at ramme eventuelle kritiske systemer i det offentlige, I har adgang til.
Det kan altså godt være svært at gennemskue, hvordan cybersvindlere kan udnytte netop jeres virksomhed. Derfor kan det være en god idé at få udarbejdet et konkret trusselsbillede for jeres organisation. På den måde kan I indstille jeres digitale sikkerhed efter en konkret, professionel vurdering.
Cyberkriminelle diskriminerer ikke, de angriber bredt, og selvom der er visse tendenser, er det vigtigt at understrege, at alle typer virksomheder, uanset størrelse, kan blive ramt af cyberangreb.
I de senere år er alt fra folkeskoler, ejendomsmæglerkæden EDC, it-virksomheder og vindmøllegiganten Vestas samt dele af energisektoren blevet ramt.
Det er blevet nemt for cyberkriminelle at skabe falske e-mails og ondsindet software, og det er også uhyggeligt simpelt at sende dem ud, vidt og bredt – så det gør de. Automatiserede processer betyder, de kan sende tusindvis af mails, og hvis der blot er nogle få, som reagerer på dem, har det været en god dag.
To faktorer øger tilsyneladende interessen fra cyberkriminelle, ifølge CFCS. De er i høj grad opportunister, så hvis det er nemt at angribe en virksomhed, stiger risikoen også for, at nogen vil gøre forsøget.
Der er også en tendens til, at cyberkriminelle går efter virksomheder, hvor der er udsigt til et stort udbytte, og det kan være én af grundende til, mere end hver tredje store danske virksomhed er blevet ramt inden for de senere år.
På grund af den menneskelige faktor, og de kriminelles tekniske dygtighed, er det umuligt helt at beskytte jer mod cyberangreb. I kan dog gøre det meget svært for hackere og svindlere at få fodfæste, hvis I implementerer følgende forholdsregler:
Investér i kontinuerlig uddannelse af medarbejdere i cybersikkerhed.
Foretag regelmæssige opdateringer af software og operativsystemer.
Implementér anerkendte, internationale sikkerhedsstandarder som ISO 27001.
Sørg for at bruge firewalls, hav en backup-strategi og benyt avancerede sikkerhedssystemer.
Lav en detaljeret beredskabsplan som sikrer klarhed over, hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge i tilfælde af, at der sker et brud op jeres digitale sikkerhed.
Tegn en cyberforsikring, som giver jer rådgivning, sikrer retshjælp og yder økonomisk støtte, hvis I bliver ramt af cyberangreb.
Mange virksomheder prioriterer ikke en cyberforsikring, men som tidligere nævnt koster det i gennemsnit virksomheder med under 50 ansatte 376.350 kr. at genoprette adgangen til virksomhedens filer ifm. et ransomware-cyberangreb. En cyberforsikring kan hjælpe jer med at komme helskindet gennem sådan en situation og reducerer udgiften for hurtigt at komme tilbage i normal drift.
Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan sikre sig mod cybertrusler? Kontakt 3Business i dag og få rådgivning om, hvordan du beskytter din forretning.
Ifølge CFCS kan Cyberangreb inddeles i fem kategorier, baseret på angrebenes fokus og formål.
Cyberspionage: Denne form har til formål at indhente oplysninger om politik, kritisk infrastruktur og Forsvarets virke. Cyberspionage udføres primært af statslige aktører og er rettet mod organisationer, myndigheder og virksomheder med specialiseret viden.
Cyberkriminalitet: Dette er den mest almindelige form, som danske virksomheder af enhver størrelse bør forholde sig til. Formålet er primært af økonomisk karakter og angrebene udføres af grupper såvel som enkeltindivider.
Cyberaktivisme: Aktivistiske cyberangreb har til formål at skabe opmærksomhed om en sag eller en dagsorden af politisk eller idealistisk karakter. Typisk fokuserer aktivisterne på enkeltsager, personer eller organisationer, som de opfatter som modstandere af deres sag.
Destruktive cyberangreb: Hvor typiske cyberangreb kan påvirke og lamme virksomheders drift midlertidigt, søger denne type helt at forandre og ødelægge data samt systemer. Det er oftest virksomheder relateret til kritisk infrastruktur, som rammes af destruktive cyberangreb.
Cyberterror: Politisk motiverede cyberangreb, der søger at skabe samme effekt, som konventionel terror – det vil sige personskader og fysisk skade på materiel. Det er ifølge CFCS ikke sandsynligt at terrorgrupper har kapacitet eller intention om at gennemføre cyberterror.
Du kan altid orientere dig om det aktuelle trusselsbillede på CFCS.dk
I skal blot indtaste jeres oplysninger i kontaktformularen her, og så kontakter vi jer indenfor 1 time på hverdage mellem 8-16.
Brug for hjælp? Kontakt os her.