75.000 danskere dropper fastnettet på et halvt år

20. januar 2016 

På blot seks måneder har 10 procent af danske fastnetejere droppet den traditionelle fastnettelefon. Det viser den nye telestatistik for første halvår 2015, som Energistyrelsen offentliggør i dag. Nu udfordres fastnetteknologien imidlertid fra endnu en kant. I år opgraderer teleselskabet 3 nemlig mobilnetværket med nye teknologier, som bl.a. gør det muligt at foretage taleopkald via WiFi og 4G. 

Ifølge Energistyrelsens nye telestatistik for første halvår af 2015, så er antallet af fastnetabonnementer i Danmark faldet med 10 procent i løbet af seks måneder. Samtidig er taletrafikken via fastnettet faldet 19, 2 procent, hvorimod den mobile taletrafik er steget med 4,9 procent fra 6.499 mio. minutter til 6.816 mio. minutter fra første halvår 2014 til første halvår 2015. 

”Tallene fra Energistyrelsen viser, at mobilen er danskernes foretrukne kommunikationsmiddel. Udover sms, e-mail, sociale medier og diverse apps, så bruger vi også mobilen til de korte, hurtige opkald og de lange, hyggelige samtaler, der førhen var reserveret til fastnettelefonen. Smartphones giver os nemlig en helt anden fleksibilitet og mobilitet, der gør, at vi ikke længere er afhængige af tid og sted,” siger Morten Christiansen, CEO for 3 Danmark.


Nye teknologier udfordrer fastnettet på ny

Ifølge Morten Christiansen markerer 2016 desuden en vigtig milepæl i udviklingen af mobilnetværket. I år opgraderer 3 netværket med en række nye teknologier. Og ifølge 3’s CEO er det kun et spørgsmål om tid, før de sidste fastnetkunder tager definitivt afsked med den traditionelle fastnettelefon og overgiver sig fuldstændig til de nye teknologier. 

”I år vil samtalekvaliteten i mobilnetværket nå helt nye højder. Vi lancerer bl.a. Voice over Wi-Fi, så de danskere, der ind i mellem oplever, at mobilsignalet kan have svært ved at trænge igennem isoleringen i fx nybyggerier, kan foretage opkald via deres WiFi bredbåndsløsning. Vi præsenterer også VoLTE, som gør det muligt at føre samtaler over 4G-netværket. Og så øger vi kapaciteten og vores geografiske dækning for fortsat at sikre og styrke vores kunders netværksoplevelse, ” fortæller Morten Christiansen.
 

3 forventer at lancere Voice over Wi-Fi og VoLTE i løbet af sommeren 2016.

Om fastnettet i Danmark

Den seneste telestatistik for 1. halvår 2015 viser: 

  • I 1. halvår 2015 var der 674.000 fastnetabonnementer
  • I 2. halvår af 2014 var der 749.000 fastnetabonnementer i Danmark.
  • Antallet af fastnetabonnementer er faldet med 10 procent på seks måneder

 

  • Taletrafikken via fastnettet lå i 1. halvår af 2015 på 897 mio. minutter
  • Taletrafikken via fastnettet lå i 1. halvår af 2014 på 1.109 mio. minutter.
  • Det svarer til et fald på 19, 2 procent

 

  • Taletrafikken via mobilnettet lå i 1. halvår af 2015 på 6.816 mio. minutter
  • Taletrafikken via mobilnettet lå i 1. halvår af 2014 på 6.499 mio. minutter
  • Det svarer til en stigning på 4,9 procent
  • Den nye telestatistik viser desuden, at den mobile datatrafik er steget 85,2 % procent fra første halvår 2014 til første halvår 2015. Den mobile datatrafik endte på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015.*

Den nye telestatistik fra Energistyrelsen kan hentes her: http://www.ens.dk/info/publikationer/telestatistik-foerste-halvaar-2015


* På grund af fejl i offentliggjort materiale fra Energistyrelsen, så er ovenstående procentsats efterfølgende blevet rettet fra 83 % til 85,2 %.

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400. Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

 

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G-netværk sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af CK Hutchison Holdings (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i CK Hutchison Holdings-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg