3 udleverer ikke data til Roskilde Festival

27. juni 2016 

Roskilde Festival har i løbet af weekenden opsat et skilt på festivalen, der beskriver festivalens datapolitik


På skiltet fremgår det, at festivalen forbeholder sig retten til at indsamle og gemme gæsternes beskeder og telefonsamtaler, mens de befinder sig på festivalpladsen, samt at de desuden overvåger gæsternes aktiviteter på internettet og forbeholder sig retten til at dele disse data med festivalens partnere.

Som eksklusiv partner inden for mobiltelefoni på Roskilde Festival vil vi hos teleselskabet 3 gerne understrege, at vi ikke har ikke nogen aftale med Roskilde Festival om at udlevere de nævnte oplysninger om vores kunders brug af deres mobiltelefoner på festivalen. Logningsbekendtgørelsen og terrorlovgivningen kræver, at vi registrerer en række oplysninger om vores kunders brug af deres mobiltelefon. Disse oplysninger samles og udleveres dog udelukkende til myndigheder, som har fået en dommerkendelse.

Vi tager behandlingen af vores kunders personlige oplysninger meget alvorligt, og det er vigtigt for os at understrege, at kunderne trygt kan stole på, at vi administrerer deres data forsvarligt.

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, Head of PR & Communications, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 28 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk