3 klar til OL med data til spotpris i Brasilien

13. juni 2016 

Til glæde og gavn for de danskere der skal til OL eller holde sommerferie i Brasilien, tilbyder teleselskabet 3 fra i dag billig mobildata i Brasilien. For 199 kr. kan man få 200 MB data, så man fx kan dokumentere løs på de sociale medier fra tribunerne i Rio de Janeiro uden at bekymre sig om en ærgerlig overraskelse på næste telefonregning.


Nu er der godt nyt for alle, der skal til OL i august og heppe på de danske svømmere, roere, badmintonspillere mv. Forud for årets største sportsbegivenhed tilbyder 3 nu mobildata i hele værtslandet Brasilien til stærkt nedsatte priser – nemlig en 3Rejsedata pakke med 100 MB inkluderet for 149 kr. eller en 3Rejsedata pakke med 200 MB inkluderet for 199 kr.

Enorme besparelser
Vælger man at roame i Brasilien uden en 3Rejsedata pakke betaler man en standardpris på 100 kr. pr. MB. Prisen pr. MB i 3Rejsedata pakkerne er henholdsvis 1,49 kr. og 1 kr.

”Roamingpriserne i Brasilien er forholdsvist høje, og det kan betyde, at en del kunder vælger at slå mobildata fra, mens de er i landet. Vi synes, det er rigtig ærgerligt, da OL nok topper listen over begivenheder, som kunderne gerne vil dokumentere og dele på de sociale medier. Samtidig kan mobilen være en hjælp til at finde rundt i Rio og holde sig opdateret på stillingerne i de mange samtidige kampe og løb. Det smarte ved 3Rjesedata pakkerne er, at man køber en fast mængde data til en fast pris, og dermed frihed til ikke at bekymre sig om prisen på forbruget,” siger Jesper Larsen Wagner, der er direktør for forretningsudvikling hos 3.

OL bliver i 2016 afholdt i Rio de Janeiro i Brasilien fra den 5. til den 21. august. Privat og erhvervskunder hos 3 kan købe de to nye 3Rejsedata pakker til Brasilien fra den 13. juni.

Med de nye datapakker markerer 3 sig endnu en gang på rejsefronten med ønsket om at være det naturlige førstevalg for rejselystne danskere. Teleselskabet har allerede droppet roamingafgifterne på tale, data og sms i 40 lande inkl. hele EU og USA med 3LikeHome.

Om 3Rejsedata
• 3Rejsedata kan bruges i Brasilien, USA, Thailand, Tyrkiet, Egypten, Kina og Forenede Arabiske Emirater
• Datapakken købes som et tillæg til et mobilabonnement af privat- og erhvervskunder hos 3
• Med 3RejseData får man en fast mængde data til en fast pris
• Man kan vælge mellem:
o 3RejseData 100 MB til 149 kr.
o 3RejseData 200 MB til 199 kr.
• Når datapakken er opbrugt, spærres al datatrafik automatisk, så man behøver ikke at bekymre sig om lokale datatakster og roamingafgifter
• 3Rejsedata er gyldig i syv døgn, fra man har købt pakken. Derfor kan det som regel bedst betale sig at købe rejsepakken med data, når man er ankommet til udlandet
• 3Rejsedata kan købes:
o via sms til 2527 (gratis), hvor man oplyser, hvor meget data, man ønsker at købe (100 MB eller 200 MB)
o via 3Rejsedata i ’Mit 3’-appen, når man ankommer til udlandet

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, Head of PR & Communications, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 28 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg