3 klar med lokale kald til 0 kr.
i 28 lande

22. februar 2016 

Fra i dag kan kunder hos 3 med 3LikeHome frit ringe til lokale numre uden at betale ekstra, når de er på rejse i USA eller et af de andre 27 3LikeHome-lande. Teleselskabet 3 inkluderer nemlig lokale opkald i selskabets 3LikeHome-koncept, der byder på nul roamingafgifter på sms, data og nu også opkald til både danske og lokale numre.

Du er lige landet i New York. Din mave skriger efter en god bøf. Du griber din mobil, googler dig frem til et godt steak house, og uden den mindste snert af bekymring over høje udenlandstakster ringer du og reserverer bord. Denne historie kan fra i dag blive virkelighed for private og erhvervskunder hos 3 med 3LikeHome inkluderet i deres abonnement. Nu inkluderer 3 nemlig lokale opkald i konceptet 3LikeHome, der allerede omfatter fri sms, data og opkald til danske numre i 28 lande.

Ifølge 3 er det især selskabets erhvervskunder, der har efterspurgt udvidelsen af 3LikeHome.

”Med denne udvidelse underbygger vi yderligere vores position som det internationale teleselskab. Vi vil gøre det nemt og bekvemt at bruge mobilen i udlandet og matche kundernes behov for telefoni på ferier og forretningsrejser. Vores erhvervskunder skal kunne fokusere på at passe deres job og forretning, uden at tænke på noget så usexet som udlandstakster,” siger Jacob Hein Knudsen, der er direktør for erhvervsmarkedet i 3.

Beregninger fra 3 viser eksempelvis, at 3’s erhvervskunder, der rejser i USA, i gennemsnit bruger 894 kr. ex. moms pr. måned i roamingafgifter - alene på samtaler til Danmark og lokale opkald. Virksomheder med 10 – 20 ansatte, der alle jævnligt rejser til USA, kan således spare mere end 8.000 kr. om måneden på telefonregningen med tilføjelsen af lokale kald. Yderligere kan 3’s erhvervskunder også forvente at spare mange tusinde kroner på dataforbrug, da 3LikeHome også giver mulighed for at bruge op til 10GB data uden at betale en merpris.

Velkommen hjem til en besparelse
Når 3’s privatkunder vender hjem efter en rejse i et 3Likehome-land, modtager de nu en ’velkommen hjem hilsen’ fra 3 på sms. Her kan kunderne se, hvor meget de i princippet har sparet i roamingafgifter under deres seneste rejse.

”Vores kunder benytter 3LikeHome i stor stil, og det vil vi gerne anerkende med vores ’velkommen hjem sms’, der viser, hvad 3LikeHome er værd i form af den enkelte kundes besparelser. Vi ved, at danskerne elsker et godt tilbud og at opnå en god besparelse – ikke mindst i kølvandet på en god ferie, hvor man måske er kommet til at bruge lidt for mange lommepenge,” siger David Elsass fra 3.

Er man eksempelvis kommet hjem fra en ferie, hvor man har brugt cirka 400 MB data, foretaget et opkald af cirka fem minutters varighed og sendt to sms’er hjem, så har man med 3Likehome sparet cirka 1062 kr., ifølge 3’s beregninger.

Velkommen hjem sms’en vil inden længe også blive sendt til 3’s erhvervskunder, når de vender hjem fra rejser til 3LikeHome-landene.

Om 3LikeHome:

  • Med 3LikeHome kan 3’s privat- og erhvervskunder bruge deres smartphone i USA, Singapore, Puerto Rico, Amerikanske Jomfruøer, Belgien, Cypern, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Hongkong, Irland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Malta, Nordirland, Norge, Portugal, San Marino, Schweiz, Skotland, Spanien, Sverige, Tyskland, Wales, Østrig.
  • 3LikeHome er inkluderet i de fleste af 3’s privat- og erhvervsabonnementer, så man slipper for at bekymre sig om høje roamingafgifter på data og opkald til danske og lokale numre, uanset om man er på forretningsrejse eller ferie.

3LikeHome dækker:

  • Trafik på alle netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
  • Modtagelse af kald og opkald til danske numre og nu også opkald til lokale numre, når man er i et 3LikeHome-land
  • SMS/MMS til danske numre og nu også afsendelse af SMS’er og MMS’er til lokale numre, når man er i et 3LikeHome-land
  • Op til 10 GB data i op til 30 dage af gangen. Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
  • Opkald til udenlandske numre, uden for det land man befinder sig i, koster almindelig udlandstakst. Ringer man f.eks. fra Italien til Frankrig, så koster det almindelig udlandstakst.

 

Læs mere om 3LikeHome:

På disse sider kan kunder hos 3 også tjekke, om de har 3LIkeHome inkluderet i deres abonnement.

For yderligere information til medierne:
Kontakt Rikke Juul, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G-netværk sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af CK Hutchison Holdings (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i CK Hutchison Holdings-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg