Nordjyderne holder fast i fastnettet

31. august 2015 

Nordjylland bliver efter alt at dømme den sidste landsdel, der dropper fastnettelefonen.  Ifølge en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for teleselskabet 3, så har halvdelen af nordjyderne stadig en fastnettelefon. Dermed ligger de otte procent over landsgennemsnittet. Samtidig overvejer færre nordjyder end gennemsnittet at droppe deres fastnettelefon.

Det traditionelle fastnet med kablede, stationære telefoner er snart en saga blot i Danmark. Men i Nordjylland holder man godt fast i fastnettelefonen. I en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for teleselskabet 3, svarer 48 procent af nordjyderne, at de stadig har en fastnettelefon, hvorimod det på landsplan kun er 40 procent af danskerne.

Samtidig viser tallene fra Wilke, at det kun er et fåtal af nordjyderne, der har i sinde at kappe den kablede telefon én gang for alle. Hele 72 procent af fastnetejerne i Nordjylland svarer således, at de ikke overvejer at droppe fastnettelefonen. Det er til trods for, at 38 procent sjældent bruger den faste forbindelse. 

Besparelser i udsigt

”Undersøgelsen tyder på, at mange primært har deres fastnettelefon af vane. Det betyder bl.a., at de går glip af store besparelser på telefoni. Og netop derfor opfordrer vi fastnetejerne til at genoverveje om de egentlig har brug for en fastnettelefon. Vi ved dog, at overgangen kan være svær, da der meget historik knyttet til fastnetnummeret. Derfor tilbyder vi en løsning, hvor man beholder sit gamle fastnetnummer og automatisk får viderestillet opkaldene til sin mobil. Man slipper dermed for at betale for et fastnetabonnement, men får stadig alle opkald,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.

Han anbefaler, at man bruger løsningen med viderestilling af opkald til fastnetnummeret – ved navn ’3Hjemmenummer’ - i en periode, indtil venner og familie har vænnet sig til at bruge mobilnummeret.

Fåmælte nordjyder?
I undersøgelsen adskiller nordjyderne sig også på et andet område. 26 procent af de nordjyske fastnetejere angiver således, at de primært bruger fastnettelefonen til lange samtaler. På landsplan er det imidlertid hele 29 procent, der primært bruger fastnettelefonen til at tale i lang tid. Hvorvidt nordjyderne i stedet taler længere tid i mobilen eller om de generelt taler mindre, giver undersøgelsen ikke svar på.  

Om 3Hjemmenummer

  • Med 3Hjemmenummer kan man beholde sit fastnetnummer, uden at have et fastnetabonnement
  • Alle opkald til fastnetnummeret viderestilles direkte til mobilen
  • Det koster det samme, som det plejer, for andre at ringe til fastnetnummeret
  • 3Hjemmenummer koster 29 kr./md. og forudsætter, at man har et mobilnummer hos 3
  • Når man ringer fra mobilen, ringer man fra sit mobilnummer og til de takster, der indgår i mobilabonnementet
  • 3Hjemmenummer har ingen binding og kan opsiges med 30 dages varsel
  • Ifølge mobileksperten John G. Pedersen fra meremobil.dk, kan man spare 1.620 kr. om året ved at skifte sit fastnetabonnement ud med 3Hjemmenummer
  • Læs mere om 3Hjemmenummer her: www.3.dk/abonnementer/tilvalg/3hjemmenummer


Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført af analysebureauet Wilke for teleselskabet 3 i april 2015
  • Undersøgelsen er gennemført repræsentativt blandt personer over 18 år
  • Der er gennemført i alt 2813 interviews


Udvalgte resultater fra undersøgelsen

Har du en fastnettelefon?
Danskerne generelt:
Ja – 40 %

Nej – 60 %


Region Nordjylland:

Ja – 48 %

Nej – 52 %

 

Hvad bruger du din fastnettelefon og dit fastnetnummer til?
Danskerne generelt:
Længere samtaler: 29 %
Jeg bruger den sjældent: 36 %

 

Region Nordjylland:
Længere samtaler: 26 %

Jeg bruger den sjældent:38 %

 

Overvejer du at droppe din fastnettelefon?
Danskerne generelt: 
Ja, inden for det næste halve år – 9 %
Ja, inden for det næste år – 10 %
Ja, inden for de næste tre år – 18 %
Nej – 63 %

Region Nordjylland:

Ja, inden for det næste halve år – 6 %
Ja, inden for det næste år – 14 %
Ja, inden for de næste tre år – 8 %
Nej – 72 %

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg