3’s kunder ønskede godt nytår på de sociale medier

2. januar 2015

3’s kunder holdt sig ikke tilbage nytårsaften og delte allerede fra om eftermiddagen flittigt nytårshilsner via de sociale medier. Fra den 31. december kl. 02.00 og frem til den 1. januar kl. 02.00 blev der i alt forbrugt mere end 108 terabyte data. Samtidig sendte 3’s kunder 5.706.823 sms-beskeder og foretog 3.782.888 kald.

Ud over den sædvanlige mængde nytårsforsætter byder nytårsaften traditionen tro på en masse ønsker om et godt nytår til familie, venner og bekendte. I år var ingen undtagelse. 3’s kunder ringede, sms’ede og ønskede godt nytår via de sociale medier.

Tendensen er dog tydelig. Hvor sms-beskeder for få år tilbage var den foretrukne form for hilsen, viser forbruget af data, at det definitivt er via Facebook, Instagram og Snapchat, der ønskes godt nytår før og under aftenens festligheder. 3’s kunder brugte mere end 108 terabyte data i døgnet omkring nytårsaften (31. december kl. 02.00 - 1. januar kl. 02.00). Det er nogenlunde på niveau med nytårsaften sidste år, hvor der blev brugt 110 terabyte data. Den travleste periode for dataforbrug var mellem kl. 14.00 og kl. 15.00 og igen i timen efter midnat. I tidsrummet mellem kl. 14.00 og 15.00 blev der ivrigt dowloadet data, hvorimod 3’s kunder i timen efter, at rådhusklokkerne havde ringet det nye år ind havde travlt med at sende iMessages og MMS’er og dele billeder på de sociale medier. I de to tidsrum blev der samlet brugt 6,6 terabyte. Det er lidt mere end sidste år, hvor der blev brugt 6,5 terabyte i den travleste time.

Samtidig var antallet af sendte sms’er i døgnet omkring nytårsaften og i timen lige efter midnat som forventet ikke rekordhøjt. Samlet set sendte 3’s kunder 5.706.823 sms’er i døgnet mellem den 31. december kl. 02.00 - 1. januar kl. 02.00. Det er dog stadig omkring 420.930 flere sms’er end på en almindelig onsdag i december. Den travleste time for sms-beskeder var også i timen efter midnat den 1. januar, hvor 3’s kunder sendte i alt 808.711 sms’er.

Den travleste time for talekald var i timen efter midnat den 1. januar, hvor 3’s kunder foretog 588.134 kald. På hele døgnet mellem den 31. december kl. 02.00 - 1. januar kl. 02.00 foretog 3’s kunder 3.782.888 opkald.

Læs mere om 3 på www.3.dk

For yderligere information til medierne:
Kontakt Hanne Damgaard, kommunikationskonsulent, 3 Danmark, e-mail: hanne.damgaard@3.dk, mobil: 31 200 478.  Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg