3 satser stort på tilbehør

20. april 2015

Teleselskabet 3 har indgået aftale med SMS Audio om at sælge rapperen 50 Cent’s eksklusive hovedtelefoner i 3’s butikker. Lanceringen er den første af en række introduktioner af high-end mobiltilbehør på 3’s hylder. Samtidig lancerer 3 en afbetalingsordning på tilbehør over 10, 20 eller 30 måneder.

Mobiltelefonen er blevet mange danskeres ’kæreste eje’, og de køber i stigende grad tilbehør til deres kære ven for at udvide mobiloplevelsen. Teleselskabet 3 har haft stor succes med at sælge mobiltilbehør i den lave ende af prisskalaen, bl.a. covers og skærmbeskyttelse. Fra i dag udvider selskabet sortimentet på hylderne med mere eksklusivt tilbehør til mobilen og sælger nu hovedtelefoner fra SMS Audio.

Og for 3 er det et strategisk vigtigt skridt, at forretningen nu udvides med flere varenumre.

”Kunderne er blevet mere kvalitetsbevidste, når det gælder tilbehør, og det vil vi gerne anerkende og imødekomme, fordi det betyder, at de alt i alt får en endnu bedre mobiloplevelse. Derfor er det oplagt, at de nu kan købe hele pakken i form af de nyeste smartphones, streamingtjenester som Deezer og TV 2 PLAY og nu også hovedtelefoner af høj kvalitet med et cool brand hos os. Vores medarbejdere er teknisk dygtige i forvejen og kan give kompetent rådgivning i vores butikker, så vi har høje forventninger til dette initiativ”, siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3, og han forsikrer, at dette kun er begyndelsen. Flere eksklusive produkter fra andre tilbehørskategorier vil ifølge David Elsass lande på hylderne inden for nærmeste fremtid.

34 kr. om måneden

Det eksklusive mobiltilbehør kan købes via 3Afbetaling – en afbetalingsordning, der løber over 10, 20 eller 30 måneder. Og 3 har lagt vægt på at gøre afbetalingen nem og gennemskuelig for kunden:

”Et af de nye headset koster 999 kr., men danskerne er ikke vant til at shoppe for så store beløb hos deres teleselskab på én gang. Med 3Afbetaling tilbyder vi derfor at dele beløbet ud over flere måneder, så kunden fx skal betale 34 kr. om måneden i 30 måneder. Og på regningen har vi gjort det tydeligt at se, hvad man hidtil har betalt for hver enkelt vare, samt status og restbeløb. På den måde har kunden hele tiden overblik,” fortæller David Elsass og fremhæver, at 3Afbetaling er rente- og gebyrfrit. Kunderne behøver derfor ikke at frygte skjulte omkostninger.

3 sparker det nye initiativ i gang med et introduktionstilbud på hovedtelefonen ”SMS Audio Street by 50 Wired Over-Ear Headphone ANC”, der kan fås til 999 kr. Kunder hos 3 sparer dermed 1000 kr. Tilbuddet gælder i 14 dage og herefter er prisen 1999 kr. ”SMS Audio Street by 50 Wired Over-Ear Headphone ANC” fås i sort eller sølv og kun i 3’s butikker.

Om 3Tilbehør

  • De nye hovedtelefoner fra SMS Audio, der er designet og udviklet af Curtis ”50 Cent” Jackson, kan købes i 3’s butikker fra den 20. april, via kundeservice i løbet af maj og på sigt også på 3.dk.
  • Fodboldklubben F.C. København har et samarbejde med 50 Cent og SMS Audio om en serie specialdesignet On-Ear hovedtelefoner i FCK- design.
  • Køber man på 3Afbetaling skal mobiltilbehøret minimum have en værdi af 750 kr. og maksimum 3000 kr. og man kan højst købe fem varer på afbetaling ad gangen.
  • På hylderne hos 3 finder man følgende modeller:

In-Ear

  • SMS Audio In-Ear Headphone BioSport i sort/grå, blå og gul
  • SMS Audio SYNC by 50 Wireless In-Ear Headphone Sport i sort, blå og gul
  • SMS Audio Street by 50 Wired In-Ear Headphone Sport i blå, gul og sort
  • SMS Audio Street by 50 Wired In-Ear Headphone V2 i sort og hvid

On-Ear

  • SMS Audio SYNC by 50 Wireless On-Ear Headphone Sport i blå, gul og sort
  • STREET by 50 Wired On-Ear Headphone i sort og hvid
  • SMS Audio SYNC by 50 Wireless On-Ear Headphone i sort

Over-Ear

  • SMS Audio Street by 50 Wired Over-Ear Headphone ANC i sort og sølv

Bemærk, at ikke alle modeller føres i samtlige 3Butikker.

Læs mere på www.3.dk/tilbehoer  

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400. Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg