3 indgår samarbejde med Netflix

21 september 2015

Den 22. september starter teleselskabet 3 en kampagne, hvor kunderne får et halvt års Netflix med i købet af en række abonnementer. Netflix er en af danskernes foretrukne tjenester til streaming af serier og film. Og danskerne ser Netflix på deres egne præmisser: Når de vil, hvor de vil og på tværs af mobile platforme.

Når Netflix har sæsonpremiere på populære serier som House of Cards og Orange is the new Black, er det at sammenligne med juleaften for mange danskere. Og det kan mærkes i 3’s netværk, hvor Netflix-populariteten har medført en mærkbar stigning i datatrafikken. Teleselskabet 3’s kunder er nemlig særligt vilde med at streame underholdning, når og hvor de vil, og derfor indgår 3 nu i et eksklusivt samarbejde med Netflix. Fra den 22. september tilbyder 3 kunderne adgang til Netflix i seks måneder for 0 kr.

”Vores kunder elsker at streame underholdning hvor og hvornår det passer dem. Netflix er derfor en oplagt samarbejdspartner for 3 at teame op med og et godt, eksklusivt tilbud, som vi kan give vores kunder. Netflix har et stærkt katalog af tusindvis af populære serier og film, og de tænker innovativt ligesom os og udfordrer løbende markedet,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.

Netflix oplever i øjeblikket stor succes med den seneste nye dramaserie Narcos, der skildrer narkobaronernes kampe i Colombia i 1980’erne. Til oktober præsenterer selskabet den første egenproducerede spillefilm ’Beast of No Nation’, som er instrueret af True Detective instruktøren Cary Fukunaga og allerede spås en Oscar-nominering.

Netflix giver peaks

Da Netflix frigav alle afsnit i tredje sæson af serien ”House of Cards” fredag den 27. februar kl. 09.01 i år, kunne det mærkes i datatrafikken i 3’s netværk. Fra dette tidspunkt og frem til den følgende søndag aften kl. 21.00 ’slugte’ Netflix hele 92,3 terabyte data. Det er 40 procent mere end en almindelig weekend i februar.

 ”Det er imponerende, at en enkelt serie kan trække så meget ekstra trafik og ikke mindst opmærksomhed. De store Netflix-serier er blevet hotte samtaleemner. Deres premierer ventes i spænding og diskuteres i mindst lige så høj grad, som man tidligere har gjort det med fx DR’s dramaserier og Matador. Vi vil gerne give vores kunder muligheden for at hoppe med på Netflix-bølgen. Og de kunder, som allerede er i gang på Netflix, kan se frem til gratis underholdning i en periode,” fortæller David Elsass.

Om Netflix hos 3

  • Den 22. september starter 3 en kampagne, hvor kunderne vil modtage en gavekode til seks måneders gratis Netflix, hvis de opretter eller skifter til følgende abonnementer:
    • Mobil: Fri Tale og 10 GB data til 200 kr. pr. måned
    • Mobil: Fri Tale og 20 GB til 230 kr. pr. måned
    • Mobil: Fri Tale og 40 GB til 270 kr. pr måned (nyt abonnement)
    • Bredbånd: 100 GB data til 250 kr. pr. måned
    • Bredbånd: 200 GB til 300 kr. pr. måned
  • Gavekoden giver adgang til det mest populære Netflix-abonnement ’Standard’, der normalt koster 89 kr. om måneden hos Netflix
  • Med dette abonnement kan man bruge Netflix-kontoen på op til fem devices og se Netflix på to skærme samtidig
  • Tilbuddet gælder for både nye og eksisterende 3-kunder uden for binding
  • Hvis kunderne har en Standard Netflix-konto i forvejen, så sættes betalingen i bero i de seks måneder, som 3-tilbuddet gælder. Derefter fortsætter betalingen som før
  • Hvis kunderne ikke har Netflix i forvejen, skal de aktivt vælge, om de vil fortsætte med og betale for Netflix efter de seks måneder.
  • Gavekoden er ikke personlig, og 3 stiller ikke krav til, hvem der må indløse den

Læs mere om Netflix hos 3 på www.3.dk fra den 22. september.

For yderligere information til medierne:          

Kontakt Rikke Juul Hansen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk

Om Netflix
Netflix er verdens førende udbyder af internet-tv med over 65 millioner medlemmer i 50 lande, der bruger mere end 1 milliard timer om måneden på at se tv-serier og film, inkl. originale serier. For en lav månedlig pris kan Netflix-medlemmer se så meget, de vil, når som helst, hvor som helst, på næsten en hvilken som helst skærm med internetforbindelse. Medlemmer kan afspille tv-serier og film, sætte dem på pause og genoptage afspilningen uden reklamer eller forpligtelser

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg