3 er klar til Northside

11. juni 2015

Northside er næste stop, når teleselskabet 3 begiver sig ud på landevejene for at sikre mobildækningen på sommerens udendørskoncerter, festivaler og events. Dermed kan de af 3’s kunder, der lægger vejen forbi Ådalen i Aarhus, surfe og ’uploade’ løs fra mobilen.

Når op mod 35.000 festivalgæster igen i år samles for at opleve store navne som Spids Nøgenhat, Scarlet Pleasure og Ulige Numre opstår der med sikkerhed uforglemmelige øjeblikke, som de tusinder af besøgende får lyst til at dele med familie og venner på de sociale medier. Derfor rykker 3 ud med en ekstra mobilmast, som sørger for, at der kan være fuld skrald på mobilen i løbet af de dage, festivalen løber af stablen.

”Vi sætter en ære i at levere den bedste mobiloplevelse til vores kunder, hvad enten de er på festival, i udlandet eller hjemme i egen baghave. Og vi ved, at de er storforbrugere af data, og at de streamer løs på deres mobiltelefoner, som får større og større skærme. Det er alt i alt med til i stigende grad at udfordre vores netværk, når langt flere brugere end normalt samtidig indtager et mindre område. Derfor rykker vi i løbet af sommeren ud til en lang række koncerter, festivaler og events landet over for at sikre, at der er den fornødne ekstra kapacitet i netværket”, siger Kim Christensen, netværksdirektør i 3 Danmark.

Rent fysisk har 3 placeret den mobile mast, som har både 3G og 4G, ved Lokevej i Åbyhøj. 3’s i forvejen stærke dækning omkring Aarhus centrum justeres under festivalen med såkaldte ”festivalindstillinger”, som betyder, at festivalgæsterne i området altid kan komme i kontakt med hinanden via sms og almindelig samtale, da dette prioriteres over data. Rent praktisk kan det derfor tage lidt længere tid at oploade et billede til Facebook under en særlig populær koncert, hvor mobilerne ’gløder’ mere end ellers.

 

Læs mere om 3 på 3.dk

 

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, Head of PR & Communications, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

 

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.