3 er klar til Dana Cup i Hjørring

16. juli 2015

Området omkring Vendia-hallen i Hjørring er godt dækket ind, når op mod 20.000 unge mobilbrugere igen i år deltager i Danmarks største sportsbegivenhed, Dana Cup. Teleselskabet 3 har nemlig tunet mobilnetværket i området med både 3G og 4G. Dermed kan man fra 3’s netværk surfe og ”uploade” løs via mobilen fra de mange spændende fodboldkampe.

Når flere end 1.000 hold fra hele verden samles til Danmarks største sportsbegivenhed, Dana Cup, i Hjørring opstår der med sikkerhed uforglemmelige øjeblikke, som de op mod 20.000 deltagere får lyst til at dele med familie og venner på de sociale medier. Derfor har 3 tunet sit mobilnetværk i området omkring Vendia-hallen til såkaldte ’event-indstillinger’, som sørger for, at der kan være fuld skrald på mobilen i løbet af de dage, Dana Cup afvikles.

”Vi sætter en ære i at levere den bedste mobiloplevelse til vores kunder, hvad enten de er til fodboldkamp, i udlandet eller hjemme i egen baghave. Og vi ved, at de er storforbrugere af data, og at de streamer løs på deres mobiltelefoner, som får større og større skærme. Det er alt i alt med til i stigende grad at udfordre vores netværk, når langt flere brugere end normalt samtidig indtager et mindre område. I forbindelse med Dana Cup i Hjørring tuner vi derfor vores eksisterende 3G- og 4G-netværk til såkaldte ’event-indstillinger’ og skruer op til max under afviklingen af Dana Cup, hvilket betyder, at deltagere og hjælpere altid kan komme i kontakt med hinanden via sms og almindelig samtale, da dette prioriteres over data”, siger Kim Christensen, netværksdirektør i 3 Danmark.

Han forklarer samtidig, at med prioriteringen af sms og opkald, kan det tage lidt længere tid at uploade et billede til de sociale medier under en særlig spændende finalekamp, hvor mobilerne ’gløder’ mere end ellers.

Læs mere om 3 på 3.dk

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, Head of PR & Communications, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.