Tag frit dit bredbånd med til 6 lande

19. maj 2014

Rejseglade kunder hos teleselskabet 3 kan glæde sig til ferien. Især hvis turen går til et af de seks lande, som selskabet i marts erklærede for roamingfri zone for alle smartphones. Fra den 19. maj kan 3’s bredbåndskunder nu også benytte tabletten eller pc’en i udlandet på samme vilkår som i Danmark uden, at det koster ekstra. Således kan kunderne nu tjekke e-mails, læse danske nyheder, se tegnefilm og være på Facebook uden at få en ekstra regning.

For et par måneder siden droppede 3 som den første operatør herhjemme roamingafgiften på alle fri tale abonnementer i seks lande: Sverige, Østrig, Italien, Storbritannien, Irland og Hongkong, og gav dermed sine kunder mulighed for at bruge deres smartphone i udlandet på samme vilkår som i Danmark. Nu udvider 3 konceptet, hvilket betyder, at 3’s bredbåndskunder trygt kan lægge tabletten eller pc’en ned i kufferten, når de pakker til sommerens ferietur.

”Jeg er sikker på, at vores kunder vil se det som et kæmpe plus, at de fremover kan tage deres bredbånd med på ferien og ud over telefonen nu også benytte tabletten og pc’en i de seks udvalgte lande uden at skulle bekymre sig om en ekstraregning. For 3’s kunder er det nemlig en selvfølge at være online. Ferien planlægges og bookes online, oplevelserne udvælges og tjekkes ud online og feriebilleder, m.v. deles løbende på de sociale medier, som ferien skrider frem”, siger Morten Christiansen, CEO i 3.

3LikeHome, som initiativet hedder, bliver automatisk inkluderet i de bredbåndsabonnementer, som sælges i dag. Kunderne kan således være online og bruge af den datamængde, der er inkluderet i deres abonnement, dog maksimalt op til 20GB pr. måned. Sidstnævnte regel er imidlertid ikke gældende i Sverige. 3LikeHome for bredbånd gælder uanset, om kunderne befinder sig på 3’s eget netværk eller på et konkurrerende netværk.

For at gøre det nemt at tjekke om man har 3likeHome i sit abonnement, kan kunderne taste deres telefonnummer eller deres bredbåndsabonnementsnummer ind på http://www.3.dk/l/3likehome/#3likehome-tjekker  og se, om de er dækket af tilbuddet.

Læs mere om 3LikeHome til bredbånd på www.3.dk/bredband

Fotos til fri afbenyttelse findes på www.3.dk/billedarkiv

Fakta:

Hvad er 3LikeHome til bredbånd

  • Brug din bredbåndsløsning og sms som derhjemme i Sverige, Storbritannien, Irland, Italien, Østrig og Hongkong
  • Gælder alle net i de pågældende lande, ikke kun 3’s net
  • Gælder både privatkunder og erhvervskunder
  • Data forbruges fra det almindelige data i abonnementet, dog max. 20GB/md (*)
  • Mulighed for at tilkøb af yderligere data
  • Gælder de bredbåndsabonnementer, som sælges i dag. Tjek på 3.dk, om dit abonnement har 3LikeHome
  • Hastighed max 0,5 mbit/s i ikke-3 net i 3LikeHome-lande

(* ingen max-forbrug i Sverige)

 

Yderligere information til medierne:

Tanja Krebsø, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: tanja.krebso@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s prisvindende 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg