3 flytter ind hos FONA i Rosengårdscentret

2. oktober 2014

Fremover byder Teleselskabet 3 kunderne velkommen i FONA i Rosengårdscentret, hvor 3 flytter ind med egen shop-in-shop butik. Åbningen markeres på festlig vis fredag den 10. oktober.

Mandag den 6. oktoberslår FONA i Rosengårdscentret i Odense dørene op til en ny 3Butik, der fungerer som shop-in-shop. FONA og 3 har samarbejdet de sidste syv år, hvor FONA har været forhandler af 3’s produkter, og 3 har haft shop-in-shops i udvalgte FONA-forretninger. Nu udvider de to partnere samarbejdet. Derfor rykker 3, i løbet af de næste par måneder, ind i 40 af FONAs i alt 58 butikker, heriblandt FONA i Rosengårdscentret.

”FONA har et bredt udvalg af elektronik og vores medarbejdere er eksperter i mobiltelefoni. På den måde supplerer vi hinanden godt og med vores populære shop-in-shop-koncept samler vi vores ekspertise under samme tag. Nu breder vi konceptet ud til endnu flere dele af landet. Og for kunderne betyder det, at de får nem adgang til personlig betjening og rådgivning”, siger Michael Palner, Head of Consumer Sales Retail i 3 Danmark.

Åbningen af den nye 3 shop-in-shop fejres på festlig vis fredag den 10. oktober, hvor 3 og FONA ruller den røde løber ud og byder på kolde forfriskninger og lækre snacks.

Læs mere om 3 på www.3.dk

For yderligere information til medierne:

Kontakt Tanja Krebsø, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: tanja.krebso@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk