3: Byt din gamle iPad til en ny

27. december 2014

Lå den nye iPad Air 2 ikke under juletræet eller skal sparepengene investeres i en ny tablet? Så er det måske værd at svinge forbi en af 3’s butikker. Her kan du fra den 27. december bytte din gamle iPad og til gengæld få en klækkelig rabat, når du køber en ny. Samtidig får de brugte tablets nyt liv. Byt-til-nyt konceptet er dermed helt i tråd med tidens genbrugstrend.

Teleselskabet 3 introducerer nu et nyt byt-til-nyt koncept, hvor man i bytte for sin brugte iPad får nedslag i prisen, når man køber en ny, uanset model.  Rabattens størrelse afhænger af hvilken model man bytter ind, men svinger mellem 500 kr. og 1500 kr.

”Apple’s iPad er klart den mest populære tablet på markedet. Og med byt-til-nyt kan der være en del penge at spare, hvis man gerne vil opgradere til en nyere model. Har man fx en sløv iPad 2 liggende, så giver vi faktisk 1000 kr. i afslag ved køb af Apple’s nye iPad Air 2. Man kan også vælge at opgradere til en af de lidt ældre modeller. Der er frit valg på hylde ét,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.

De indleverede iPads bliver renset og genbrugt, og får dermed nyt liv, hvilket er helt i tråd med tidens genbrugstrend, hvor fokus er på at forlænge produkternes levetid til fordel for miljøet. Forskellige undersøgelser viser, at stadig flere danskere shopper brugte varer og især digitalt genbrug er blevet populært.


FAKTA
3’s byt til nyt-kampagne gælder fra lørdag den 27. december 2014 til og med mandag den 19. januar 2015 i alle 3’s butikker (3shop-in-shop i FONA undtaget). iPads, der indgår i bytteordningen, skal være fuldt funktionsdygtige. Det vil sige at iPad’en kan tænde, alle knapper virker og det er muligt at deaktivere funktionen ”Find my iPhone”. Herudover må skærmen hverken være smadret eller flækket. Tilbuddet omfatter både iPads med WIFI og 4G.      

For yderligere information til medierne:

Kontakt Michelle Pedersen, kommunikationskonsulent, 3 Danmark, e-mail: michelle.pedersen@3.dk, mobil: 31 200 848.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg