MØD CHRISTINA NØDDEBO

Productkoordinator

Kort om Christina

Christina Nøddebo er 29 år og har været ansat i 3 siden 2006. Hun begyndte som sælger i 3Butikken på Amagerbrogade, hvor hun senere blev butikschef.

I 2008 fik Christina tilbudt jobbet som Support & Store Controller i Shop Support på hovedkontoret, og der har hun været siden. Mens Christina har været i 3, har hun gennemført en kontoruddannelse og har været på flere forskellige kurser og er nu projektleder.

Pt. står hun overfor at skulle begynde et helt nyt kapitel af sin karriere i 3. Christina starter nemlig som Product Coordinator i Proposition Management. Det er en helt ny side af virksomheden, som hun glæder sig til at opleve.

Hvordan er en almindelig dag for dig?

Jeg starter typisk dagen med at gennemgå mine faste opgaver – og så planlægger jeg dagen og forbereder mig til møder. Jeg har mange møder, der går på tværs af organisationen. Dagen foregår i et højt tempo, men vi har smil på læben, og der er en ånd af sammenhold og vilje til at løse de forskellige opgaver. Der er ikke langt fra beslutning til handling i 3 – og det er super fedt. Jeg tror, at det er årsagen til, at vi lykkes med vores initiativer og projekter. 

Den klassiske med, at ”ikke to dage er ens” er bare spot on på min hverdag i 3. Rammerne for dagen er klare, men indholdet skifter fra det ene minut til det andet. Det gør min dag levende – og jeg har som medarbejder mulighed for at sætte et stort personligt præg på mine opgaver.

Hvad har jeg fokus på i min rolle/job?

Jeg er den, der vender hver en sten i forhold til butikkerne, når vi har tværgående projekter, fx når vi udvikler og lancerer nye produkter. Jeg bruger også meget tid på at være i dialog med vores butikker, så de hele tiden er up-to-date. Jeg skal prioritere min tid konstant, fordi vi har så mange forskellige projekter kørende, men det har jeg det godt med.

Hvordan gør jeg/mit team en forskel?

Vi hjælper vores kolleger i butikker, så de kan hjælpe vores kunder. Vi holder dem up-to-date med alt fra produktspørgsmål til regningsspørgsmål. Vi er samtidig butikkernes talerør på hovedkontoret – og vi sørger for at inddrage butiksmedarbejdernes erfaring i de projekter, vi kører.

Hvad laver jeg i øjeblikket?

Lige pt. har vi ændret lidt i vores abonnementer, så her har jeg sikret, at butikkerne får en grundig udmelding om ændringen. Vi har også hele tiden fokus på, hvordan vi kan skabe mere trafik i vores butikker, og her er jeg med for at sikre, at de forslag, der kommer op – også kan leve ude i butikkerne.

Hvad har været min fedeste oplevelse i 3/min mest mindeværdige oplevelse?

En af de største oplevelser er nok vores første iPhone-lancering. At opleve det sammenhold og samarbejde, der udvises, når så stor en ting skal stables på benene, er helt fantastisk. Alle yder deres maksimale og lidt til. Der er støtte fra ledelsen hele vejen op gennem organisationen, og det, gør, at der bliver truffet beslutninger, så vi kan komme i gang med opgaven.

I 3 er vi kendt for at være ’de første’, være innovative og gøre tingene anderledes. I både reception og på direktionsgangen ser man planter, der hænger på hovedet. Det er 3! Hvorfor skal potteplanter altid stå? Vi vender dem på hovedet og hænger dem omvendt ned fra loftet.

Hvordan er det at være ny i 3?

Jeg kan stadig huske min allerførste dag i 3. Dengang havde vi hovedkontor på Arne Jakobsens Allé, og det var der, vi startede. Noget af det første vi fik at vide, var, at når man først er startet i telebranchen bliver den svær at slippe – det må man sige, holder stik. Jeg har været i 3 i 10 år nu!

Sammen med de 10-12 andre nye på introholdet blev jeg mødt af to top-motiverede kolleger fra HR, der stod for introforløbet. Fra første dag var jeg en del af 3, og jeg fik den nødvendige viden og oplæring. Jeg blev hurtigt kastet ud i det og landede i 3Butikken, så var jeg i gang.

Jeg har været tryg igennem alle mine år i butiksverdenen og står nu overfor et skifte til en anden del af virksomheden. Det er lidt som første dag igen, og jeg glæder mig. I 3 har vi tillid til hinanden og tror på hinanden, så jeg er ikke nervøs for det nye. Jeg ser frem til nye udfordringer og er stolt over at være i en virksomhed der hele tiden videreudvikler og støtter deres medarbejdere i deres personlige udvikling.

 

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg