Hjalp - Kundeservice

Spærret eller låst SIM-kort


For at sikre, at du nemt kan huske din PIN-kode, er der ikke forudindstillet en PIN-kode, når du modtager et nyt SIM-kort. Du skal derfor selv oprette den.

Sådan opretter du en PIN-kode:

  1. Når du første gang indsætter dit SIM-kort, skal du indtaste din PUK-kode.

  2. Når du har indtastet din PUK-kode, bliver du bedt om af vælge din egen personlige fire-cifret PIN-kode.

Du kan finde din PUK-kode på to måder:

  • På bagsiden af den brik, hvor dit SIM-kort var fastgjort, da du modtog det. Koden er placeret under et skrabefelt (gælder ikke for eSIM bestilt via Mit 3 Selvbetjening).

  • Ved at logge ind på Mit 3, hvor du kan finde din PUK-kode.


Hvis du indtaster din PIN-kode forkert 3 gange, bliver dit SIM-kort spærret. For at låse det op igen, skal du bruge din PUK-kode.

Du har 10 forsøg til at indtaste PUK-koden korrekt. Hvis du bruger alle 10 forsøg forkert, vil SIM-kortet blive permanent låst, og du skal bestille et nyt SIM-kort.

Værd at vide om spærret eller låst SIM-kort

Du kan altid ændre din PIN-kode til SIM-kortet under indstillinger på din mobil.

Tilgå vores vejledninger og find en enhed der ligner din, for at blive guidet igennem indstillingerne.

Du kan altid deaktivere din PIN-kode under indstillinger på din mobil. Tilgå vores vejledninger, for at se hvor du kan deaktivere SIM-kortet. Vælg guiden til "Skift SIM" for at finde frem til funktionen.

Stadig brug for hjælp?

Skriv til os

Udfyld nedenstående formular eller skriv en mail. Husk at skrive et telefonnummer, vi kan kontakte dig på i hverdagen, samt et kundenummer eller et CPR/CVR så vi kan finde dig i vores system. Svartiden er på 1-3 hverdage.