Hos 3 har vi startet et nyt og spændende samarbejde med Astralis Nexus. Med vores nyetablerede samarbejde indtager vi en ny og vigtig position i markedet, som vi ser frem til at udforske og være en del af.
Samarbejdet med Astralis Nexus er et vigtigt skridt på 3’s rejse. Vi tilbyder det, som enhver gamer har brug for, nemlig et godt og stabilt netværk. Med vores nye samarbejde anerkender vi, at gaming er kommet for at blive. Vi ønsker at være gamernes trofaste partner og leverandør, og vi glæder os til at hjælpe dem videre på deres rejse.
For os er det vigtigt at være med til at styrke kendskabet til og interessen for gaming i Danmark. Også for dem, der ikke nødvendigvis forstår den blomstrende industri. Med vores samarbejde vil vi bl.a. være med til udbrede kendskabet til gaming, så endnu flere får indblik i alle de positive aspekter af gaming.
For os er det vigtigt at afmystificere gaming. Gaming er langt mere end et mørkt, indelukket lokale, hvor gamerne lever et usundt liv. Hos Astralis Nexus tilbyder de et socialt fællesskab for alle, uanset niveau, og deres fokus er i høj grad på at fremme de sunde gamingvaner.
3 og Astralis Nexus er et godt værdimæssigt match. Vi er begge viljestærke, har gåpåmod og er nysgerrige på nye initiativer og tiltag. Vi ønsker begge at styrke fællesskabsfølelsen i den danske befolkning og gennem teknologi og innovation gør vi det muligt for folk at dele oplevelser med hinanden.