Rykkergebyrer
Ét rykkergebyr må krediteres, hvis kunden ikke tidligere, inden for sit engagement hos 3, har fået krediteret et rykkergebyr. (Hvis kunden har været kunde hos os længe, kigger vi to år tilbage)
På privatkunder er det altså kun tilladt at kreditere ét rykkergebyr (á 100 kr.), hvis kunden ikke tidligere er krediteret nogen rykkere (indenfor 2 år).
På erhvervskunder godkendes det at kreditere både ét Kompensationsbeløb + ét rykkerebyr (á 310 + 100 kr.), hvis kunden ikke tidligere er krediteret rykkere (indenfor 2 år) .
Godkendelse af ovenstående type kreditering kræver dog også, at kunden tilmelder sig automatisk kortbetaling (eller opdaterer den eksisterende betalingsmetode), for at sikre rettidige fremtidige betalinger. Ligesom reglen om teamleder-/managergodkendelse også skal overholdes i dette tilfælde.
Hvis kundens sidste regning (efter endt abonnemt/opsigelse) kun består af rykkergebyr/-gebyrer kan det godkendes, at denne regning krediteres fuldt – dette også uagtet om det er første gang kunden krediteres rykkergebyr. Reglen om teamleder-/managergodkendelse gælder dog også fortsat her.
VAS’er
Hvis kunden er opkrævet for en VAS, fx Deezer, TV2 Play osv., men ikke vedkender sig dette, kan det godkendes at den første opkrævning krediteres og VAS’en lukkes straks.
Data TopUp
Det kan godkendes, at der krediteres for ubrugte data Top Up pakker. Dette gælder data Top Up pakker, der er købt ved en fejl, købt lige før billrun eller lige før abonnementet er opgraderet.
Dog godkendes det kun med en pendingcase til d. 16 i måneden, så man kan tjekke om data’en i pakken er blevet brugt indenfor den aktuelle regningsperiode eller ej. Hvis data Top Up pakken er blevet brugt, godkendes krediteringen ikke.
Opkald til Danmark fra 3LikeHome land
Opkald fra 3LikeHome lande til Danmark, hvor kunden ikke har brugt ”+45” krediteres altid, da det desværre er en kendt fejl i systemet. Det er dog vigtigt at kontrollere om det land, hvor opkaldet er foretaget i, faktisk er et 3LikeHome land samt tjekke, at nummeret der er tastet, er et dansk nummer, da dette er det eneste udlandsopkald vi må kreditere i denne henseende.
Dataopkrævning i et land hvor vi tilbyder en datapakke
Hvis en kunde er opkrævet dataforbrug (op til Kost Kontrol grænsen; 450 kr.) i et land, hvor vi tilbyder en datapakke, kan det godkendes, at differencen mellem pakkens pris og det opkrævede beløb, krediteres. Dette dog kun hvis dataforbruget ikke overstiger det antal MB/GB der er inkluderet i pakken.
Denne type kreditering skal altid godkendes af en BC eller DC.
Opkrævning i et land der grænser op til et 3LikeHome land
Som en førstegangskreditering er det muligt at kreditere forbrug (data: op til Kost Kontrol grænsen; 450 kr.) i lande der grænser op til et 3LikeHome land (fx hvis kunden har været i Frankrig tæt på grænsen til Monaco og uden at vide det rammer en mast i Monaco og derved opkræves forbrug)
Dette vil som sagt kun være tilladt som en førstegangskreditering, så når kundens sag behandles og krediteringen laves, er det vigtigt at informere kunden grundigt og korrekt i forhold til 3LikeHome produktet og de vilkår der gælder herfor således kunden fremover undgår denne type opkrævninger.
Aktivering af SIM-kort ved en NP og for sen NP (kun privatkunder)
For SIM-alone Consumer kunder (uden binding), kan vi kreditere i noget af perioden før NP går igennem, men kun ved følgende scenarier:
SIM-kortnummer er ikke tilgængeligt for sælgeren, når salget er angivet: Kunden returnerer med SIM-kortnummeret inden for 7 dage og NP er startet.
Kunden har ved en fejltagelse aktiveret SIM-kortet ved at indsætte det inden for de første 30 dage: Dette er kun hvis kunden ikke har noget forbrug.
Kunden har et erhvervsabonnement med 90 dages opsigelse: NP skal være bekræftet med en dato der viser dette.
Ovenstående scenarier gælder kun for SIM-alone uden binding – det vil sige; ikke kunder med binding, hardware eller afdragsordning!
Du kan her finde de gældende krediteringsregler og guidelines.
Bemærk dette ved beløbsgrænserne: Beløbsgrænserne i godkendelsesmatricen må ikke fraviges - ingen undtagelser!
Du kan læse mere om krediteringer og beløbsgrænser her.
Bemærk: Kreditering af egne salg er strengt forbudt!
Krediteringsregler:
Som udgangspunkt krediterer vi kun kunderne når/hvis 3 har lavet en dokumenteret fejl. Der findes dog visse undtagelser, som specificeres i punktet ”Krediteringsguidelines”. * Stjernemarkeringer i Krediteringsreglerne viser emner, hvor der kan afviges fra reglerne – se guidelines for disse.
Gebyrer: Alle krediteringer af gebyrer kræver yderligere godkendelse af en teamleder eller manager. Gebyrer inkluderer:
- Oprettelsesgebyr - Fakturagebyr - Genåbningsgebyr - Rykkergebyr osv.
Data TopUp: Alle krediteringer af data Top Up pakker kræver yderligere godkendelse af en teamleder eller manager. Det kan ikke godkendes at kreditere en data Top Up pakke som ren goodwill i salgs- eller fastholdelsesøjemed (krediteringer der laves for ”egen vindings skyld”).
Udenlandsforbrug*: Det kan ikke godkendes at udenlandsforbrug krediteres uden fuld dokumentation for at der er sket en fejl/misforståelse, som dermed uretmæssigt har resulteret i en opkrævning på kunden. Accepteret dokumentation for kreditering af udenlandsforbrug:
- Mails - Optagede kald - Logs/cases der tydeligt beskriver/viser en fejlinformation/misforståelse
Opkrævning fra andre/tidligere udbydere: Det kan ikke godkendes at opkrævninger eller regninger udstedt af andre udbydere krediteres på kunden hos os. Vi er ikke forpligtet til at indestå for eller dække opkrævninger, som vi ikke selv har udstedt på kunden.
Hvis 3 dog, har lavet en klar og dokumenteret fejl, som resulterer i en ekstra omkostning for kunden, vil vi råde bod på dette i vores egne systemer (ved fx abonnementsændringer, krediteringer af fejlagtige opkrævninger vi selv har lavet eller lignende)
Både den ekstra omkostning for kunden og fejlen lavet af 3 skal være tydeligt dokumenteret.
Bekræftelse af kreditering? Det er ikke tilladt at bekræfte en kreditering overfor kunden før denne er endeligt godkendt af rette person i henhold til godkendelsesmatricen. Læs mere her.
Goodwill, God Kundeservice, Glad kunde, God Exit og lignende*: Det er ikke tilladt at kreditere kunderne som Goodwill, for at vise God Service eller tilsvarende, da en kreditering kun er tiltænkt kunder, som pga. en dokumenteret fejl forårsaget af 3, uretmæssigt opkræves.
Ikke opkrævet forbrug: Det er aldrig tilladt at kreditere mere end hvad kunden er opkrævet. Ligesom det ej heller kan godkendes, at der sker kreditering af forbrug, der endnu ikke er opkrævet.
Cases og dokumentation: Der skal altid logges en udførlig case og beskrivelse når der laves en kreditering. Heri skal beskrives hvad der krediteres, hvorfor der krediteres, hvad der er aftalt med kunden/sket af ændringer og hvordan man kommer frem til beløbet der krediteres.
Undersøg altid om krediteringen kan dokumenteres (hvilket den bør) – Hvis der ikke findes dokumentation for fejlen/årsagen til krediteringen, anses sagen for værende en special case og derfor skal sagen vendes med Finans (Credit & Fraud Manager) som vil være med til at tage den endelig beslutning for krediteringen.
Dokumentation for årsagen til krediteringen (fejlen, som 3 har lavet) skal altid lægges ind på kunden, eller henvises til via URL til evt. mail eller andet i casen/beskrivelsen der laves.
Så udfyld formularen og hjælp os med at gøre Helpcenter til det bedste Helpcenter.