Mobilitetsdata er godt nyt for turismeindustrien og detailhandlen

Mobilitetsdata har et enormt forretningsmæssigt potentiale for detailhandlen og turistbranchen. Med anonymiserede data fra 3’s mobilnetværk og avanceret teknologi, kan virksomheder få et detaljeret realtidsbillede af, hvordan mennesker bevæger sig, men også hvordan disse bevægelsesmønstre ændrer sig over tid.
Hver dag kommer en typisk dansk mobilbruger i kontakt med cirka 400 datapunkter. Selvom vi ikke bruger vores telefon, er den stadig koblet til et netværk, hvilket i sig selv generer data. Den type data kalder vi ’mobilitetsdata’, fordi det giver os en indsigt i bevægelsesmønstre, altså hvordan anonymiserede grupper af mennesker bevæger sig rundt.
Sigurd Leth, der er direktør for 3Business, mener det er et helt unikt redskab for virksomheder, som gerne vil forstå deres kunder og deres adfærd bedre.

”Vi ser et særligt stort potentiale for turismeindustrien og de fysiske detailbutikker, som lige nu er hårdt ramt af corona-pandemien. Ved hjælp af mobilitetsdata fra vores netværk og avanceret teknologi kan vi levere helt nye dataindsigter, som kan hjælpe dem til at træffe de rigtige beslutninger. Når de ved, hvor mange mennesker der er i byen, hvor de er, og hvor de kommer fra, får de langt lettere ved at planlægge og målrette kampagner og andre initiativer. De får simpelthen et langt bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag,” fortæller Sigurd Leth, og understreger, at al data, der indsamles via 3’s mobilnetværk, er både anonymiseret og aggregeret, så det ikke er muligt at spore enkeltpersoners færden.
Mobilitetsdata anses derfor for at være noget af det bedste, mest troværdige og mest anvendelige data på markedet.


Intelligent infrastruktur

Med mobilitetsdata kan vi analysere os frem til, hvor mennesker indleder og slutter en rejse, og hvilket transportmiddel der bliver brugt undervejs. Det vil gøre regioner, kommuner og virksomheder i stand til at planlægge vores byer og infrastruktur langt smartere end tidligere.
I detailsektoren kan virksomhederne f.eks. bruge data til at afdække, hvor i indkøbscentret eller gadebilledet, deres kunder oftest opholder sig. På den måde kan man få håndfaste data, som viser, om ens butik kunne være bedre placeret et andet sted, eller hvor man bør åbne en ny butik. Hoteller, restauranter og attraktioner kan på tilsvarende vis få indsigt i, hvor mange endags- og flerdagsturister, der befinder sig i området, hvor de kommer fra, og hvor de tager hen efterfølgende.

”De fleste har nok oplevet at blive spurgt om deres postnummer, når de har besøgt butikker, hoteller, museer og lignende. Det har indtil nu været et af deres vigtigste redskaber til at forstå kunderne. Men fremover kan dataindsigter via mobilitetsdata give turist- og detailbranchen nogle af de redskaber, som f.eks. bookingportaler og webshops har haft i årevis. Det gør dem i stand til at kende deres markedsandel, markedsføre sig intelligent, segmenteret og struktureret og være sikker på, at de har et produktmix, som passer til markedet,” forklarer Sigurd Leth.

Helt konkret har vi hos 3 bidraget med mobildata til Femernprojektet for at klargøre, hvor mange bilister der hver dag tog den lange rute over Fyn og Jylland for at nå fra Sjælland til Tyskland. På den måde kunne vi bidrage med indsigter, som gav en indikation på, om investeringen i en direkte forbindelse ville blive en succes.

Skal vi ringe dig op?
For at få den ønskede rådgivning så er du velkommen til at at aflægge dine kontaktinformationer - så sørger vi hurtigt at give dig svar på dine spørgsmål. 

Ring mig op

Din version af Internet Explorer er forældet

Vi anbefaler du opdaterer til nyeste version
eller benytter en anden browser

Microsoft har lukket for support af den version af Internet Explorer du benytter. Det betyder, at du ikke længere får sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, og du skal derfor opdatere til nyeste version.

Du kan også vælge at benytte en anden browser i stedet for Internet Explorer, fx. Chrome eller Firefox.

Det betyder også, at du på 3.dk ikke længere vil få den rigtige oplevelse af vores indhold. Siden kan se mærkelig ud og i værste tilfælde kan dele ikke virke for dig - fx. gennemføre køb.

Opdater Internet Explorer

Ok, jeg forstår. Besøg 3.dk alligevel

Dogg