Har du en filminstruktør i maven, og kan du optage video med din mobiltelefon, kan du nu tilmelde dig årets vildeste filmkonkurrence med Spielberg-braget Super 8 som omdrejningspunkt.

Super 8 - Officielt site og trailer
Lær at lave film på mobilen og vind et hav af fede præmier
Konkurrencen går i luften d. 20. juni og går kort fortalt ud på at optage en film på min. 1 min. og max. 6 min. på mobiltelefonen og uploade den på www.facebook.com/3Danmark.
Temaet for filmen er frit, og du må deltage med lige så mange film, du har lyst til. Porno og lignende griseri, vil vi dog ikke se på siden.
Du må selv bestemme om og hvordan, du redigerer filmen.
Afstemning
Filmen ryger herefter til afstemning blandt de øvrige Facebook-brugere. De ti film, der får flest stemmer går videre til afstemning i en jury bestående af:
- Emil Nørholm, biografdirektør og Årets Biografperson 2009
- Ulrik Krapper, direktør for Ungdomsfilmskolen Station Next
- Jette Lehmann, scenograf på bl.a. Melancholia af Lars von Trier
Præmier
Den film, som dommerne kårer som nr. 1, bliver vist som forfilm til Super 8 i premiereugen i alle de deltagende biografer. Vinderen belønnes desuden med en privat forpremiere for op til 40 personer d. 28/7 2011 i én af de deltagende biografer, en Nokia X7 og et Super 8-cykelkamera.
Nr. 2 og 3 vinder hver en Nokia X7, en Super 8-taske, et Super 8-cykellys og 4 fribilletter til Super 8.
Nr. 4-10 vinder hver en Super 8-taske, et Super 8-cykellys og 4 fribilletter til Super 8.
Vinderne får direkte besked via e-mail og offentliggøres på www.facebook.com/3Danmark.
Gratis undervisning i 3Huset
I 3Huset kan du gratis modtage undervisning i, hvordan du laver film på mobilen. Der er undervisning i alle mobiltyper, og der er både plads til nybegyndere og øvede.
Alle, der deltager i undervisningen og uploader filmen på www.facebook.com/3Danmark, deltager i lodtrækningen om et rejsegavekort på 10.000 kr.
I boksen til højre kan du finde den undervisning, der passer til dig og din telefon. Skynd dig at tilmelde dig, så du kan deltage i konkurrencen med en killer-film.