Sådan får du 4G/LTE hos 3
For at bruge 4G/LTE-nettet og opnå de høje hastigheder på din smartphone skal du have særligt udstyr, der understøtter 4G/LTE: en 4G/LTE mobil. Hvis du også vil bruge 4G/LTE på dit Mobile Bredbånd, så skal du have et 4G-modem eller en 4G-router.
Se vores korte video, der viser forskellen på datahastighed på 3G og 4G/LTE:
Modtag nyheder om 4G/LTE udrulning hos 3
Du vil kun modtage nyheder relateret til 4G/LTE hos 3.
Fuld fart på iPhone 5
3 kan nu tilbyde 4G/LTE på iPhone 5. Med Apples opdatering iOS 6.1 er der nemlig åbnet op for det lynhurtige netværk på iPhone 5. Hent iOS 6.1 til din iPhone 5 i dag for at få 4G/LTE. Se billedguiden her.
3 har nu 4G/LTE i hele 69 byer
Hos 3 har vi siden starten af 2012 rullet 4G/LTE-netværk ud i de største byer i Danmark. I september åbnede vi op for vores 4G/LTE-netværk, og ved udgangen af 2012 nåede netværket ud til mere end 50 % af befolkningen. Vi bygger fortsat videre på 4G/LTE, og samtidig udbygger vi også løbende vores 3G-netværk.
Se på dækningskortet, om du har 4G/LTE-dækning, hvor du bor.
Brugertest af 4G/LTE BETA
Vi har opfordret til at teste hastigheden på 4G/LTE på teststyresystemet iOS 6.1 Beta. Her kan du se nogle af kundernes egne resultater

4G/LTE er et solidt supplement til et stærkt 3G-netværk
Den store styrke ved 4G/LTE-netværket er, at det har en stor kapacitet. 4G/LTE-netværket kan udelukkende bruges til data og mobilt bredbånd, så det er afgørende, at det bakkes op af et stabilt 3G-netværk, der også kan bruges til tale. 3G-netværket sikrer desuden en blød overgang i hastighederne, når du bevæger dig uden for 4G/LTE-dækning og går over på 3G.
4G/LTE hastigheder
Den forventede 4G/LTE-downloadhastighed udendørs er 8-35 Mbit/s, og den forventede 4G/LTE-uploadhastighed udendørs er 2-24 Mbit/s. Mange faktorer afhænger dog af, hvor høj hastighed man kan opnå. Læs mere om 3s hastigheder her.
Se, hvordan et netværk fungerer med 3G og 4G/LTE
Hvad er 4G/LTE?
4G/LTE står for 4. generation af mobilt bredbånd. Den teknologiske betegnelse for 4G er LTE, der står for "Long Term Evolution". 4G/LTE er en videreudvikling af 3G-netværket og giver større kapacitet på data-netværket. Takket være den øgede kapacitet kan flere mennesker være online med høj hastighed samtidig.
Vi bygger vores danske 4G/LTE-netværk i frekvensbåndene 1800 MHz (som fx understøttes af iPhone 5) og 2600 MHz. Frekvensbåndet 1800 MHz anvender vi i hele 4G/LTE-netværket, hvilket muliggør en hurtig udbredelse af mobile bredbåndservicer på 4G med en bred dækning over hele landet. Frekvensbåndet 2600 MHz udbygger vi parallelt og hovedsageligt i byerne, hvor der er et større behov for kapacitet.
4G/LTE-fakta
- LTE kaldes også 4G. LTE står for Long Term Evolution
- 4G-netværket kan KUN bruges til data/mobilt bredbånd, ikke til tale
- Forventet hastighed ved udendørs brug af 4G/LTE: Download: 8-35 Mbit/s og upload: 2-24 Mbit/s.
- 3G-hastighed på 3's net: Forventet hastighed ved udendørs brug er download: 4-20 Mbit/s og upload: 1-4 Mbit/s.
- Udbygning af 3G-netværket med øget kapacitet
- I begyndelsen af 2013 bestod 3's 4G-netværk af over 800 master
- For at bruge 4G-nettet skal man have særlig hardware
Hør, hvad danskerne siger om 4G/LTE