LGs første Prada Smartphone gjorde noget uhørt. Den vandt designpriser, inden den overhovedet blev lanceret, og den var blandt de første smartphones med fuld touchscreen. LG og Prada er nu igen på banen i samarbejde om PRADA phone 3.0, som er en stilsikker smartphone med innovativ LG teknologi.
Præsentation af PRADA phone 3.0 by LG
Modtag nyheder om PRADA phone 3.0
Du vil kun modtage nyheder relateret til PRADA phone 3.0, eksempelvis vedr. specialevents, lancering og pris
PRADA phone 3.0 - Stilren og minimalistisk
Først og fremmest er LG PRADA 3 eller PRADA phone 3.0 en stilren og underspillet smartphone stylet efter PRADAs rene og skarpe designfilosofi. Telefonen har en elegant touchscreen på fronten og PRADAs letgenkendelige Saffiano-mønster i klassisk sort på bagsiden. Der er tænkt over hver en detalje med henblik på at opnå chic simplicitet. LG PRADA 3 er kun 8.5mm tynd, og de fysiske knapper er gjort så små som muligt.
Sammen med den elegante telefon lanceres et komplet sortiment af PRADA-accessories, såsom en smartphone-dock, Bluetooth-høretelefoner samt flere specialdesignede PRADA-etuier.

Førsteklasses hardware
Det første, man lægger mærke til, er telefonens lækre design, men indeni viser den sin styrke. PRADA phone by LG 3.0 har en 1.0 GHz Dual-Core-processor, som gør telefonen ekstrem hurtig samt dual-band Wi-Fi for at give den mest optimale hastighed, når man søger på nettet. Med et kamera på 8 megapixel og internt hukommelseskort på op til 8GB kan brugeren indfange og nyde alle sine Life's Good-øjeblikke i høj kvalitet.
Interface og styresystem
LG PRADA 3 kommer med Android Gingerbread, version 2.3.7, og LG har allerede forsikret at en opdatering til Ice Cream Sandwich er på vej.
Telefonens design viser sig, så snart du tænder telefonen, og den åbner op for den unikt skræddersyede brugergrænseflade med specialdesignede menuer og ikoner i sort, grå og hvid. Android er således tilpasset smartphonens stilrene og minimalistiske ydre.
Specifikationer på PRADA phone 3.0
- Processor:
- 1.0GHz Dual-Core/Dual Channel Processor
- Hukommelse:
- 8GB
- Skærm:
- 4.3" WVGA (800 x 480)
- Kamera:
- 8MP
- Styresystem:
- Android Gingerbread
Vi gør opmærksom på at der er tale om forventede specifikationer, og tager forbehold for at disse kan blive ændret inden lancering.