Nokia Lumia 800 Første Nokia med Windows Phone

Så er der igen spændende nyt fra Nokia på smartphone-fronten. Nokia har med Nokia Lumia 800 annonceret deres første og længe ventede Windows® Phone smartphone. Telefonen har et lækkert, innovativt og helstøbt design og den er pakket med lækker hardware plus en masse fede services og apps.

Nokia Lumia 800 - Innovativt og minimalistisk design

Med Lumia 800 fortsætter Nokia, hvor de slap med Nokia N9. Nemlig med et nyt, unikt og meget helstøbt design, hvor en knivskarp Amoled-skærm får lov til at pryde hele fronten af telefonen. Coveret er lavet af et enkelt stykke plastik (polycarbonat), som kommer i tre flotte farver, og som passer perfekt sammen med de afrundede hjørner på Amoled-skærmen. Nokia har virkelig ramt plet med det minimalistiske design, som næsten får det til at se ud, som om interfacet flyder ovenpå telefonen. Når man tænder Nokia Lumia 800 kommer den smarte og lækre windows 7.5 brugergrænseflade virkelig til sin ret.

Nokia Lumia 800 med førsteklasses hardware

Amoled-skærmen er på 3,7 tommer med ClearBlack teknologien. Nokia Lumia 800 har et af de bedste smartphone-kameraer nogensinde, og med en 8MPix Carl Zeiss linse skyder kameraet skarpe billeder og video i HD-format selv under dårlige lysforhold. Nokia har udstyret Lumia 800 med en 1,4 Ghz processor, 16 GB hukommelse og 512 MB RAM.

Nokia Lumia 800. The designer's story

Tjenester og services i Nokia Lumia 800

Windows® Phone 7 Mango introducerer en masse smarte services såsom People Hub, der giver nem og integreret adgang til Facebook, Twitter, Linkedin, email, SMS og opkald. Derudover kommer Mango blandt andet med tjenesterne Picture Hub, Xbox live og Music and Video Hub.

På medie og undeholdningsfronten tilbyder Nokia nem adgang til en stor musiksamling med Nokia Music og Mix radio. Marketplace og Xbox Live giver adgang til et væld af apps og spil.

Nokia Lumia 800 fungerer også som et effektivt, bærbart kontor, der nemt håndterer multitasking, så du kan se en præsentation, mens du deltager i et telefonmøde eller lytte til musik, mens du skriver en e-mail.

Det medfølgende Microsoft® Office Mobile gør det nemt og hurtigt at oprette, redigere og samarbejde om dokumenter. Avancerede e-mail-funktioner, som forbundne indbakker, gør det nemt at håndtere forskellige e-mail-konti, synkronisere huskelister og kalendere på ét sted, samle dine kontakter i grupper, så kommunikation bliver nemmere og hurtigere og endda gemme dine seneste idéer og noter i skyen med Microsoft® OneNote.

Til sidst giver Nokia Drive og Nokia Maps pålidelig og brugervenlig navigation på mobilen.

Læs anmeldelse af Nokia Lumia 800 på elektronista.dk

Specifikationer for Nokia Lumia 800

Processor:
1.4 Ghz processor
Hukommelse:
16 GB indbygget (25 GB Skydrive)
Skærm:
3.7" ClearBlack AMOLED (WVGA 800x480 pixels)
Kamera:
8 MP (Carl Zeiss lens) med autofocus og LED fotolys. (720p, 30FPS)
Forbindelse:
WLAN IEEE802.11 b/g/n with 2.4GHz, A-GPS
Netværk:
HSDPA CAT 10 14.4 Mbps, HSUPA CAT 6 5.76 Mbps
Styresystem:
Windows Phone 7.5
Størrelse:
116.5 x 61.2 x 12.1 mm
Batteri:
BV-5JW Battery (embedded) 1450 mAh
Vægt:
142 gram
Medieformater
Lyd formater:
.m4a, .m4b, .mp3, .wma, AAC/AAC+/EAAC+, AMR-NB, EVRC, QCELP
Video formater:
H.264 @30fps, MPEG-4 ASP, 3GP, .3GP2, .MP4, .M4v, .MBR., .WMV

Vi gør opmærksom på, at der er tale om forventede specifikationer og tager forbehold for at disse kan blive ændret inden lancering.


Kommentér på Nokia Lumia 800

http://www.3.dk/d/nokia-lumia-800/
https-warmup