Sådan kommer du i gang
I 3LiveShop er du i direkte kontakt med vores medarbejdere via video, chat eller taleopkald. Det er nemt, sjovt og en helt ny måde at shoppe på. Prøv 3LiveShop direkte eller se vores film på et lille minut om, hvordan det virker.
Hvad er så specielt ved 3LiveShop? Medarbejderne, du støder på i 3LiveShop, arbejder i et unikt system, der giver dem mulighed for at trække billeder og faktabokse ind, så du kan se dem på skærmen, mens I taler sammen. På den måde får du den trygge personlige rådgivning som i en 3Butik samtidig med, at du ikke behøver at forlade sofaen derhjemme. Science fiction, men på den rigtige måde. Nysgerrig? Det bør du være.
3LiveShop i fire enkle trin
- Klik på "Start 3LiveShop"
- Et nyt vindue åbnes, hvor du skal bekræfte, at du er over 18 år
- Stil dig i kø og vælg, hvordan du vil kommunikere (video, chat eller taleopkald)
- Vi giver dig besked på skærmen, når det er din tur
Skru op for lyden
Medarbejderen svarer dig kun ved at tale, og derfor vil du have brug for hovedtelefoner eller højttalere. Hvis du ønsker at tale med medarbejderen, har du brug for en mikrofon. Hvis du ønsker, at medarbejderen også kan se dig, skal du bruge et webkamera. Vi plejer at sige, at hvis du kan se film på Youtube, kan du også shoppe i 3LiveShop.
Vælg, hvordan du vil kommunikere
Afhængigt af, hvordan du vælger at interagere med medarbejderen - gennem video, chat eller taleopkald - kan du få brug for at lave nogle enkle indstillinger. I videotilstand skal du vælge, om medarbejderen skal være i stand til at se dig eller ej. Du kan altid vælge blot at chatte, men husk at du får svar i form af tale. For at få den bedste oplevelse anbefaler vi dog, at du bruger både høretelefoner og webkamera. Læs mere på vores liste over ofte stillede spørgsmål længere nede på siden.
Kundeservice og erhvervsmæssige spørgsmål
Medarbejderne i 3LiveShop kan desværre ikke hjælpe dig med disse spørgsmål. I stedet kan du besøge vores kundeservice og business-sider, eller ringe til kundeservice på 70 313 313. Tak.
Ofte stillede spørgsmål
Kan medarbejderen på 3LiveShoppen se mig?
Nej, du kan vælge, om medarbejderen skal se og/eller høre dig. Men du vil altid kunne se og høre medarbejderen, forudsat at der er lyd på din computer. Medarbejderen kan vælge at deltage i tekstchat, men svarer altid i form af tale.
Er det nødvendigt, at min computer har et webkamera og mikrofon?
Nej, din computer behøver ikke være udstyret med hverken webkamera eller mikrofon. Du kan altid kommunikere med medarbejderen via den almindelige tekst-chat.
Koster det noget for mig at bruge 3LiveShop?
Nej, det gør det ikke.
Hvor hurtig skal min internetforbindelse være?
3LiveShop er bygget til at kunne fungere med hastigheder fra 0,5 Mbit/s. Når du klikker ind på 3LiveShop, måles hastigheden indledningsvist, og hvis den er mindre end 0,5 Mbit/s, bliver forbindelsen afbrudt. Vi henviser dig så i stedet til en 3Butik eller vores webshop på 3.dk.
Hvilke købsvilkår gælder for 3LiveShop?
3LiveShop er omfattet af fjernsalgsloven. Det giver dig ret til at fortryde dit køb inden 14 dage fra den dag, du modtager varen. Varen skal være i samme stand, som da du modtog den. Det er de samme regler, der gælder for køb på 3.dk eller og ved telefonisk salg. Betaling sker via Dankort eller kreditkort.
Intro-video om 3LiveShop