Tricktyveri på nettet
Phishing er en form for svindel eller tricktyveri på internettet. Typisk forsøger en 'phisher' at franarre dig penge eller bankoplysninger. F.eks. kunne det tænkes, at du modtager en mail fra en person i nød, som skal bruge dine bankdetaljer for at komme ud af en knibe. Eller måske modtager du en mail om, at du har vundet en million - og at de lige skal bruge dine kontooplysninger, så de kan sætte pengene ind.
Hvordan undgår jeg phishing?
Hvis du bruger din sunde fornuft, er phishing ret let at undgå:
- Vær altid opmærksom på mails, hvor du ikke kender afsenderen
- Send ALDRIG dine bankdetaljer i en mail
- Indtast heller aldrig dine bankdetaljer på en hjemmeside, du ikke kender
- Læg altid mærke til, om du er på den rigtige side, når du skal indtaste dine oplysninger. En fupside vil have en mærkelig url som f.eks. www.2389765346.dk/3.dk