Din adgang til internettet
En browser er et program, der giver dig adgang til internettet. De fleste danskere bruger Internet Explorer, Mozilla Firefox, Opera eller Safari.
Da du højst sandsynligt vil få spyware på din computer, er det en god idé at bruge 2 forskellige browsere. For eksempel kan du anvende browseren Internet Explorer til almindelig surf på nettet og en anden browser – for eksempel Mozilla Firefox - til din Netbank. På den måde undgår du at bruge en spywareinficeret browser til din Netbank.
Indstil din browser
Uanset hvilken browser du vælger, bør du altid indstille dens sikkerhedsniveau til, at du bliver spurgt, om du vil installere et program eller downloade en fil. Ellers kan du risikere, at din browser automatisk installerer forskellige programmer, der kan være inficeret med virus.
Husk at slå browserens automatiske opdateringer til. På den måde sørger din browser selv for at holde sig opdateret med nyeste software og sikkerhedsindstillinger.