3 vandt en LTE-licens
Onsdag d. 5. maj 2010 offentliggjorde IT- og Telestyrelsen resultatet af auktionen om fremtidens mobile internet, LTE - også kaldet 4G.
3 vandt en af de fire LTE-licenser, hvilket betyder, at vi i fremtiden kan tilbyde dig endnu højere hastigheder og dermed fastholde vores førerposition på det mobile bredbånd.
Højere hastigheder i 2011
Vores eksisterende netværk rummer stadig et stort potentiale, som vi udnytter sideløbende med, at vi supplerer med LTE.
I 2011 opgraderer vi vores 3G-netværk til 32 Mbit/s, og så snart der er hardware på markedet, der understøtter de høje hastigheder, vil vi øge hastigheden yderligere til 84 Mbit/s.
Udrulningen af LTE-netværket blev ligeledes iværksat i slutningen af 2010 og vil kunne give hastigheder på helt op til 150 Mbit/s.
Alle de nævnte hastigheder er nominelle maxhastigheder.
Fortsat Danmarks bedste mobile internet
3 er den af de danske teleoperatører, der har formået at udnytte 3G-nettet bedst muligt, og derfor er vores 3G-netværk i flere uafhængige test blevet udråbt som Danmarks bedste.
De betydningsfulde erfaringer, vi har fået med 3G-teknologien, vil vi naturligvis trække på, når det nye LTE-netværk sættes i verden, så vores kunder også i fremtiden kan surfe mobilt med Danmarks højeste hastighed.