Saldokontrol

Har denne side den information, du søger?
Ville du ringe til 3, hvis du ikke fandt dit svar på hjemmesiden?

Evt. kommentarer til, hvad du ikke kunne finde?

Tak for hjælpen.

Vær opmærksom på at du ikke kan opsige dit abonnement via denne funktion.

Hvad er saldokontrol?

Du kan som privatkunde abonnere på en saldokontrol, som sørger for, at dit forbrug i en regningsperiode ikke overskrider det fastsatte beløb, du har valgt. Regningsperioden løber fra den 11. i en måned til den 10. måneden efter.

Saldokontrol spærrer for:
• Opkald
• SMS/MMS
• Data
• Alt forbrug og modtagelse af data, SMS og MMS beskeder når telefonen befinder sig i udlandet.

Følgende er IKKE inkluderet i Saldokontrol beløbet og takseres derfor udover den valgte forbrugsgrænse:
• Abonnement
• Tillægs- og rabatpakker
• Indholdstjenester
• Afdragsordning

Hvis du vælger en Saldokontrol grænse på 700 kr. på et 3iDeal abonnement til 399 kr. om måneden vil Saldokontrol først spærre ved 1099 kr. (700 kr. + 399 kr. = 1099 kr.).
Hvis du derimod vil have en regning på max 700 kr. med et 3iDeal abonnement, skal du sætte en Saldokontrolgrænse på 300 kr. Hermed vil din regning ende på cirka. 699 kr. (300 kr. + 399 kr. = 699 kr.) Har du abonnementet 3iDeal med rabatpakken 3Global til kr. 69,00 om måneden, og en Saldokontrol på 700 kr., vil Saldokontollen først spærre ved et forbrug på cirka 1168 kr. (399 kr. + 700 kr. + 69 kr. = 1168 kr)
 
Med et 3Boost 299 abonnement og en saldokontrol på 500,00, vil Saldokontrol spærre, når der er brugt i alt kr. 500,00. Har du som et 3Boost 299 abonnement og Surf pakken til kr. 79,00 om måneden og en Saldokontrol grænse på kr. 500,00, bliver maksimum udgiften cirka 579,00 (500 kr. + 79 kr. = 579 kr.)
 
OBS: Hvis du har tillægspakker på dit abonnement, skal du huske at modregne prisen for disse, da de ikke er inkluderet i forbrugsgrænsen. 
 
Saldokontrol kan aktiveres via Mit3, hvor man gratis kan ændre sin beløbsgrænse eller helt fjerne saldokontrollen. Hvis du ønsker at ringe til vores kundeservice for at ændre beløbsgrænsen, kan det gøres gratis en gang i kvartalet. Ønsker du at ændre det yderligere koster det 25,- kr pr. gang.

Saldokontrol i den første regningsperiode?

I den første regningsperiode, hvor man har saldokontrol, kan saldogrænsen allerede være overskredet i det øjeblik tjenesten aktiveres, og dermed vil regningen blive højere end tilsigtet.

Bemærk: Regningsperioden løber fra den 11. i en måned til den 10. i måneden efter.

Hvordan ændrer jeg saldokontrol?

Du kan altid ændre beløbet på saldo kontrol. Det gør du under fanen ”Abonnement” på Mit3.

Sådan ændrer du din saldokontrol

Mit3 saldokontrol

Hvornår spærres min telefon ved saldokontrol?

Din telefon bliver spærret for udgående opkald og trafik, hvis/når dit forbrug overskrider den af dig valgte forbrugsgrænse.

Der kan forekomme en forsinkelse på registreringen med op til 24 timer på indlandstrafik og op til 31 dage på udenlandstrafik. Dermed kan den ønskede forbrugsgrænse blive overskredet. Så snart det er registreret i vores system at din forbrugsgrænse er nået, vil dit SIM-kort blive spærret for yderligere forbrug.


Forbrug omfatter, udgående tale- og videokald, afsendelse af SMS, afsendelse og modtagelse af MMS samt dataforbrug.

Hvis du har inkluderede sms-enheder i dit abonnement eller i din Rabatpakke, vil det stadig være muligt at benytte disse, selvom du er spærret af saldokontrollen. Det gælder dog ikke overtakserede sms’er.

Hvornår bliver saldokontrol nulstillet?

Saldokontrol bliver nulstillet den 11. hver måned.

Kan jeg ophæve min spærring før skæringsdatoen?

Ja, det kan du gøre på Mit 3 ved at indtaste den firecifrede PIN kode, som du ved oprettelsen af saldokontrol fik tilsendt med post eller ved at ringe til kundeservice.
Du har mulighed for at sætte saldokontrol på pause i en periode eller deaktivere tjenesten helt. Vær dog opmærksom på at ved ophævning eller pause af saldokontrol før tid vil den næstkommende regning være højere en den valgte forbrugsgrænse.

http://www.3.dk/Privat/Kundeservice/Hjaelp_til_mobilen/Regning/Saldokontrol/