Fiks bærbar med EazyInternet fra 3 indeni

  • 18. marts 2009

Med den lille fikse Acer Aspire One og 3’s EazyInternet kan man arbejde, chatte eller surfe på nettet – hvor som helst og når som helst. Den nye Aspire One, hvor det mobile bredbånd sidder indeni, er den perfekte og stilfulde kombination ved cafebordet, på studiet, i toget eller bare hjemme i sofaen, når man har brug for hurtig adgang til nettet. Og der er frit valg mellem Aspire One i ”Seashell White”, ”Shadow Black” eller “Sunset Red”.

Aspire One er lige til tage under armen eller stikke i håndtasken, og med indbygget EazyInternet behøver man aldrig spekulere over, hvordan man skal komme på nettet. Man er altid på. 3 er det første teleselskab i Danmark, som kan tilbyde den helt nye model af Acer Aspire One, der også har en større skærm og et forbedret batteri, som giver helt op til seks timers arbejdstid, før der bliver behov for en stikkontakt.
 
Med Aspire One og EazyInternet kan man gå på nettet over det meste af Danmark med 7,2 Mbit/s mobilt bredbånd (typisk oplevet hastighed 2-5,5 Mbit/s) – uden at være afhængig af besværlige ledninger eller WiFi-netværk, som aldrig dækker lige der, hvor man har brug for det. Kombinationen af en ultra-bærbar Netbook og hurtig nedadgang giver helt nye muligheder for at arbejde præcis hvor man vil – når man vil. Og du behøver ikke medbringe USB-modem, datakort eller mobiltelefon for at gå på nettet, for det mobile bredbånd er indbygget.
 
”Acer Aspire One og EazyInternet er noget nær den perfekte kombination. Man slipper for at slæbe rundt på en tung computer og kan gå på nettet overalt. Den er super cool ved cafebordet, praktisk på studiet og passer ind i den moderne boligstil derhjemme – helt uden ledninger. Derfor forventer vi meget af kombinationen mellem en ultra-bærbar Netbook og ægte mobilt bredbånd,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos 3 Danmark.
 
Samtidig har 3 gjort det økonomisk muligt for alle og enhver at komme på nettet med den nyeste Netbook fra Acer. Man betaler blot kr. 499 ved oprettelsen og kr. 200 om måneden i 6 måneder, i alt kr. 1.699. Det er en betingelse, at man samtidig tegner et EazyInternet-abonnement til kr. 299 om måneden. Oprettelse koster kr. 200.
 
Gennem de seneste måneder er Acer Aspire One i adskillige tests blevet kåret som markedets bedste Netbook, og den nye udgave er endnu bedre. Foruden indbygget Turbo 3G bredbånd har den forbedrede Acer Aspire One en 10.1 tommer CrystalBright farveskærm, 160 Gb harddisk og indbygget Bluetooth. Ligesom i sin forgænger er hjertet i den lille Netbook en Intel Atom-processor med en hastighed på 1,60 GHz. Aspire One har desuden 1 Gb RAM, indbygget webcam og leveres med Windows XP Home.
 
Acer Aspire One med EazyInternet fås i farverne ”Seashell White”, ”Shadow Black” eller “Sunset Red”. Den kan købe i 3Butikkerne, på 3Webshop.dk og gennem telesalg fra mandag 16. marts.  Support leveres af 3’s kundeservice i samarbejde med Acer, som tilbyder 3’s kunder både afhentnings- og indleveringsservice.
 
For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.

http://www.3.dk/Om3/Presse/Pressemeddelelser/2009/Fiks-barbar-med-EazyInternet-fra-3-indeni/