Søren, Marianne og deres drenge Emil og Rasmus samt hunden Della tog en chance, da ITBranchens
Udvalg for Det Digitale Hjem søgte en familie, der ville være med til at teste, hvordan
dagligdagen udspiller sig, når man bor i et ægte digitalt hjem.
I løbet af en uge blev familiens hus i Hellerup forvandlet fra et helt almindeligt hjem til et fuldt
digitalt hjem med en lang række af de nyeste digitale produkter, som er stillet til familiens rådighed
i test-perioden. Heriblandt bredbånd, HD-tv skærme i flere størrelser, musikanlæg, nye laptops,
printer, kamera, spilkonsol, mediecenter, og en masse nye tjenester som spil, IP-tv og video on
demand. Ydermere har de fået installeret et nyskabende centralt info-center i køkkenet, der forener
computer, fjernsyn og radio i et, og hvert familiemedlem er nu også udstyret med iPod og 3G
mobiltelefon, så de også er digitale, når de hjemmefra.
Frem til starten af januar følger medarbejdere fra Copenhagen Living Lab familiens hverdag for at
kortlægge og analysere, hvordan teknologien påvirker og får plads i hjemmet.
” Der er i dag en overflod af digitale produkter til hjemmet. Spørgsmålet er, hvilke af dem vi
indpasser i vores hverdag, hvordan vi gør det, og hvad produkterne reelt gør for os?”, siger etnolog
Mie Bjerre fra Copenhagen Living Lab.
”For at finde svar på det, må hverdagslivet beskrives, så det er mere end familiens høflige svar,
der kommer frem. Det er, hvad vi som mennesker gør og tænker, der synliggør den reelle værdi af
et produkt, eller afdækker de behov, der ikke opfyldes”. Derfor gennemføres ud over interviews, en
mængde observationer i hjemmet, og familien bidrager selv ved bl.a. at lave en ”digital
julekalender”, hvor de hver dag tager et billede af dagens bedste oplevelse med det nye gear – og
af dagens værste!
”IT-Branchen har en lang række spændende produkter til de private forbrugere – produkter, der
kan gøre livet både sjovere og nemmere derhjemme. Vi laver undersøgelsen sammen med
Copenhagen Living Lab, for at blive endnu bedre til at forstå og imødekomme vores kunder og
deres behov”, siger adm. direktør Jakob Lyngsø, IT-Branchen.
Undersøgelsens resultater vil blive offentliggjort først i det nye år.
Faktuel information:
Projektet er sat i værk af IT-Branchen ved Udvalget for Det Digitale Hjem og Copenhagen Living
Lab.
Projektparter og -leverandører er:
• Dansk Bredbånd (Hovedsponsor)
• Microsoft (Hovedsponsor)
• ITButler (Koordinator) • Audio Media
• Cisco
• 3
• HP
• TV2 Sputnik
• DR
• Postallo
• Ivanoff Interactive
• Dong Energy
• Cybercity
• Apple
• g n u s m a S
Yderligere information:
For information om research & analyse - kontakt Mie Bjerre, Copenhagen Living Lab,
mb@copenhagenlivinglab.com
For information om ITB og Udvalget for Det Digitale Hjem
- kontakt Mette Lundberg, mel@itb.dk
For information om 3G mobiler
- kontakt Stine Green Paulsen, pressechef, 3 Danmark, stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.