Der er tale om et batteridrevet 3G modem, bygget sammen med en wi-fi router.
Ordet ”pocket wi-fi” beskriver det rigtigt godt, da det er dit eget trådløse netværk som du kan tage med dig.
Du kan med andre ord være online alle steder, og du er fri for at skulle betale og/eller melde dig til på de overbelastede wi-fi net der er på hoteller og cafeer.
Man kan f.eks. sidde i kantinen på gymnasiet eller universitetet etc., og være online med sin pc, blot ved at have E-585 i lommen.
Samtidig kan du dele forbindelsen med op til fire andre i ens studiegruppe.
Eller hvis man skal til businessmøde, så kan man sidde fem mand m/k og alle være online via E-585.
En rigtigt god detalje er at man ikke skal installere noget på sin PC. Du forbinder blot som til en hvilken som helst anden wi-fi forbindelse, og opsætningen klares via din web-browser.
Huawei har forsynet denne nye model med et stort flot display, som er super-informativt.
Det betyder at man nu nemt kan se batteristatus, signalstyrke, forbrugt datamængde (antal MB i denne session), hvor mange brugere der er koblet på, og andre informationer.
I praksis betyder det at den daglige brug er nem og overskuelig.
Download hastigheden er 7.2Mbit/s og modtagelsen er mere stabil end et USB modem, pga. den fysisk større antenne.
Batteriet rækker til 4½ times brug, og wi-fi rækkevidden på batteri er 10 meter.
E-585 har vundet en ”Macworld Award 2010” fra Macworld UK, og er dermed et oplagt tilbehør til din Macbook, iPad, iPod touch, men også til din PC, tablet og din Nintendo DSi.