Fortrinsret i mobilnettet i krisesituationer
Formålet med Beredskabsprioritet er, at samfundets beredskabsaktører skal kunne foretage og modtage opkald i krisesituationer, når mobilnettet ellers er overbelastet.
Beredskabsprioritet kan købes som tillæg til 3's almindelige business mobilabonnementer. Tillægsproduktet kan købes både af offentlige og private virksomheder, men kræver, at virksomheden løser beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder ved større ulykker eller katastrofer i samfundet.
Målgruppe og krav til bestilling
Målgruppen for prioriteringsordningen er beredskabsaktører, som anvender mobiltelefoni som led i løsningen af samfundsvigtige opgaver der skal kunne løses, også under ekstraordinære forhold som for eksempel ved større ulykker eller katastrofer i samfundet.
Både offentlige og private virksomheder kan bestille Beredskabsprioritet på abonnementerne, men det kræver, at man i forbindelse med bestillingen anfører en kontaktperson hos den eller de beredskabsmyndigheder, som man udfører beredskabsopgaver for. Når man ikke længere har en offentlig beredskabsopgave, er man forpligtiget til at opsige sit abonnement på Beredskabsprioritet.
Bestilling af Beredskabsprioritet
Bestil ved at udfylde bestillingsformularen og send den til 3 på mail: beredskab@3.dk
Bestillingsformular til Beredskabsprioritet >
Har du spørgsmål?
Spørgsmål vedr. godkendelse af virksomheden som beredskabsaktør skal rettes til Center for Cybersikkerhed.
Læs Beskrivelse af mobilprioriteringsordning
Besøg www.cfcs.dk
Yderligere information om Beredskabsprioritet
Ring til os på 70 313 300 eller send os dine kontaktoplysninger, så kontakter vi dig for at fortælle mere.