I dag kan man opsætte mail på næsten alle mobiler. Det er meget forskelligt fra mobil til mobil hvordan man gør. I punkterne til venstre kan du få hjælp til at sætte det op.
Bruger du en POP3/IMAP e-mail, som du eksempelvis har fået fra din ADSL udbyder, vil du kunne tjekke denne mail på din mobil, ved hjælp af telefonens indbyggede mail klient.
3 har lavet et værktøj, hvor du kan indtaste detaljerne på computeren, og herefter vil en SMS med de indtastede indstillinger blive sendt til din mobil. Værktøjet finder du her:
www.3.dk/indstillinger
Langt de fleste 3Mobiler understøtter Windows Live Hotmail. Du kan læse hvilke, og hvordan du kommer i gang her: Windows Live Hotmail >
Bruger du en mailserver af typen Microsoft Exchange 2003 SP2 eller nyere, er der en integreret push mail funktionalitet. Forhør dig eventuelt hos din IT afdeling eller Hosting firma, hvis du er i tvivl om, hvilken mailserver du bruger.
- Microsoft Exchange kan bruges på: Nokia E61, E65, E66, E71, E90, N73, N81, N95, N95 8 GB. Sony Ericsson P990, C902, W760, K850i, K660i, W950i, M600i, W890i, W910i, C702i, G900i. HTC TyTn, P3600 og Touch Diamond.
- Hvis du er den heldige ejer af en af disse telefoner, kan du herunder læse en vejledning til, hvordan mail programmet sættes op.
Der er forskellige måder at installere Nokias ’Mail for Exchange’ klient. Du kan downloade programmet på din computer, og overføre det via ”Nokia PC Suite”. Her har vi dog valgt at beskrive fremgangsmåden, hvor du downloader ’Mail for Exchange’ direkte på telefonen.
Guiden forudsætter en basal viden om telefonens menuer.
1. Åben telefonens browser (Planet3) og indtast følgende url:
www.businesssoftware.nokia.com i ’Gå til webadresse’
2. Vælg ’Mail for Exchange’ og download den. Du vil herefter blive bedt om at udfylde diverse detaljer om dig selv og eventuelt telefon model.
3. Når applikationen er downloadet, skal du blot følge vejledningerne på skærmen
4. Når installationen er færdig vil du blive spurgt, om du vil oprette en Exchange-profil. Det skal du svare ’Ja’ til.
Du har nu en række punkter, du skal udfylde. For de fleste vil standard indstillingerne passe fint, dog er der nogle punkter, som skal udfyldes – disse punkter er markeret med rød.

Forbindelse
Exchange-server
- Indtast adressen på dit firmas Exchange server. Spørg evt. din IT afdeling eller hosting firma, hvad den præcise adresse er. Vær i øvrigt opmærksom på at Exchange serveren, skal være tilgængelig på Internettet.
Sikker forbindelse
- Hvis Exchange serveren er sat til at kryptere trafikken, skal du vælge ’Ja’ til ’Sikker forbindelse’. Det er vigtigt, at denne indstilling er korrekt, ellers vil du ikke kunne opnå forbindelse til Exchange Serveren.
Adgangspunkt
- Tryk på Adgangspunkt og vælg ’3’.
Legitimationsoplysninger
Brugernavn
- Dette vil ofte være dit Windows login, som du kender fra din computer.
Adgangskode
- Dette vil ofte være din adgangskode, når du logger på Windows.
Domæne
- Domænet kan din IT administrator eller hosting firma oplyse dig om.
Synk.-indhold
Synkroniser kalender
- Vælg ’Ja’ til denne, hvis du ønsker at synkronisere din kalender med telefonen. Vær dog opmærksom på, at den som standard vil overskrive eventuelle kalender poster, som allerede er i mobilen. Under ’Kalender’ menuen, kan du ændre dette.
Synkroniser opgaver
- Vælg ’ja’ hvis du ønsker dine Opgaver/Tasks synkroniseret.
Synkroniser kontakter
- Vælg ’ja’ hvis du ønsker dine Kontakter overført til telefonen.
Synkroniser e-mail
- Vælg ’ja’ hvis du ønsker dine e-mails overført til telefonen. Vær opmærksom på, at hvis du, når det hele er sat op, sletter en e-mail på telefonen, vil den også blive slettet på Exchange Serveren.
I tilfælde af konflikt
- Vælg om telefonen eller serveren vinder, hvis du har to poster med samme navn.
Synk.-plan
Synk.plan: spidsbelastning
- Her kan du vælge, hvornår din telefon skal synkronisere i spidsbelastningsperioden.
Synk.plan: øvrig tid
- Her kan du vælge, hvornår din telefon skal synkronisere uden for spidsbelastningsperioden - når du får fri fra arbejde for eksempel.
Kalender/Opgaver/Kontakter
Vælg om du ønsker at synkronisere dine Kalender/opgaver/kontakter
Startsynkronisering/Første synk.
- Denne indstilling definerer, hvad der skal ske første gang, du opnår forbindelse til Exchange serveren. Skal posterne på telefonen slettes først? – på den måde undgår du duplikater. Eller skal posterne fra Exchange og telefonen flettes sammen.
E-mail
E-mail adresse
- Indtast e-mail adresse
Pop op ved ny e-mail
- Ja/nej
Brug signatur
- Brug autosignatur - Ja/nej
Signatur
- Indtast auto signatur til at alle mails du sender fra telefonen.
Afs.tid for e-mail
- Send straks eller næste gang til telefonen synkroniserer
Beskedsynk.bagud
- For at spare hukommelse er telefonen sat til at synkronisere 3 dage bagud i tiden. Dette kan ændres her.
Tryk ’Tilbage’ to gange, og Exchange profilen vil blive gemt.

’Mail for Exchange’ vil nu kontakte Exchange serveren, og hvis alt er sat rigtigt op, vil du få din mail ud på telefonen i løbet af få minutter.
Mail på Windows Mobile:
En Windows Mobile telefon har integreret push mail til Microsoft Exchange. Det er super simpelt at sætte op. Følg blot nedenstående vejledning:
1. Gå ind i Programmer og åben ’ActiveSync’
2. Vælg ’Menu’ og ’Tilføj Serverkilde’
3. Indtast din ’E-mail-adresse’ og tryk ’Næste’
ActiveSync vil nu ud fra din e-mail adresse forsøge at finde din Exchange Server. Dette kræver dog, at du har en Exchange 2007 med ’Autodiscovery’ aktiveret.
Hvis din Exchange Server ikke har denne feature, vil du blive spurgt om adressen på din Exchange Server.
4. Indtast adressen på dit firmas Exchange server. Spørg evt. din IT afdeling eller hosting firma, hvad den præcise adresse er. Vær i øvrigt opmærksom på at Exchange serveren, skal være tilgængelig fra Internettet.
5. Hvis Exchange serveren er sat til at kryptere trafikken, skal du sætte kryds i boksen. Det er vigtigt, at denne indstilling er korrekt, ellers vil du ikke kunne opnå forbindelse til Exchange Serveren. Tryk ’Næste’
6. Indtast Brugernavn, adgangskode og Domæne. Spørg eventuelt din IT administrator eller Hosting firma.
7. Vælg hvad du ønsker telefonen skal synkronisere: Kontakter, kalender, E-mail eller Opgaver.
8. Tryk herefter på ’Udfør’ og telefonen vil oprette forbindelse til Exchange Serveren.
Din telefon er nu sat op til, at synkronisere med en Exchange Server.
Mange Sony Ericsson mobiler har indbygget push mail funktionalitet. Det er super simpelt at sætte op. Følg blot nedenstående vejledning:
1. Gå ind i ’Menu’ og vælg ’Organizer’
2. Vælg ’Synkronisering’
3. Marker ’Ny konto’ og tryk på ’Tilføj’
4. Vælg ’Exchange ActiveSync’
NB. Hvis du ikke har mulighed for at vælge dette punkt, er det fordi din Sony Ericsson 3Mobil ikke understøtter ActiveSync
5. Navngiv kontoen og tryk på ’Fortsæt’
6. Indtast adressen på dit firmas Exchange server. Spørg evt. din IT afdeling eller hosting firma, hvad den præcise adresse er. Vær i øvrigt opmærksom på, at Exchange serveren skal være tilgængelig fra Internettet.
7. Indtast Brugernavn, adgangskode og Domæne. Brugernavn og adgangskode er det samme som dit Windows login – spørg eventuelt din IT afdeling eller Hosting firma.
Husk store og små bogstaver!
8. Schroll en gang til højre og vælg hvad du ønsker at synkronisere – E-mail, kalender og kontakter.
9. Schroll endnu en gang til højre, og foretag de indstillinger du ønsker. Det er dog vigtigt, at du indtaster din E-mail adresse.
10. Schroll til højre igen og vælg hvor lang tid tilbage i tiden, at kalenderen skal synkronisere.
11. Schroll til højre og foretag de sidste indstillinger. N.B. hvis dit firma IKKE bruger SSL kryptering, skal du slå det fra under ’Sikker forbindelse’
12. Tryk på ’Gem’ og din profil gemmes. Hvis du satte ’Push’ til ’Til’, vil din 3Mobil nu skabe forbindelse til Exchange Serveren.