I kan løbende holde med jeres forbrug på Mit3.
I skal være opmærksomme på, at de sidste 24 timers forbrug ikke er medregnet, ligesom udlandstrafik kan være forsinket i op til 30 dage.
Når I er logget ind på Mit3, skal I blot klikke på "Se forbrug i detaljer", så vil I få et detaljeret overblik over jeres forbrug.
I kan også gå ind på Planet 3 på jeres 3Mobil. Under "Mit3" kan I se jeres samlede forbrug siden sidste faktura. Under "Kvitteringer" kan I se, hvilke tjenester I har downloadet, og hvad det koster.
En faktura skal være let at forstå. Derfor har vi lavet denne forklaring, hvor I kan finde svar på de mest stillede fakturaspørgsmål.
Jeres første faktura fra 3 er anderledes – læs hvorfor
3Mobil: På jeres første 3Mobil faktura opkræver vi jer for abonnement fra den dag, I blev 3Kunde og frem til den sidste dag i måneden.
Eksempel: Blev I 3Kunde den 12. januar 2011, vil I blive opkrævet abonnement fra den 12. januar 2011 og frem til den 31. januar 2011. Beløbet her bliver altså mindre end de kommende måneder.
Mobilt bredbånd hos 3: Mobilt bredbånd opkræver vi forud. På jeres første Mobilt bredbånd faktura opkræver vi jer derfor for abonnement fra den dag, I blev 3Kunde og frem til den sidste dag i måneden plus beløb for den efterfølgende måned. Jeres første faktura dækker altså løbende måned plus den efterfølgende måned.
Eksempel: Hvis I blev 3Kunde den 12. januar 2011, vil I blive opkrævet Mobilt bredbånd abonnement fra den 12. januar 2011 og frem til den 31. januar 2011 samt fra den 1. februar til den 28. februar. Beløbet her bliver altså større end de kommende måneder.
Sådan læser I jeres faktura:
Jeres faktura består af flere forskellige sider. Her kan I får en forklaring på, hvad de forskellige sider indeholder. Hvis I er i tvivl om, hvordan jeres faktura skal læses, kan I finde en mere detaljeret guide ved at klikke på Fakturaforklaring.
Faktura
Fakturaen er forsiden og er en oversigt over det totale beløb, I skal betale for en bestemt periode. Her kan I også se forbrugsperioden, betalingsdatoen, og om I er tilmeldt Betalingsservice.
Dette er fakturaens forside. Her kan I se, hvad I skal betale i alt, og hvornår fakturaen senest skal betales. I kan også se den periode, I har haft forbrug.
Hvis I er tilmeldt Betalingsservice, vil der nederst på fakturaen stå, at beløbet automatisk trækkes via Betalingsservice. Er I endnu ikke tilmeldt, skal I benytte indbetalingskortet nederst på siden. I kan tilmelde jer Betalingsservice på 3.dk/PBS
Du kan ikke få tilsendt din faktura til anden adresse end den CVR registrerede adresse.
På jeres fakturaspecifikation kan I se alle fakturerede opkald, herunder oplysning om dato, klokkeslæt, kaldt nummer (de sidste to cifre i det kaldte nummer være skjult), samtalens varighed, pris og dataforbrug.
I kan også finde jeres fakturaoversigt på Mit3 under "Mit3 Forbrug". Her klikker I på "Se faktura" og går ind under fanebladet "Fakturaoversigt".
Hos 3 vil I som hovedregel modtage jeres faktura én gang om måneden. I få tilfælde kan det dog ske, at I først modtager jeres faktura efter to måneder.
På Mit3 under "Mit3 forbrug" finder I fakturaoversigter for de seneste fem regningsperioder. Her får I også et overblik over eventuelle udestående fakturaer.
Abonnement
Her finder I oplysninger om jeres abonnement(er) og eventuelle indholdspakker, og I kan se jeres forbrug.
I skal være opmærksomme på, at jeres 3Mobil abonnement opkræves i samme periode som jeres forbrug. Hvis I har EasyInternet abonnement hos 3, skal I være opmærksomme på, at abonnementet opkræves en måned forud for jeres forbrug.
Nederst på siden står, hvor meget I skal betale i alt.
Forbrug
Her kan I se jeres totale forbrug for perioden. Vi har opdelt jeres forbrugsoversigt i følgende fem kategorier: Samtaler, videosamtaler, meddelelser, data og indholdstjenester.
Diverse
Under Diverse kan I se, om I har brugt hele jeres ”Ikke anvendt minimumsforbrug” samt eventuelle reguleringer og fakturagebyrer.
Tillægsabonnementer og forbrug fratrækkes jeres ”Ikke anvendt minimumsforbrug”. Har I ikke brugt hele jeres ”Ikke anvendt minimumsforbrug”, vil I blive opkrævet for differencen op til jeres ”Ikke anvendt minimumsforbrug”. Dette beløb er angivet under Diverse som jeres ”Ikke anvendt minimumsforbrug”.
I kan ikke bruge jeres ”Ikke anvendt minimumsforbrug” til at betale eventuelle oprettelses- og fakturagebyrer med.
Hvis I er i tvivl om, hvordan jeres faktura skal læses, kan I finde en mere detaljeret guide under Fakturaforklaring. På Mit3 kan I finde jeres fakturaspecifikationer. Her kan I også tilmelde jer Betalingsservice. Bemærk, at I ved at tilmelde jer Betalingsservice kan spare 35 kr. om måneden i gebyr.
Opkaldsafgiften på alle jeres opkald er på 28 øre eksl. moms. Prisen kan dog variere, hvis I ringer til servicenumre som eksempelvis 118.
I betaler ikke opkaldsafgift på mobilt bredbånd.
I kan ikke få tilsendt jeres faktura til en anden adresse end jeres CVR-registrerede adresse.
Når I har opsagt jeres abonnement, og jeres SIM-kort er lukket ned, vil I modtage en slutfaktura fra 3. Med slutfakturaen opkræver vi det forbrug, I har haft siden den sidste faktura og frem til opsigelsesdatoen. Har I betalt for meget i abonnement, vil dette også blive opgjort på slutfakturaen.
I kan også finde jeres fakturaoversigt på Mit3 under "Mit3 Forbrug". Her klikker I på "Se faktura" og går ind under fanebladet "Fakturaoversigt".
Hvis det skyldige beløb ikke er os i hænde indenfor betalingsfristen, vil I modtage en rykker. En rykker koster 100 kr.
Hvis I fortsat ikke betaler, kan I risikere at blive overdraget til Inkasso, og i sidste ende vil I blive registreret i RKI Kreditinformation A/S.
Hvis du har udfordringer med at se din regning skal du prøve at gøre følgende:
Safari:
1. Åben Safari, og klik på ”Safari”-menuen oppe i menulinjen. Nu vil en større menu komme frem og, her trykker du på ”Indstillinger".

2. I fanebladet ”Generelt” i Indstillingerne, skal man nederst på siden, sætte et hak i ”Åbn sikre arkiver efter overførsel”.


3. Åben derefter regningen igen, og herefter burde regningen åbne i browservinduet.
Firefox:
Firefox på Mac, kan have lidt problemer med at åbne PDF-filer på Mit3/3Admin.Det vil være lettere at bruge safari, men hvis man ønsker bruge Firefox kan man prøve følgende:
1. Log ind på Mit3/3Admin via www.3.dk/Mit3 og gå ind under ”Faktura”.

2. Når nedenstående billede kommer frem, sæt en prik i ”Gem fil” og tryk på ok.

3. Tryk på Finder i Dock-linjen.

4. I menuen Favoritter her skal du trykke på ”Overførsler”

5. Højreklik på filen med navnet ”invoiceDisplayController.do” og vælg ”Vis info”. Er højreklik deaktiveret på Mac-computeren, kan man holde knappen ”CTRL” inde på sit tastatur og klikke normalt på filen.

6. I feltet ”Navn & Endelse”, skal du omdøbe filen så den hedder .pdf i stedet for .do til sidst. Luk derefter vinduet ned.


7. Når du lukker vinduet vil du blive spurgt om du vil ændre endelsen. Tryk på”Brug .pdf”

8. For at åbne din faktura, skal du nu dobbeltklikkke på filen du netop omdøbte - ”invoiceDisplayController.pdf”, og din regning vil herefter åbnes som normalt.