Hvis du ønsker at bruge din router med flere computere samtidig, skal du følge den nederste vejledning til routeren.
Kom godt i gang med Mac OS X
For at komme på nettet skal du bruge følgende:
3USB-Modem
SIM-kort
Internetadgang
Hvis du ikke har adgang til internettet, kan du downloade drivere på en anden PC eller Mac og overføre filerne til din Mac ved hjælp af en flytbar disk.
Opsætning af USB-modem
Vigtigt: Sæt ikke USB-modemet i din Mac, før du bliver bedt om det i denne vejledning.
1. Tænd computeren
2. Download zip-filen, der passer til din MAC:
Intel.zip hvis din MAC er Intel baseret
PPC.zip hvis din MAC er Power PC baseret
Vigtigt! Kør de følgende filer i den nævnte rækkefølge:
3. Åbn mappen (Intel eller PPC)
4. Kør: 1_Huawei_Datacard_Drv_App_xxxx.pkg
5. Følg den guide, der kommer frem.
6. Kør: 2_HuaweiDataCardDriver(2.7)-xxxx.pkg
7. Følg guiden der kommer frem.
8. Når begge filer er installeret, er du klar til at sætte dit USB-modem i din Mac. Husk at sætte SIM-kortet i USB-modemmet inden.
9. Vent, indtil den lille lampe blinker. Er der grønt lys i lampen, betyder det, at den venter på PIN-kode, eller at den fanger 2G net. Er der blåt eller turkis lys i lampen, har den fanget 3G net.
10. Kør HuaweiApp, som du finder under "Programmer" i Finder-folderen.
Bemærk, at der kan gå op til et minut fra du indsætter USB-modemmet i computeren, til det bliver registreret, og HuaWeiApp kan starter. Får du fejlmeddelelsen "Failed to find the device", kan du prøve igen efter ca. 5 sekunder.
11. Hvis SIM-kortet er beskyttet med PIN-kode, skal du indtaste den ved dette skærmbillede:
12. I feltet Access Point Name (APN) skal du skrive: bredband.tre.dk.
13. Luk HuaweiApp
14. Gå til Apple-menuen og vælg "Systemindstillinger"
15. Klik på "Netværk"
16. Vælg HUAWEI Mobile i menuen til venstre.
I feltet "Telefonnummer" skal der stå: *99#
Sæt flueben i feltet "Vis modemstatus på menulinje".
17. Klik på "Avanceret"
Her skal følgende felter ændres:
Producent: Andet
Model: Huawei Mobile Connect - 3G Modem
Som illustreret her:
Opkaldsfunktion: Ingen klartone ved opkald
18. Vælg fanebladet PPP
Fjern fluebenet i "Afbryd, hvis ledig i 10 minutter" og klik "OK"
19. Klik på knappen "Anvend"
20. Du er nu klar til at gå på internettet.
Klik på "telefonrøret" og vælg "Opret forbindelse til HUAWEI Mobile"
21. Når tiden begynder at tælle, er du på internettet.
Tips og Tricks
✓ Husk, at hver gang modemmet har været slukket, skal pinkoden indtastes i HuaweiApp, før det er muligt at logge på internettet igen.
✓ I HuaweiApp kan pinkoden deaktiveres under menupunktet "Manage Pin". Her kan du både deaktivere og reaktivere PIN-koden.
Bemærk, at deaktivering af PIN-kode sker på eget ansvar.
✓ Oplever du problemer med at logge på, kan du prøve at fjerne Bluetooth og FireWire under Systemindstillinger > Netværk. Du fjerner dem ved at markere dem og trykke minus nedenunder. Du kan tilføje dem igen ved at trykke plus.
Når de er fjernet, kan du stadig bruge Bluetooth på computeren, men ikke på dit USB-modem.